Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En Svensker kaldet Niels Hest, der var meget stærk, tarsk rug på Amager og skulde have betaling for tønden. Han spurgte, hvor mange tønder han skulde tærske om ugen. Ja, han måtte tærske så mange han vilde. Så tarsk han 20 tønder om ugen, og en almindelig mand kan jo kun nå 6 tønder. Han kunde endda stå hele timer uden for og snakke med andre. Ingen...
Fædderskrædderen her i Ugilt, der kaldtes sådan, for det han havde to halve fødder, flyttede fra hans hus for spøgeris skyld. Det var, ligesom damer i silkekjoler gik igjennem stuen, det bankede og smedede, og hakkelsekisten gik. Han bar hakkelsekisten ud til det yderste af marken, men den blev lige godt ved at skjære hakkelse. Han grov mange alen ned...
A kom en aften ind og havde malket, og da tarsk det med brædder oppe " på loftet i præstegården. Da kommer datteren ned til mig og siger: "À Gud, Marie, det er rent galt, moder er kommen op på loftet, og får præsten det at vide, er det rent galt." Sagen var, at madammen var meget dårlig til at se, og hun kunde på ingen måde hjælpe sig selv og kunde let...
Lavst Bødker i Yderup, Han herred, havde hængt sig, og så havde de gravet hans klæder ned ude i engen. Så gik han ude om natter, i deres lade og tarsk, og han gik ud i deres eng og grov hans klæder op. n.-vissing.
Der var et kammer i Jens Svanborgs gård i BUrgby, der spøgte det, og ingen turde ligge der. Når én kom der, så tarsk det ham fra den ene side til den anden, og det var, ligesom de slog til side med nogle flasker, og de klingrede ned. Det var mest om højtidsaftener. Der lå to store sten ved en rende, som gik ude osten gården, og der tykte folk al tid om...
Madam Vissing i Kolding boede i den gård, hvor gjæstgiver Madsen nu er. Hun tændte selv ild hver morgen, og der samlede hun penge i asken. De sagde, hun havde givet sig hen til Fanden, og hun var også noget uærlig, for hun krævede folk anden gang, skjøndt de havde betalt deres regninger. De fik ikke kvitteringer sådan som nu. Da tiden var kommen, at hun...
Det har været krongods her, og der boede en skovrider her i byen, som hed Mester Sortmand. I den gård har siden været spøgeri. Der kunde være sådant spektakel på hovederne om natten, men når folkene kom der ud, lå de helt rolige. En gammel mand kunde se en madamme, der gik der, og han sagde: "Kan i ikke se det? hun går der med en stor flagrehat på." Nej,...
Der var en degn i Vrove, der hed Ravn, han vilde en vis aften gå op og se, hvordan Ka' Rundenom kunde ryste mulden af sig, når hun stod op. Da han nu fik det at se, blev han lige godt ræd og skyndte sig alt, hvad han kunde, for at komme hjem, han boede jo tæt neden for kirkegårdsdiget. Men hun kom efter ham. Hun skulde rigtignok runden om kirken tre...
A tjente i Flyvbj&rg, Jerslev. Juledag var a kjørende med min husbond og madmoder til kirke og kom noget sent i seng. Så selve Steffens nat, som a nu lå i mit lille kammer, da hører a ved midnat én, der skrumlede ude i bryggerset og kom ind ad døren og skred hen til min kiste og tog mine klæder og tarsk dem ud ad kjøkkenet. Det var et stort gråt...
Mens Polakkerne var her, holdt folkene i Elling legestue eu aften, og så frygtede de for, at fjenderne vilde komme og råde for den. Der var sådan en stærk mand i Elling, og ham fik karlene til at komme, for de vidste jo, at han kunde have Polakkerne. Så satte han sig forved eu åben kakkelovn af rå sten og ler, og der lagde han ildskovlen i ilden. Den...
En mand på Hyrup mark har fortalt mig følgende: Der kom en jøde ned til en gammel kone på Rangstrup mark, Agerskov sogn som sad og brændte kaffebønner, og bød sine varer fal. Nu havde hun en torvekasse, som der stod nogle bogstaver på. Så spørger jøden hende ad, hvor hun havde fået den fra. "Den har såmænd fader og mig gravet op ude i vor have, da vi...
IUre kjær, Brande sogn, brændte der lys, og et par karle skulde til at grave efter skatten a kjender den ene mand. Så kom de til en hård gjenstand, der klingrede, og de kunde ikke forstå, hvad det var. Så så den ene af dem noget, der skred henne ved en busk. Han sagde til den anden: "Lad os nu af sted." "Ja, ser du noget?" "Ja vist gjør a". Så...
I Havgård boede en gang en kjæmpe. Man fortæller, at han ofte fik besøg af en havfrue. Han holdt ingen folk, men udførte alt arbejde alene. Når han hostede, da red han på sin hingst og udførte arbejdet. Han lod sine kreaturer gå ude til langt ud på vinteren, og da gik de gjærne ved mosen. Når det da traf sig, at han vilde samle dem og drive dem ind, da...
En husmand fortalte, at han en dag i 1870, da han stod og tarsk i laden, tydelig hørte et stort skrald, som om én havde slået på ladevinduet med en kjæp. Det var lukket op, og han gik hen for at se, oin der var nogen uden for, men der var ingen at se. Så tænkte han, at han vel måtte have hørt fejl, men så snart han havde begyndt at tærske, hørte han det...
Der var en mand i Lyne, der hed Mads Mikkelsen. Hau og karlen stod en dag på loen og tarsk. Kasteskovlen lå henne på balken. De sad just og pustede lidt, da så de grangivelig kasteskovlen bevæge sig, som nogeu kunde have ved. Det måtte betyde noget, sagde gamle Mads Mikkelsen, og det betød også noget, sagde karlen, for ikke længe efter døde den gamle, og...
Norden for Mellerup er to gårde, der kaldes Sæd-ov, og de havde en nisse. De var sådan rare at have, de fodrede kreaturerne, og de gårde havde da al tid villele kreaturer. Nissen fik ikke andet for det end hans grød med folkene juleaften og nytårsaften. De satte det ind i ovnen til ham, der kom han og tog det. Så en juleaften vilde de drille ham lidt;...
Flynderaård og Beckmark har hver haft sin nisse. J den aidste gård havde han især kastet sin kjærlighed på ringle stude, som af den grund al tid var bedre i stand end de andre. På Holmgård sagdes også, at der var nogle stude, nis stadig foretrak. Nisserne i Flvndergård og Bækmark stjal fra hinanden, men når de en gang imellem greb hinanden i det, kom de...
På Refsnces boer en gårdmand, hos hvem nissen bar sit tilhold. Da hans husmand en gang stod og tarsk korn, mærkede han nok, at hvor meget han end tarsk, blev der dog ved at være lige meget i laden. Så gik han en morgen derover og talte negene, og da var der halvanden trave, som han da taisk den dag. Men da han om aftenen sagde det til manden, svarede...
I en gård ude på Sletten på Fyen var der en nisse. Det var sådan en lille skikkelig én, som aldrig gjorde nogen fortræd, når man lod ham være i fred ; tværtimod var han al tid folkene behjælpelig med arbejdet både i stalden og i laden. Han mugede, skar hakkelse og tarsk korn, men al tid om natten, så der var sjælden nogen, der så ham. Dog kunde man...
Mens min moder tjente hos Jens Hansen i Tågeby, tjente der en pige hos sognefogden, som hed Maren. I den tid gik alt kvæget løst på de fælles byjorder om efteråret, og når det var koldt, vilde de jo gjærne gå hen i skoven, som der er meget af der omkring. Nu skulde pigen en aften ud at malke, og da hun kom derud, var kvæget henne i en mose, som kaldtes...
