Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
82 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: tarsk
Pastor Andresen i Selde var en meget mærkelig mand. Han var så umådelig godgjørende og gav alting hen. Forpagteren af præstegården klagede over, at han satte for mange penge til ved forpagtningen, og så kom Andresen i tanker om, at han måtte helst selv tage gården igjen, det var synd, at den anden skulde have det tab. Han kom alle tider for sent, når han...
Pastor Munch kom ind i Niels Peders gård og vilde skjælde manden ud over det, fårene gik på hans mark. Der stod to mand og tarsk i laden, og så siger den ene til den anden: “Nu er det vist galt med den grå hund igjen. Han går ind ad stuedøren nu, men vi skal nok kurere den karl, når han kommer ud igjen. Du skal gå ud ad lovinduet og komme uden for porten...
da.etk.JAT_06_0_00538
Et par kjæltringer kom vesterfra ad landevejen gjennem Tåbøl og skjsendtes meget hæftig. Per Janderup stod på samme tid i Tåbøl kroes lade og tarsk. Da han hørte skjænderiet, tog han en splittet slagvol ned, og idet parret passerede forbi, langede han ud og slog kjællingen i nakken, så hun var lige ved at dejse, hvorefter han skyndsomt trak sig tilbage...
da.etk.JAT_06_0_00117
Der var to brødre i Hjemsted, den ene af dem ked Adolf og var sådan en spilopmager. Den anden vilde så gjærne gå ud om aftenen, og det kunde Adolf ikke lide. Deres moder kun var enke, og så kom der en aften en handelsrejsende o% lå ved dem om natten. Så siger Adolf til ham: “Må a ikke hine din pels og dine lange støvler i aften?” Jo, og han kommer i det...
da.etk.JAT_06_0_00107
Der stod to karle og tarsk i præstens lade i Branderup, og den ene af dem, der hed Niels, var ret en spilopmager. Så går der en bejjmand over stenbroen, og den ene af karlene stikker hovedet ud af lugen og kikker efter ham, men så tager Niels i nakken af ham og holder ham ud og siger i det samme: “A, det er kun en bejjmand”. Tiggeren ser sig om og får...
da.etk.JAT_05_0_00457
Der kom en karl til Brande kro og vilde have arbejde, og han fik også arbejde i nogle dage. Kromanden havde ham da så længe, te han tjente en femdalerseddel. Så gik han om til Kjeld Stampe, der sådan var kjøbmand i det små, og vilde have den seddel byttet. Det fik han også, men så blev han vaer, hvor Kjelds pengekasse var. Nu var han henne i nogle dage,...
da.etk.JAT_05_0_00443
Manden på Rønnovskolm i Vrejlev kom ned til karlene, der tarsk i laden, og spurgte: “Hvormange lofulde har I torsken i dag”. De svarede: “Når vi har torsken 11 til denher, så har vi torsken 12”. Men han var tunghør, og så mente han, de sagde 1 til denher. Han sagde da: “I er dygtige folk, I er kjønne folk, I skal ha' brændevin til jer meldmad i aften”....
Du sætter di lieA; o di kjærestep knæ, hår han dæj kjær, så tæjer han dæj en fræ, ejsen lær han dæj he/c, hele, heJcl Lyne. Poul Bjerge.
da.etk.JAT_03_0_00544
I Spentmp har de også brugt at virke med nogle små firkantede plader, de kaldte brikker. De havde et hul i hvert hjørne, og der var tre ved siden af hinanden. Det stiltes an fra én dør til en anden inde i stuen. Der vævedes pranuiseler, strømpebånd o. s. v. Bi ikkerne drejedes om, og så puttedes skytten ind. Man brugte også at vrikke. Trådene spændtes...
da.etk.JAT_03_0_00336
De vækster og urter, som almuen bruger til at farve i deres linned og uldentøj: til lysegult pors og blomster af skarntyder, vier og engeskja-i : - mørkegult grønne boghvedeblade eller birkelov: - lavendelblåt egesavspåner; - lysebrun stenmos; - mørkebrun lav, som er Had skalleinos på gamle boge; - stålgrå ege- eller ellebark og uldgarn i rørtoppe. Ny...
da.etk.JAT_03_0_00283
Anders Holdgård kjøbte en parcel af Stenholt gård og byggede gården, der nu ejes af hans søn Kristen Holdgård. Der kom den gang mange mennesker der ude fra vester-egnen, endog langt borte fra, for at kjøbe træ i Stenholt krat. Nogen tid efter at Anders havde fået gården bygget, var han en dag tagen til kjøbstad (Viborg eller Randers). En sådan rejse tog...
da.etk.JAT_03_0_00114
Da min mands forældre kom til Kjællinghøl, var det yderst fattigt for dem. De havde ingen ting i huset. Konen måtte gå med til Rouge en god fjerdingvej østcn for og låne en potte at koge deres mad i. Men da så potten til al uheld gik i stykker for hende, fandt hun på at gå til Viborg (3Va mil) med nogle knapost, hun havde lavet, sælge dem der og for peng...
da.etk.JAT_03_0_00058
Der var aldrig tale om lys i stald og kolurs. Di' malkede i mørke og fodrede hestene i mørke. Om formiddagen tarsk mand og karl sammen i loen. men om eftermiddagen skulde karlen skjære hakkelse, og da skulde den store dreng heran og tærske sammen med manden. Per Rytter, Testrup.
Pastor Storm i Egtved havde en tøndetærsker, der tarsk for ham, han hed Niels Hansen. En dag gik han ud til ham og sagde: “Nå, hvor meget har du torsken, Niels Hansen?” Dernæst listede han ham ud i gården, trak ham hen over et dybt hul, som han havde ladet grave der ude, og hvorover var bredt noget vas (o: kvas), samt jord ovenpå igjen. Så slap han...
da.etk.JAH_06_0_00875
Der var en præst i Avlum, som var en underlig en. Hvordan han var til at præke, véd jeg ikke, men til daglig var han en sære kompen og gjerrig for alle ulykker. Han havde en karl at tjene sig, der nok ikke skal have været rigtig klog, efter hvad en kan forstå. Han hed Jens Spegbjærg og var meget for at røge tobak, og når han skulde tærske om vinteren,...
Der var en skolemester i Skals ved den tid, da jorderne blev udskiftede, og han hed Jens Eriksen. Han var god til at banke knægtene både sønder og sammen. En dag var der en pige, det tog fejl for, så det gik for hende der inde. Så skulde der en anden af sted efter skovl og lime, og han sagde til dem. at de skulde passe på at få det med, for det var gjæve...
da.etk.JAH_06_0_00623
Der var en i Lindum, de kaldte Kristen Toft, hans broder var degn der, og ham gik han ved og tarsk hans korn og paste køerne, og når degnen var fra by eller i Hobro, holdt han skole for nederste klasse. Han var værkbrødt, og derfor kaldte de ham dels Kræn Skoler, Kræn Skoleholder eller Kræn Howlskolder. Han holdt en dag skole for mig også. Så skulde vi...
da.etk.JAH_06_0_00620
Der var to præster, der kom til at snakke sammen. Så siger den ene til den anden: “A har en karl, det er sådan en sær en, du kan spørge ham om otte ting, og du skal aldrig få et retten svar af ham.” Det vilde han endda prøve, sagde præsten. Så kommer han til karlen en dag, han stod og tarsk. Han siger: “God dag!” — “Derfor er det lyst!” siger karlen....
da.etk.JAH_06_0_00121
Det har været så armt her i gården, at min faster skulde have været hen at tigge, og der var endda 5 tønder hartkorn. De havde ikke brod i huset i en hel måned, men så gik de til Refstrup og fik nogen underfejning, en skjæppe frø, og så malede de det på en håndkværn og dejnede det i små kager på det åbne ildsted eller i en åben kakkelovn, enten på...
da.etk.JAH_05_0_00508
For 60—70 ár siden havde de en præst i Staby, der hed Buchler. Det skal slet ikke have været sæ dårlig en præst i den forste tid, han kom der, men en slem kjælling havde han til kone, der efter bedste evne gjorde det broget for ham. En dag, da konen havde vist sig særdeles slem imod ham, lob han hjemme fra. Nede ved Staby sø traf han en dreng, som han...
3