Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Randers-egnen boede der en mand, som havde en gård, og han hed Skovbo. Han var en rigtig spasmager. En slagter Specht kom en gang til ham og vilde kjøbe en kvie. De kom så ud og så den. Hvad skal De have? siger slagteren. Jeg skal vel have 25 daler. Det er sandelig for meget, jeg vil ikke give uden 15. Nej, det kan ikke gå, men lad os komme...
Da Molboerne havde deres jord i fællesskab, blev der ikke holdt anden deling, når cle skulde have deres korn hostet, end at den mand fik mest, der kunde få det meste hostet, og den, der kun kunde overkomme lidt, måtte nojes med det. Så var der en gårdmand, han havde altid måttet hjælpe sig med en lille part, for han havde hidtil været ene om det, og han...
Ved Nørre-Løguni kirke, der også kaldes Sognesogns kirke, går endnu en meget befærdet sti over kirkegården og langs molledammen ben til Løgumkloster. Foi mange år siden var der en tosset kvinde fra Veste?'-Terp som hed Gjertrud, og hun sad i regelen om dagen under en hybenbusk på kirkegården og om natten på ligbåren i våbenhuset. Den gang stod...
Gadelamsgilder. Dertil bytter nogle af karlene byens ungdom, så hver af karlene får en pige: gadelam. Det blev skrevet op på en seddel, som blev slået op på smedjedøren, så hver kunde se, hvem den skulde have. Og den dag. det var så bestemt, gik hver karl hen og hentede sin pige. og der fik de smørrebrød og kaffe og suppe og kjød, hvorpå de gik med...
En Gang gik min Bedstefader, Hans Brandstrup, en Aftenstund med hans Kone til Terp, hvor hun var fra, og på Vejen stødte hun til ham og sagde: »Huha, a tykte, der var noget, der kom tussende om ved os.« »Å, det kan du ikke se,« sagde han, men han fortalte hende siden, at han nok havde set, hvad det var. Det var en Vogn med to sorte Heste for, der kom...
Der var en Præst i Egtved, som hed Mads Buch. Han kjørte en Søndag til Sogne, og da lå der en Ulv i en Agerren. Præsten tog en Sten og slog efter den og ramte den også; men Karlen måtte dog hjælpe ham med Vognkjæppen, inden de fik Bugt med den. Så lagde de den døde Krop i Vognen og tog den med hjem. Præsten skrev da på Stenen: Ved denne Sten og Bøgegreb...
Der er en By her i Sognet, der hedder Terp, og den skal en Gang have været en stor Gård, a har hørt den kalde Terp Herregård. Det var en omlukket Gård med så stærke Porte, at de kunde høre det helt op til Øster-Lindet, når de lukkede dem i om Aftenen, og det er endda en hel Fjerdingvej. Der har i ældre Tid været en Mand på den Gård, som bar Våben, og på...
En Bjærgmand og en Bondemand boede ved Siden af hinanden. Bjærgmanden kom tit i Besøg hos Bonden og hørte der Tale om Kartofler. Det kunde være rart nok at have nogle af dem, tænkte han. Så gik han en Morgen op til Bonden og vilde tale med ham om det. Nu havde han hørt, at de sagde Goddag og Godaften, når der kom Fremmede til Bonden, men han kunde ikke...
Ved hjemlys Dag kunde de se, te Bjærgfolkene dandste i Møngelhøj på Terp Mark, den er nu beplantet. En Gårdmand fra Asferg kom der forbi en Juleaften, og da dandste de og holdt Gilde. Han holdt stille og så på det, og så kom de ud og skjænkede ham. Men nu tog han Bægeret og put i hans Lomme, og så red han hjem. Næste Juleaften kom der en Stakkelsmand ind...
En præst har fortalt om to koner, der var i Kasted, at de ikke kunde synke brødet, når de var til alters, og de var også mistænkt for hekseri. Ane Nielsen, Lisbjærg Terp.
En pige, der tjente på herregården Pedersminde i Arhusegnen, sad en aften ved vinduerne og skrev. Som hun sad, kom der noget og strøg over vinduerne, det var lige som én, der havde klappet det med begge sine hænder. Hun blev svært ræd og skyndte sig at komrne i sengen. Det var stærkt regnvejr, og karlene var komne våde hjem af marken, så de gik tidlig i...
I en gård i Lisbjærg en mil nord for Århus, hvori de sagde, der var spøgeri, sad en aften en del karle og spillede kort. Allerbedst som de sad, tykde de, at der var én, der kjørte rundt i gården alt hvad remmer og tøj kunde holde. Konen gik da ud i døren for at se, hvad der var på færde, men hun kom snart tilbage og sagde, at det var en holstensk kræmmer...
Ligeledes kunde der på Sk/ærso sees en broget hund med krands om halsen gå frem og tilbage langs stuehuset om aftenen og om natten. Der mentes, at den gik og passede en stor skat, som en rig herre, der ejede Skjærsø, havde nedgravet. Karlene bad ejeren af gården, om de ikke måtte følge med og se, hvor hunden gik hen, men det vilde han ikke tillade. ANE...
Der har ligget en terp ude på det yderste af min mark og mine naboers mark, det jord kaldes endnu Terp mark. Stedet, hvor der har ligget fire eller fem gårde, kan endnu påvises. Der har været et lille vandlob tæt ved med en sammenfalden stenkiste, og der er en lille mose tæt osten for, der kaldes Fællekjær; det har været fælleskjær til terpen. Et sted,...
Der har ligget to byer i Havrum sogn, Terp og Njær. Terp blev brækket ned og lagt under Frisendal. Af Njær cr kun Njær præstegård tilbage. I haven har man gravet mange menncskeben op, som om der havde været en kirkegård. Torso har været cn ø, hvilket for resten cr kjcndclig nok. n. sørensen, aptruf,
Vestervelling kirke skulde først have været bygget mellem Terp og Vestervelling. De kunde dog ikke få den bygget. Murene faldt ned eller revnede. Endelig gav en præst dem det råd, at de skulde lade to lam, der var bundne sammen, gå ud . . . Det lykkedes, og så kom kirken til at ligge så mærkeligt der osten for byen ad Østervelling til og temmelig tæt ved...
En gammel kone har fortalt, at der var en hoj, hvorfra der somme tider kunde sees, at der blev kastet en gloende jærnstang i luften. Den faldt ned på hojen igjen. En gang den også blev kastet i land, brændte der et hus tæt ved få dage efter. Ane Nielsen, Lisbjærg-Terp.
Folk her på egnen antager, at lygtemænd er noget spogeri, der kan påtage sig, hvad skikkelse det skal være. Nogle tror, at det er landmålere, som har gjort uret, den gang jorderne blev udskiftede, og som nu ikke kan få ro i graven. Ane Nielsen, Lisbjærg-Terp.
Der er flere koner, der har fortalt, at de, kort t:d for deres mødre er døde, har hørt så stort et rabalder i kjøkken eller sals (bryggers), som om alt faldt, men når de så har gået derud og har set efter, har alt været i orden. Ane Nielsen, Lisbjærg-Terp.
En pige, der hed Kirsten, kom til at tjene hos nogle fine folk, der gav hende navnet Stine, fordi de syntes, at Kirsten var ikke fint nok. Det var et langt stykke fra hendes hjem og hun var ukjendt der i egnen. Men en aften hørte hun én råbe: «Kirsten !» hvilket undrede hende meget, da alle folk der kaldte hende Stine. Hun kunde ingen se til. Men en dag...
