Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Pastor Andresen i Selde var en meget mærkelig mand. Han var så umådelig godgjørende og gav alting hen. Forpagteren af præstegården klagede over, at han satte for mange penge til ved forpagtningen, og så kom Andresen i tanker om, at han måtte helst selv tage gården igjen, det var synd, at den anden skulde have det tab. Han kom alle tider for sent, når han...
Peder Kvist Svane er født den 24. marts 1823 i Hornum skole, hvor hans fader, Jens Kristian Svane, var lærer. Han blev som mand bosat i en gård tæt ved og har altid boet der i byen. Nu for 4 år siden afhændede han gården og kjøbte det lille hus i byen med have til, som Marie Vind tidligere havde boet i. Det var 1853, han blev bosiddende, og han har gjort...
da.etk.JAT_06_0_00928
Skjøndt man nærer et begreb om et bestemt mål af menneskets dage, som det ej kan overskride, er de dog så naive, at de tror at kunne euten forebygge eller befordre et menneskes tidligere bortgang. De må således ej vel ved begravelse gå med liget, forend de er visse på, at alle, der vil komme, er mødte, ti sker det, at nogen kom i land bag efter, var det...
To bønder kom kjørende til en kjøbstad, og den ene var meget forbitret på toldbetjenten, der tidligere havde været nærgående mod ham. Bag i vognen lå noget halm, og det krøb den ene bonde ned i. Da de nu kom til boden, sagde den anden, at de ingen ting havde. Efter at være kommen forbi, begyndte han i halmen at brøle som en kalv. Betjenten hk nu travlt,...
Smedjen i Roerslev ejedes i tidligere tid af bylaget, men selv efter at smeden havde kjøbt smedje og jordlod, gjaldt den akkord, at han skulde beslå hestene og reparere avisredskaberne, mod at ejeren af dem selv leverede det nødvendige af kul og jærn og lod en karl gå til smedje (for at hjælpe smeden). I vederlag derfor erholdt smeden årlig visse...
Markedet i oktober på Samsø er tidligere bleven kaldt høns-føns marked. Marie Povlsen.
Hvert år i februar havde mæ;en tyregilde. Der var en tyreng, den fulgte med tyren, og den, der havde bytyren, fik altså engen. Da blev fællesjorderne lejet ud til husmændene. De havde hver sit navn: Smørhullet o. s. v. De penge, der kom ind, blev drukne op i brændevin og rom. Det gilde stod hos den gamle oldermand. Næste dag begyndte tiendegildet....
Del var ovre på Fin-, før kaffen kom i gang, te der var en gammel mand, som hed Jens Karlsen, og han kom sejlende fra Nvkjobing og havde kjøbt sig et pd. kaffe og vel sagt også et pd. sukker til det. Så kommer ban nu hjem til hans kone. Bør, bitte iuor, a er nøj skidt tepas i awten. Hær hår a kjøwt not kaffe, ka do go kæn å law od te å læ BS fo en...
På det brændselfattige Sams opsamlede beboerne endnu indtil 1860 den gjødning, som kvæg og heste tabte på græsmarkerne om sommeren, torrede det i solen og førte det i hus for at bruge det som brændsel om vinteren. Samsingerne kaldte den således behandlede gjodning for horsskæu og siger, at det brænder godt. men lugter nederdrægtig. Tidligere skar man en...
Søren Lavrsen i Møltrup har fortalt mig, hvordan han bar sig ad med at kjøbe sin fæstegård af generalløjtnant H. F. Juel til Villesirup. Generaler boede i Århus, og Søren Lavrsen rejste da dertil. Da han kom ind i gården, traf han først den tidligere forvalter Callesen, som spurgte ham om, hvad han vilde. Det sagde han, og han var selv rejst derud for om...
I Vilsted mølle boede i sine sidste leveår en kapitain Luttichan. Han arvede som ungt menneske herresædet Lerken fri dl med tilhorende bøndergods efter sin fader. I året 1792 solgte han gård og gods til brodrene Mikkel og Peder Kjeldsen, efter sigende for en billig pris og sådan, at det snart blev som en tvangssag for ham. Brodrene kom en dag til...
Hoveriet måtte gjøres til Agernæs til stor skade og ærgrelse for husbonden, men til glæde for tjenestefolkene. En tidligere tjenestepige, Marie Ellens, sagde: At komme til hove var som at komme til 1ste dags bryllup. Ladefogden på Agernæs sendte bud til varefogden på Helnæs, og denne tilsagde så hovfolkene ved de fire oldermænd, én for hvert lag:...
Til 8. Høstarbejde . Etapshøstning. Der avles en del raps på Samsø. Tidligere blev den skaret af med knive og lagt i små hobe af størrelse som et neg, men ikke bundet. Således la døn og vejredes; nær den var vejret nok, blev den tærskel. Hvis jorden var fugtig', blev den tærsket på sejl, men hvis jorden var tør, blev det øverste spademål gravet af, en...
Efter at gjogen hen på sommeren har holdt op med at kukke, bliver den til en høg og æder først den lille fugl, der tidligere fulgte med den. Det næste år bliver den, så vidt jeg husker, til en glente, og så fremdeles, indtil den er bleven en falk. Nibe-egnen. N. Kr. Pedersen, Gr.
I gamle dage kom foråret langt tidligere end nu. Då hed d't altid blandt bønderne: Hvis det ej var maj måneds grøde, så blev mange kreaturer ode. I\ Johansen, Hedegård, Giv.
Den vestlige del af Dronninglund præstegårdsmark er for få år siden frasolgt. Den består af lyngbakker, og tidligere har disse været begroede med skov. Det fortælles, at brigader Halling sluttede overenskomst med præsten i Lunderager om, at præstegårdens skov skulde overlades brigaderen til fri afbenyttelse, imod at denne årlig leverede præsten af...
Plantebedet var den åbne plads i Nordby, hvor tidligere hver havde sit bed til grønkalsplanter. Når der om foråret skulde såes, kom hver med en fjæl eller to, eller en pæl til at indhegne pladsen med. Når planterne var tjenlige til udplantning, blev det tillyst, hvad dag de måtte tages op, og før den bestemte dag måtte ingen tage sine planter. Dette blev...
Pejr skulde en dag til byen for at kjobe bønner til sin mo'er; men, siger hun til ham, da han går, du skal kjøbe dem hos Borte Jørgens, du må ikke kjøbe dem hos Kristjane, for Børte Jørgens' bønner er de bedste. Så gik Pejr til byen. Siden efter at Pejr var kommen hjem, og han og hans mo'er sad og drak kaffe, så bryder mo'eren ud: Det er dog no'en...
En god fjerdingvej vest for Galten ligger på den venstre side af den gamle ÅrhusSilkeborg landevej en temmelig stor dal lige neden for en noget skred bakke. Under denne til venstre er en brond, der tidligere har været et vældhul. Den bærer endnu navnet Taterhullet. Grunden til navnet siges at være den, at nogle Tatere en gang der ved nattetid skal have...
Hav a kan huske, har Taterne ikke gaet i så store drifter som tidligere, men de var lige godt bange for dem pa enstedsteder, og ingen vilde have dem i kvarter. Så var der en præst i Østbirk, han sagde: De skal da have en plads, og da der netop var en lejlighed ledig, sa kom 'de til at blive der, og de formerede dem, og der blev et helt slæng af dem i...
