Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Et ungt menueske fra Udatrup, der hed Jørgen Hansen, havde tjeneste her indo i Bjærge, og han var måske lidt indskrænket, men ikke helt tosset. Så kom han til at stjæle et par boser og nogle klædningsstykker fra hans medtjeuere, men blev så ræd for, at han skulde komme i straf for det, og så vidste han ikke bedre end at henvende sig til en mand i...
Sleegfis: én, der snakker godt, men ikke mener af det; fissibroer, fissibråk, fiissihowes: af lignende betydning; liddiwaww: urede; slæfnæ?d: høvl til at glatte af med. også om mennesker; dyste: stente lidt vand på strygetøj, de hå ves ræjnet. Ja, dær æ kommen lissom en dyst, andensteds: å drost; han æjre: tager godt fat; bøwwarbed: arbejde, man skal...
En badel stuà, høwwed: fod (Himmerland): di fælde (om fåret, der taber ulden, Randers): dær æ en sandbli øwwe de støk joer: sandrevle; å blåk jæn wal: tage godt ved næsen: blåt sæ får eller dyww sæ får å tø: dy sig; brødyws: den, deltager stødet op for andre f. eks i trætte og slagsmål (Randers): dær æ et brat eller et bratmol dierøwwe: høwsager,...
Pastor Mørk-Hansen er fedt her. Hans fader var nemlig præst. Så var der en konstorialråd Manniche ovre i Soften af hans familie, hans kone var nemlig søster til Hansen, og Mørk-Hansen kaldte ham da onkel. Han var den gang kun en lille dreng på en 5, 6 år, men Manniche var stor og stærk og med et stort hoved og grove træk. Så står drengen og ser op ad...
I Bairit var folk komne i tanker om, at der gik spøgeri i kirken, for ikke så få havde set lys der inde om natten. De snakkede så længe om det. at ingen turde gå om ved kirken, så snart det var mørkt. Men så blev nogle mænd og karle enige om at ville op og have undersøgt, hvad det kunde være. Aftenen for skjærtorsdag kom en af karlene forbi kirken, og...
Der var to gamle ungkarle i Nissum, der gik sammen, og de havde en husholderske. Så fik hun et barn, og Mikkel, den ene af karlene, skulde ned til provsten og mælde det. Men han var jo forlegen med at få det ærende forrettet ordentlig, og under vejs gik han ind til en mand, der havde været i lignende omstændighed, og sagde: Kan du ikke kjende mig et råd...
Maren Musikanter fortalte mig en gang følgende. Vi blev nu urimelig godt lærte ved gamle Jakobsen, (han var degn i Lyndelse), ja, det var nu ham, der var farbroder til den sidste. Yi måtte sådan læse på landkortet, så den gang vidste jeg, hvor det lå alt sammen. Nej, å Herre Gud, det var ikke som nu om stunder, hvor de jo ikke lærer noget, hverken i...
En dag var et par bønder på vej til stads, den ene var ridende, og den anden til fods. Fodgjængeren havde en kurv æg, som der skulde svares sise af, men den anden havde ingen ting. Fyren vilde nok have dem smuglet ind, men han vidste ikke, hvordan han skulde bære sig ad med det. Det kan du sagtens, siger den ridende, du kan få dem i din hat, og når du...
Der lever'en mand i Gram sogn, som har så stor tro til julemærkerne, at han endog står op af sin seng om natten for at lægge mærke til vindretningen i de dogn. Af nedslaget bedømmer man, hvorledes det vil fordele sig over årets 12 måneder. M. J. Skov, Ø.-Æbøttug.
På Heiners drev man husflid efter en større malestok. I enhver gård var der et velforsynet huggehus med høvlebænk og i regelen drejelad. Alle lavede river, hamler, træskovle o. s. v. De fleste lavede også møbler. Omkring i gårdene stalder ikke alene stole og borde, men også klædeskabe og chatoller, og alt er så smukt og solidt, at man må forundre sig...
Mens jeg var barn, var der en kone her i Nørreby, Ka1 Thissens, hun havde høkerhandel og udsalg af hvedebrød. Hvedebrødet gjemte hun i en dragkisteskuffe, som gjærne var halvt udtrukken. Hun holdt meget af sine høns, og de gik der inde i stuen ved hende. De sad på kanten af skuffen om natten, og der stod et asketrug med røde aske i midt på gulvet, som de...
Forhen brugte mændene skindtrøjer og de gamle koner skindskjorter. De kunde bruges til mange ting, også til at røre æg ud i. Når diese var slåede behørigt, satte konen lige handen ind i slidsen og gav et stod, så fløj det hele over i Ilanden. Hvis en kone forud havde siddet med børn på skjødet, var skjørtet ikke altid så meget redeligt. Lærer Lauritsen,...
I en gård mellem Hobro og Ranilers, der kaldes Bilidt, var det ikke renligt. En dag fik de vandgrød til enden og sur mælk at dyppe dem i. Så siger karlen: Der kryber sku en stor lus i mælken. Nej, nu har a sku aldrig kjendt magen, siger konen. Ja, da kan a sku let vise dig barn, for der går han, og så tog han én på bendes arm. Der var meget...
Grevinden på Bvattingsborg var med bendes dtttre kjort en lysttur op til Nordby i hostens tid, og de spaserede da omkring og så på arbejdet. Nu er det sådan, at de har host der >'ii tre uger før end på fastlandet, og der kom da lit .lyder derover og tog bøsttjeneste og kunde endda komme tilbage til hjemmet og der også tage bøsttjeneste. Så ser en...
Min moders bedstefader var ved at kjore mog, og da kom de og tog ham, han skulde ben i kongens tjeneste. De bandt hestene for vognen, sil kunde de tage dem der hjemme, om de vilde, og han måtte folge med dem lige så beskidt, som han var, han blev hverken vasket eller fik rent linned på. Der var ufred i landet den gang, og han var henne i krig en tid. Så...
På Skjrersø ved Æbeltoft boede for en 100 år siden en adelig major, og samme tid ejedes Rugård af en prokurator. Majoren var fortrydelig over, at en borgerlig ejede en gård, der var bedre end hans, og det kjeiulte bønderne godt. En dag valen af bønderne i Holme kjorende til Æbeltoft med torv. På hjemvejen blev han indhentet af majoren, der kom kjorende i...
Fuglene kan. Når deres skrig efterabes, blive meget fornærmede og endog blive meget farlige for vedkommende. Medens det endnu var skik at lade kreaturerne gå ude om natten, efterabede en hyrde et fugleskrig sæ længe, til fuglen i forening med mange andre overfaldt ham så eftertrykkelig, at de andre hyrder for at beskytte ham måtte lægge sig så vel ved...
Ingen kjendte ret grændserne for sin jord, og der fortælles, at ploven stunduni såre vanskeligt kom i jorden, fordi pløjerne spildte tiden med at strides om agerskjellene, der kun bestod af nogle lose sten, som undertiden blev flyttede om natten. I Shtiæebjærg havde en bonde faet 32 tomler land for meget, imens en anden manglede l<i fonder land. og...
Skomageren havde en god sovenatur. Som dreng tjente han i Gunderupgård og skulde passe deres kjørestude. Så bandt han sig fast i enden af et tøjr og mente, at når studene rejste sig og gav sig til at æde, skulde han nok vågne. Så kom husbonden derud, og da gik studene og slæbte med ham inde i kornet. Men værre var det endda en gang, en stud kom besende...
Et par unge karle havde sat sig for at ville ræde et par gamle folk, der sad ene i et hus. De havde taget en lille sprøjte med dem, fyldt af blod, og så kom de ind og gav dem til at snakke op med dem og sagde, at de var kommen for at sidde og more dem. Ja, de skulde være så god at sidde ned, og de fik både brød og kaffe. Sådan blev de ved at holde snak,...
