Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ved Gildsig plejer heksene at samles st. Hans nat. Eu karl, der hed Graver-Mikkel og tjente i én af gårdene i Gildsig, kunde nok have lyst til at vide, om hans madmoder var en heks. Da st. Hans aften kom, gik han hen til kirkegården, tog en torv af diget og lagde på sit hoved, og derpå gik han hen til den dam, hvor heksene plejede at samle sig og kjærne...
Da hekse gjærne hilser, idet de kommer noget borte, må man for en sikkerheds skyld hellere tie. D. J.
Der var en gammel, gammel kone i Lovens, ja, hun var så gammel som Methusalera, og hun havde ligget på hendes seng i syv år. Hende vilde de have til, at hun var en heks og kunde ikke dø. Så var der to mænd, den ene hed Per Kaidal, og den anden hed Per Mikkelsen, de vilde hen og se, hvordan heksene bar dem ad ved Østerbæk majaften. De får kirkegårdsmuld...
Det er godt at så hørfrø rundt omkring gården aftenen før Voldermisse. Det skal ske, ret som mørket frembryder, og må den, der gjør det, vogte sig for at komme i møde med nogen, for det skal gjøres tiende. Ligeledes skal han gå avet omkring gården (modsat solens gang). A. C. P.
Når køerne fejler noget, er det godt at give dem stiltiende tre hørfrøkjærner ind på et stykke brod i tilfælde af, at de skal være forheksede. j. m.
Man skal gå ud om morgenen tiende, når solen kommer op, gribe i luften 3 gange og sige: Nu ser jeg solen den bolde, Gud fri mig fra den kolde. I navn G. F.....
Når eu kone har fået en fremmed høne, tager hun den straks i vingerne, går ud og løfter den tiende tre gauge op i skorstenen og sætter den derefter ud i hønsehuset, så løber den ikke bort. N. Kr. P., Gr.
Når en tillægskalv skal have mælk første gang, må mau give den det tiende. Næste gang skal man give den et slag over ryggen og sige: »Drik mere næste gang.« M. Møller.
Skrald-Søren i Grøtrup var noget klog. Han læste således over en plag, som Per Nielsen havde, der var bleven lam på det ene bagben. Han strog tre gange tiende over stedet, og så kom plagen sig. Hesselballe.
I kornladen må man aldrig feje avet om med fejekosten, for hvis man gjør det, da kan troldheksene tage den tiende part af sæden. L. Fr.
I Sjørring har man ubetinget tro til Maren Hånings. Der var bud hos hende fra Kågårds søn, som var sindssyg, og for dette foreviste hun i vand, hvem der havde skylden. Heksen kunde sees sovende med nattrøje på. Kristen Veggersbøls søn i Skårup var også syg, og for ham anordnede hun følgende middel. Der skulde bindes tre stjålne pilekviste i en krands, og...
Råd for kolden. En skal gå tiende iud til den syge og sige: Kolld her sæt fra mig på dig, som først farer på denne korsvej. I navn G. F.. .. Så skulde den syge sige det bag efter, og den anden derpå gå tiende ud til en korsvej og sige det samme der på vejen. Fråden tid skulde kolden forlade den syge, for det, der kom først over den korsvej, skulde få...
Et vist råd for den kolde. Man skal gå tiende til et rettersted og hug en spån af gallen. Kan man og samme tid få et lidet stykke af tyvens skjorte, som han er hængt i, skal man og gjøre sit bedste til. Gak lige så tiende tilbage igjen fra galgen og forvar vel både spånen og kluden, gjør så en liden pose, som en halv tommelfinger lang, og læg deri noget...
Folkene her stod i sin tid under en herremand i Jylland. Så var to naboer komne i trætte om en vej. Marken lå jo mest til fællig, og herremanden skulde da herned og afgive sin kjendelse. Han hørte nu på, hvad de havde at fremføre, og fulgte med ud på åstedet. Så længe manden begjærede vej tværs over den andens agre, tav herremanden stille, men da de kom...
Som soldat hørte jeg fortælle af mange troværdige folk, at et stykke uden for Helsingør boede en mand, hvis kone var ham slem, meu en gang fik han prygl af en stok, uden at der såes nogen, der førte den, og dette gjentoges, så tit han kom ind i huset, undtagen når der var andre folk hos ham. Der måtte holdes vagt hos ham, men det hjalp kun lidt, de...
Der boede en mand i Ravheden, hans kone hed Ane Marie. Så havde de fået skrædder til gården, og det var den gamle Ib-skrædder, en gammel pudsig fyr, ban var meget koparret, og vi har kjendt ham. Nu sad han jo på bordet og syede, og konen vilde til at kjærne. Så sætter hun jo kjærnen ind på stuegulvet ved siden af kakkelovnen, og dér vil hun jo til det,...
Der var en gammel mand i Idestrup sogn, som mange folk kom til, for at han skulde skille dem af med deres feber, og det gjorde han også. Når han kom op om morgenen, gik han stiltiende gjennem stuerne ud ved en sejpil, som stod ved havegjærdet. Lidt efter kom han ligeledes tiende tilbage og gik ind i sit eget værelse, og når han kom ud derfra igjen, talte...
En kone havde en gris, der var bleven syg, det ene ben var dårligt på den. Så troede hun, det kunde hjælpe, den blev signet, og da hun kunde det hele selv, tog hun sin dreng med, det var sådan en bæls, og gik ind til den, idet hun formanede ham til at tie stille, ellers var det hele spildt. De tog så fat pa sagerne, og drengen holdt grisen, mens hun tog...
Til Kræn Vestergårds i Svoldrup blev deres får dorske om foråret og løb rundenom, og deres vædder blev rent og bar gal og gik runden om så længe, til han gik i en bitte sig, der var, og sad og var halv død, da de kom til ham. Da kommer der en fremmed mand til Kræn Vestergård og siger til ham, at han skal skjære dens hoved fra en bitte krumme fra halsen...
Den mand i Stjær, der kunde hekse, han var bleven vred på min fader. Vi var ved at bygge et nyt stuehus, og så havde han været i vor gård og stået og snakket med mureren, og da troede vi, han havde kylt noget, som min broder kom over. Nok er det, han blev så ringe, og vi var ved doktor, men han sagde, at han ikke kunde forstå, hvad han skadede. Så var...
