Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Sofie Amalie Lindenoiv var en datterdatter af Kristian IV. og blev gift med friherre Klavs Då til Dåsholm, som blev ombygget og efter hende fik navnet Lindenborg. Dette ægteskab blev ikke lykkeligt, ti fruen var af en meget slet og udsvævende karakter, og hun lagde sig efter fremmede mandfolk, navnlig en kapellan i Blendstrup, og Klavs Då var måske i...
Niels Linde på Kjærgårdsholm havde først været bissekræmmer og rejste omkring med kram. En gang han var oppe ved Vesterhavet, kom han ind til konen i en gård og vilde handle med hende. Så spurgte han, om han kunde ikke kjøbe det andetrug, der stod ude i gården. Jo, det kunde han godt, og de kom til handel om det. Men truget var af guld og kommet i land...
En mand på Hyrup mark har fortalt mig følgende: Der kom en jøde ned til en gammel kone på Rangstrup mark, Agerskov sogn som sad og brændte kaffebønner, og bød sine varer fal. Nu havde hun en torvekasse, som der stod nogle bogstaver på. Så spørger jøden hende ad, hvor hun havde fået den fra. "Den har såmænd fader og mig gravet op ude i vor have, da vi...
Så meget er i det mindste vist, at man højlig her i sognet havde en god formur nødig, for at hindre og tilbageholde havets voldsomme magt, som i mangel af sø-dige bortriver årlig af vor grund, kommer os altid nærmere og nærmere og ofte ved stærke stormvinde af sydvest og deraf påkommende vandflod formedelst sognets nedrige lag anretter stor skade på mark...
På Vallebjærg mark hos Kásebjærg leje (o: fiskerleje), en fjerdingvejs fra det rev, som kaldes Sandhammer, udi vester, står de stene, som kaldes Als stene, de er disponeret og sætte ligesom et skib, smalt udi den vestre ende og bredt udi den østre. Disse stene cr udi deres tal 56. Længden inden udi er 90 gemenligc trin. Bredden fra den ene side til den...
En tømmermand skulde hugge en ny lade på Sæbygård. Han kom om efteråret og huggede pinde hele vinteren, så der blev en hel stak. Hvis nu tallet af naglerne ikke passede, skulde han gjøre arbejdet for intet. Da de rejste huset, manglede der en nagle. Fruen havde taget den, og nu fik han ikke noget. Så gav hun ham dog lærred til en skjorte . . . jens...
Fruen på Kloster gjorde akkord med en tømrer om at bygge sig en lade. Han vilde hugge alle trænaglerne først. Da fruen så det, sagde hun: "Kan du regne ud, hvor mange der skal til?" Ja, det kunde han nok. Så vilde hun give ham lærred til en skjorte, hvis tallet passede. Men hun stjal en nagle fra ham. Han vilde hugge skjorten med ét hug. kristen...
På et andet epitaphium i Trandbjærg kirke står: Anno 1711. Da ott og tiv år regnis Kand, Hans Mouritsen har været forvalter Her på Samsøe land og Sig og sine næret. I Nitten År Hand levet Har Med Kierlig Egte-Mage, Kierstine Andersdåtter var Idisse År og dage, Med femten børn velsignet alt, Gud det i Nåde giver, Ideris tal de bliver talt, som vel...
Vesten for Pilemark lige under klinten nede ved stranden er et vandhul, de kalder den hellige kilde, og den skal have sin oprindelse fra "den hellige mand"; således kaldes den første, der kom her over på Samsø og prækede kristendommen. Han tog først til Pilemark, der lå lige for og jo var en af de største byer, og her begyndte han at undervise. Han havde...
På den nederste rand af Skast kirkeklokke står i to linjer: Tenk hierte ved hvert slag Gud tvsind tak at yde, som dig sit ord og fred lod ved sin salved nyde. Fred gode Frederick og ønsk Gvd ver hans ven, som mig lod gyde ny. Christopher Castensen. Ordet "og" er sammenskrevet i ét skrifttræk, og forste bogstav i .Frederik" er sammental med 4, så det mi...
Vi havde en begavet mand til sognefoged i Hostrup, han fik en svaghed i hans store tå, som bredte sig over hans halve legeme og gik helt op i hans hoved. Det var for krigen i 48, og han boede i den eue Kokspanggård. En aften går en gårdmand ned og vil besøge ham, og da han nu går hjem ad i dejligt måneskinsvejr og går ad vejen mellem begge gårdes marker,...
To mandvolme tyre skulde opstå i Ærtbølle hede og splitte jordeu ad, sådan at sandet skulde dæmpe Barsø sø og støve ind ad Farsø kirkevinduer. Den skulde da gå over Fredbjærg ejendom og hede. Men det har ikke gjort det endnu. Der skulde begynde en krig, og når der blev tre 8-taller i året, så skulde krigen have ende. Alt skulde så blive godt igjen. Niels...
På herregården Bygholms mark ligger der en hoj, som kaldes Lowshoj (Lushoj), og i denne hoj ligger Holger Danske begravet. Uden om højen står der en rad sten, som ingen har kunnet tælle, for ihvor tit de bliver talt, bliver der dog aldrig lige mange for hver gang, tallet bliver al tid forskjelligt. Oppe på hojen ser det ud, som om man kunde spore hans...
Der var eu gang en greve, som havde en tjener, han vilde lade henrette for følgeude begået mord. Da dette du skulde ske, kunde skarpretteren ikke få hovedet af ham. Da greven så dette, spurgte han, hvorledes dette kunde gå til, at ingen sværd kunde bide på ham. Derpå viste tjenereu ham dette brev med folgeode bogstaver: S. J. T. K. H. B. K. X. K. Efter...
Den gang Furland var så besat med rotter, kom der én, der skulde vise dem deraf, og han var en Nordmand. Men så skulde de love ham, te lindormen var ikke på deres land. Den var rotternes prokurator, og de stod jo imod hinanden: Nordmanden og lindormen. Så kaldte han også rotterne sammen, den her svend, og de kom i hjordetal, te der var sådan hylen og...
Ved indkjorselen til Herringe præstegård står nogle lindetræer, hvortil knytter sig følgende sagn. En gang var man der i sognet særdeles plaget med rotter, de fandtes i sådant tal, at de var ved at øde alt både på mark og i huse, og det var umuligt ved de sædvanlige midler at få bugt med dem. Da kom der en dag en mand til bys, som fortalte, at han var i...
En mand, der var bleven i fodertrang, havde en nisse, men det var af de unge nisser, der ikke var rigtig lært. Han og karlen var gode venner og kunde så godt følges ad. Så skulde de hen at stjæle foder og kom ind i en lade. Nissen tog så meget både uden al ende og tal, og så gik de. Da de havde gået et stykke, siger karlen: «Skal vi ikke hvile ?» Hvad...
Dasvad er i skjellet mellem Helst nq), Grenstoi og OsterveUhuj. Der lob nogle ellekj ællinger og lob langs med vejen efter Ulstrup, indtil de kom til skjellet mellem Langå og Ostervelling, og så tilbage igjen til broen. Når én kom ridende ad den vej ved nattetid og kom i mode med dem, gjaldt det om, hvem der kunde forst komme over broen. Kom de først,...
En mand, som rejste omkring med en bjørn, m -\ han lod dandse for folk, kom en gang til et sted, hvor han gjærne vilde blive natten over. "Det kan du godt," sagde manden, "men her går spøgeri om natten, så ingen tør være her." - "Da tør jeg nok være her," sagde manden med bjørnen. Kort sagt, han blev, og alle folk på stedet drog bort, da det begyndte at...
Kn klog kone gav hende det råd, at hun skulde tage så mange æggeskaller, som hun kunde få tal på, og kaste dem op under grubekjedelen, når hun bryggede øl. Hun skulde derefter sætte barnet foran ilstedet, så det kunde se de mange æggeskaller i ilden. Derpå skulde hun gå ud i bryggerset og stille sig på lur for at hore, om barnet vilde tale. Da hun havde...
