Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
102 datasets found
Danish Keywords: tal
Når man vil tillægge får, da skal de være ulige pa tal, ti der siges, at der skal være god velsignelse derhos.
da.etk.JAT_01_0_01088
Degnen Hr. Brons i Skamby kunde på den sorte tavle gjore de såkaldte regnekunster eller hegsekunster, som han kaldte dem. Et af børnene skulde tænke på et tal, multiplicere det med et andet, så dividere det o. s. v., og han kunde da nævne, hvad for et tal det var. Han var en meget dygtig kortenspiller især i polskpas. Desuden kunde han, når folk holdt...
da.etk.JAH_06_0_00659
Store-Mette Marie i Ormslev kom en dag til Harlev mølle og vilde kjøbe en fdk. malt. „Ja, siden det er dig, skal du fà det." — „Hvad koster det?" — „16 skilling," siger mollersvenden. Nej. som hun kunde bande, hun vilde ikke give uden en mark. „for a var her for nogle dage siden for Slagter-Ane, og fik 1 fdk. til hende, og da gav a ikke uden en mark, a...
da.etk.JAH_06_0_00072
For 60—70 ár siden havde de en præst i Staby, der hed Buchler. Det skal slet ikke have været sæ dårlig en præst i den forste tid, han kom der, men en slem kjælling havde han til kone, der efter bedste evne gjorde det broget for ham. En dag, da konen havde vist sig særdeles slem imod ham, lob han hjemme fra. Nede ved Staby sø traf han en dreng, som han...
Når fiskerne i Risgård Bredning er ude på fjorden at trække våd, træffer det ikke sjælden, at det ene fiskerlav er så nær ved det andet, at de kan råbe sammen. Hver gang et våd trækkes op, er naboerne jo nysgjerrige efter at vide, hvor meget der blev fanget, og så råber de og spørger, hvor mange de fik. Når der da svares: Vi har “ham med den gule...
da.etk.JAH_05_0_00107
Det er slet ikke så let at lære at lave sorte potter. Man kan nok den første sommer lære at klappe en gryde op, men man kan ikke den samme sommer lære omgangen med brændingen, og det ene er lige så vigtigt som det andet. Grydepigen sætter sig ned ved en mand, som hun gjør akkord med om, at hver skal have det halve af det, der kommer ind ved salget af...
da.etk.JAH_05_0_00032
Folketro orn juletiden. 1. Man må ikke klæde træer d. e. hænge vasketøj til tørring i julen, ti så kommer man til at klæde lig i fastelavn. Fra Ribe-egnen. Kr. Jensen, V.-Vedsted. 2. Man må ikke hænge tøj ud juledage og helligdage, ellers bliver man forfulgt af sladder og bagtalelse. H. Th. Nybo, V.-Jølby. 3. Husmodre forbyder deres piger at spinde de 13...
da.etk.JAH_04_0_00311
Her rendte de på gade andendagen ved bryllup. Ungkarisførerne (4 i tallet) skulde fjæle brudgommen, og mændene skulde finde ham. Ligeså brudepigerne og konerne med bruden. Når de var fundne, dandsedes der en gammelmandsvals (eller monnevet eller firtur) ude på agrene, og så var parret ude af de unges lag. Mads Pedersen, Gassum.
da.etk.JAH_04_0_00197
Gjækkevers. 1. Rosenlund, den forglemte dato 1800 og hvidkål. Kjære veninde! Se her, veninde, hvad jeg har i sinde at tilsende dig. En lilje så herlig, en hilsen så kjærlig den bringer med sig. Se nu til, du kan gjætte mit navn med rette, men det er ikke så let. Jeg er skorstensfejer ved det kongelige slot og har det meget godt. Jeg kiger stjærner...
da.etk.JAH_04_0_00115
Bindebreve sendes enten de 4 tamperdage eller 1ste april eller vedkommendes navnedag. Der gives to slags. Dels sådanne, hvori er en silketråd, hvorpå er slået flere knuder så fast, at der hører stor kunst til at løse dem, og for at gjøre det næsten umuligt, er enderne af trådene som oftest forseglede til brevet. Dels sådanne, hvori er indflettet en gåde....
da.etk.JAH_04_0_00113
I Bakgården ved Tæbring havde de ved 1750 én jærnkakkelovn, og det var den eneste, der den gang var i sognet. Yed et bryllup der i gården havde de ingen tallerkener, og det var endda et stort pænt bryllup. De brugte træbrikker, og hver havde sin lommekniv med sig. Peder Skriver, Mollerup.
da.etk.JAH_03_0_00098
Der var en bonde, der en dag kom til Boller og vilde kjøbe sin gård. Da han kom ind i gangen, stod der en af kammerrådens drenge og græd. Faderen var bleven vred på ham og havde smidt ham ud. Han sporger drengen: "Er kammerråden hjemme?" — "Ja han er, men han er lynendes gal i dag." — "A, Fanden med det, tal til ham, a bruger ham, som han er." Det ord...
da.etk.JAH_02_0_00329
Min svigermoder har fortalt efter hendes bedstemoder, der boede i Meldgård, at der en gang i hendes tid var en dreng på en 16, 17 år ovre fra Nissum, der tjente herremanden på Sønder- Vosborg, og han forsvandt sporløst. Folk troede, at herremanden havde slået ham ihjel, og hans moder kom her over og græd og bad herremanden om at sige hende, hvor hendes...
da.etk.JAH_02_0_00257
De har her fra gammel tid haft bytyr og har endnu. Hver mand giver årlig 1 fjerdingkar byg for hver ko. Det er for den ene som for den anden. Tyren skifter plads hvert ar. Nar a nu har den i ar, far a af enhver ko, mændene i byen har i klove, et fjerdingkar byg. Det skal betales hver hellig-tre-kongers dag, og da holdes der tyregilde. Hver mand moder med...
da.etk.JAH_01_0_00221
Ved en Gård i Herslev, hvor Niels Udesen boede, var der megen Tale om Spøgeri. Den samme Niels Udesen gik omkring nogle få Dage, før han døde, og sagde Farvel til Folk, og han sagde også, Danske Sagn. V. 20 at de den og den Dag skulde høre Kirkeklokken ringe, og det var over ham. Om det Spøgeri fortaltes, at Folkene somme Tider havde hørt et Barn skrige...
da.etk.DSnr_05_0_00799
En Mand fra Salling gik en Aften til Resen og kom da imod noget, ja, han vidste snart ikke, hvad det lignede. Så sagde han: »Et du en Djævel, så vig, eller er du et Menneske, så tal.« Så veg han, men da nu Manden skulde tilbage, så vilde Skikkelsen ikke vige, og tog og kylte ham langt hen. Manden døde snart efter. Ands. Kr. Madsen (Hammerum Højskole, fra...
Ovre i Hodde havde de en Byhjorde, og han havde overskreven en hel Del Tørvespedder med Tal og Regninger. De blev opmærksom på det, da de kom og vilde kjøre Tørvene hjem. Så spurgte de ham om, af hvad Årsag han havde sådan overskrevet det hele med hans Kjæp. Han svarede, te han havde regnet over på, hvor mange der vilde blive overlevende i Sognet. Der...
da.etk.DSnr_04_0_01043
En Præst i Mjolden havde den slemme Vane at spasere på Kirkegården om Aftenen. Hans Kone klagede over det til Karlen, og han klædte sig ud og gik op på Kirkegården. Præsten talte ham til: »Er du et Menneske så tal, er du en Djævel, så vig.« Karlen svarede ikke, og så begyndte Præsten at mane ham ned. Da han er sunken til Knæene, så råbte han: »Holdt,...
da.etk.DSnr_04_0_00591
Præsten på Harboøre vilde gå på Kirkegården og i Kiræn om Aftenen. Konen kunde ikke lide det og vilde have Karlen til it gjøre ham bange. Han tog så et Lagen over sig og stillede sig op or at ræde ham. Det var nu en Aften og en anden Aften, men så len tredje Aften, som han stod der igjen, så siger Præsten: »Er du :t Menneske, så tal, men er du en Djævel,...
da.etk.DSnr_04_0_00590
Der var en Præst i Onsild, der var så slem til at gå over til Torsgård og spille Kort om Aftenen. Det syntes Fruen ikke rig:ig om, og hun fik derfor en Aften Karlen til at gå ud og ræde Præsten. Han tog et Lagen over sig og gik ned i en Eng, som tilhørte Knud Selvejer. Der kom han i Møde med Præsten, som sagde: »Er lu Djævel, så vig, men er du Menneske,...
da.etk.DSnr_04_0_00589
35