Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Hans Oksen i Forballum var en meget rig mand og ejede 4 gårde i Forballum og 2 i Hybjærg. Han opdrættede mange stude og førte til Kjøbenhavn, og han var en gang der ovre med 100 på én gang. Alligevel kunde han for resten snart hverken skrive eller regne. En gang havde han tre stude i græs for en præst henne ved Haderslev, som var lidt i familie til ham....
To gamle gårdmænd var efter brugelig skik bedt til middag hos heriemanden, og så blev de der også og spiste til aften. Hen på aftenen, da de sad og fik en puns, blev der foreslået, at de skulde have sig et slag kort. De spillede, men den ene gårdmand var så uheldig at tabe 24 skilling og blev aldeles rasende derover, sprang op og sagde: Nu har jeg...
I gammel tid var det sådan her i Lime, at de gamle skulde til alters hen på sommeren. Min bedstemoder, madam Kolling, og så én, der hed Gamle-Kirsten i Nørhede, de fulgtes altid ad til alters. Min bedstemoder var tunghor, og da præsten kom noget hen ad i prækenen, så sagde hun helt højt, som de dove jo altid gjør: Jeg kan ikke vide, om han ikke snart...
Deher kontrollører de tog jo ud på landet for at opdage, hvor de havde brændevinstøj, og de havde et langt spyd med dem med et krumt håndtag for at jage ned i halm og sligt og undersøge, hvor de ikk° kunde komme til at se. De kommer så til min broder henne i laden og spørger ham ad, om han ikke vidste, hvor der var noget brændevinstøj her i gården. Jo....
Smuglerne samledes hos Hans Vind i Kjærbøl kro. og der var altid et svært rykind. Det var nemlig en slesvigsk kro, og den lå tæt syd for grændsen. Så blev de der udrustede til deres farter. De fik sagerne kos gamle Quedens i Ribe, og kræmmerne stod alle i ledtog med ham, men i Kjærbol kro var altid store oplag af varer, der skulde smugles over....
Det var i 1850, da skulde vi have tre læs brændevin og sprit over åen her omme vesten for Hjortlund. A havde et folog for, der var tyk af føllet, og skulde have fire ankere sprit, og de andre to vogne skulde have hver seks ankere brændevin, for at prisen kunde blive omtrent ens, og assarten også ens. Den ene vilde ikke kjøre æbag, og den anden heller...
Kristen Nielsen i Svendstrup kjøbte en del honning. Da han havde gjort indkjob en gang, kom Niels Li derind i det samme, og han kjøbte også honning. Så siger Kristen: Her kan du se min honning, hvor meget vil du nu give mig i tjeneste? A vil ski ikke give dig noget i tjeneste, svarede Niels, a vil ikke en gang give dig dine penge igjen. Kristen...
Det første dampskib, der sejlede her i Limfjorden, blev ført af kapitain Søren Tonnesen fra Løgstør. Han havde lovet at løbe derind, men der blæste en sydoststorm den dag, så han kunde ikke løbe ind. Han gjorde hans tur lige fra Tisted til Ålborg. Baden han sejlede af, havde han skrevet til Viborg folk, og de var her i svære mængde og ventede på at se...
En mand på ca. 70 år fortæller, at drengene i Sjelle i hans barndom slog kat af tonde. En levende kat indsattes i en tonde. som var ophængt tværs over gaden. Drengene, hver med en knippel i hånden, gik under tønden og slog på den. lil katten kom ud. Den, der slog det afgjorende slag, var konge. Nar de havde fået katten slået af tonden, gik de omkring i...
Min bedstefader fortalte, at de i Tavlev har holdt spillegilde, når f. eks. en husmand mistede et kreatur eller havde noget tab af større betydning. Byens beboere samledes hos ham. og han satte da et ur eller en pibe på spil. Enhver gav en bestemt indsats, og den, der vandt piben, satte den atter på spil. Således kunde der blive samlet en 30, 40...
Når søfolk taber noget, siger de: Vi skal nok på loftet i nat. Det vil sige: de skulde op at rebe sejl, for da vilde der komme storm.
Når man spiser og taber krummer af munden, skal man spørge snart lig. M. Møller, P. K. M., J. G. Pink
Taber man i drømme en fortand, og det gjør ondt, betyder det en slægtnings lig. II. V. R.
Trækker man af vanvare en strømpe vrangt på, får man fremmede. .1. M.
Finder man en hestesko på sin vej, betyder det, at man kommer i slagsmål inden ret længe; tager man den op og gjemmer den i lommen, så vinder man i slagsmålet, når man bruger den til at slå fra sig med. Vendsyssel. A. E. Jakbs.
Han går sin lykke ind (går skjævt på fodtøjet). P. V. Jensen, Stige.
Der er mest held ved at spille kort, når man har lånt pengene til spillet. Chr. Møller, Ringive.
Ingen må sy på sit tøj, mens do har det på, så syer de deres lykke hen. A har hørt om én, der syede al tid på sine klæder, når han havde det på, men han fik også en sølle lykke i verden.
