Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
De brugte meget hedetorv furhen, og tier kundide sætte kàlgryderne på og fá dem til at koge næsten uden ild. I de tørv var der jo en hel del sand, og nar det blev hedet op. var det gruelig til at varme. Der var også den fordel ved dem, at maden aldrig faldt pà, om også det var hvedemad. Per Kytter. Tøstrup.
I Tise boede der i min Barndom to meget gamle Koner, der af Præsten og somme andre blev anset for at være meget fromme og gudfrygtige. Men Folk i Almindelighed anså dem for at være nogle slemme Hegse. De søgte flittig til Kirke, men da de var for gamle til at gå derhen, blev der budet Bønder på Omgang til at kjore dem. De blev for det meste befordrede på...
Der var en Herremand på Hersomgård, der hed Høg, han kunde nogle Kunster. En Dag sagde han til en Dreng, der tjente ved ham, om han vilde have et Par Duer. Ja, det vilde han jo giærne. Manden kom så Duerne i en af deher gamle høje Hatte og bandt et Klæde over dem, og så gik Drengen hjem til hans Forældre med Hatten. Men da han så løste Klædet fra Hatten,...
Der boede to Mænd i Sødover, og de var Naboer. Den ene hans Besætning var nogenlunde, for han passede hans Ting ret ordentlig, men den anden hans var dårlige, for det han var så slusket. Men Hovkrikker skulde de jo have, og dem havde de da begge to. Den Mand, der var slusket, han var misundelig på den anden, for det hans Besætning så ret godt ud. Så traf...
Anders Mørks Fader var Smed i Vinkel. Han havde lært Håndværket ved Knud Lund i Elsborg, der var noget særegen. Det var ham, der lod hans Ligkiste lave, mens han var levende, og male rød inden i og med Hængsler på, så den kunde lukkes op. De kaldte ham nu til daglig Kræn Smed, og han var ret sådan en Gjoglebasse og kunde vise igjen og slå Øjne ud og...
Der var én, der boede lige her neden æ Bakke, de kaldte hende æ kloge Kone, og hun hed nu ellers Ædel Katrine. Hun var nu klog, endskjondt Præsten vilde gjøre det til intet. Sådan kunde hun kurere Lendeorm ved Børn og få dem til at tage Patten og sætte Vorter hen og kurere bulne Fingre. De kom tit langs Vejs fra til hende. Hun kunde hverken læse eller...
Der boede en Mand ude på Rubjærg Hede, der hed Rasmus, og det var en ualmindelig klog Mand. Der var kun det enlige Hus der ude den Gang. Han havde også Cyprianus, og der er mange, der mener, at jeg har den efter ham som eneste Arvetager. Han havde svær Omgang med de Underjordiske der på Egnen, og dem var der nok af. Så var der også en klog Kone der i...
En Mand i Kysing, der hed Bitte-Mikkel, han havde en Spiritus, den lignede en Tusse og lå i en bitte Æske med Bomuld. Den Mand var rig og manglede ikke Penge nogen Tider, for de lå ved Spiritussen. Så havde han en Pige, hun var en Aften ude at hente Tørv, og da kom der en Hare, som vilde lege med hende. Hun griber efter den, men den smutter væk. Hun...
Det var en Hellig-tre-Kongers Aften, min Fader og Moder var kjørende ud i Heden efter et Læs Tørv, og a var ene hjemme ved mine Søskende. Den ene af dem var en bitte Broder på et År, og den anden havde en dårlig Fod og lå i Sengen. Så fik a min lille Broder til at sove, og da det var blevet sent, og mine Forældre ikke var komne hjem, så gik a ud at malke...
Det var noget af vor Familie, der ejede Bindeballegård, og det var fuldt af Spøgeri over æ hele Gård. Det begyndte med, at Manden en Aften, lav han kom ud og vilde fodre Kræ og Heste, kunde mærke, at det var ligesom tosset, og æ Sved sprang af det, og så var alle Dørene der ude hængt af og smidt rundt omkring. Æ Hakkelsekiste lå ovre imellem æ Heste. Æ...
Der ligger en Gård i Rubjærg, der hedder Kaj holm. Nu er det en almindelig Bondegård, men i gammel Tid var det en adelig Gård. Der spøgte det i Laden, og mange forbifarende har sagt, at de ved Nattetid har set et blåt Lys brænde der inde, og Kreaturerne kunde fare op om Natten og brøle, men når så Folkene kom ud for at se, hvad der var i Vejen, så lå...
Det var i Bræstrup, der spøgte det slemt i en Gård, det kylte med Kvindfolkenes Rokke og med Tørv og Træ og alting inde i Stuen ved Folkene, så de kunde sidde om Aftenen og se på, hvordan det flyttede sig. Det var en Gang, det boldrede da så meget slemt oppe på Loftet, og så vilde Konen da op ad Trappen og se, hvad det var, og en af Folkene skulde gå med...
Min Fader gik en Aften over Volling Kirkegård. Da så han noget, der så ud, som det kunde være to gloende Tørv og stod midt i Gangen. Han blev meget forskrækket og tænkte på at vende om. »Nej, det skal du endda ikke,« tænkte han igjen, »du går jo i dit lovlige Ærende.« Så gik han da frem, og da veg det til Siden. Han syntes nu, det lignede en sort...
da.etk.DSnr_05_0_00478
Hr. Ole ligger begravet i Tårnet i Vallekilde Kirke der, hvor der nu er sat Stole. Han manedes ned af Provst Bech. Jørgen Karlsen var hans Kusk, og så kom Provsten ud til ham en Aften og flyede ham en Grime, som han skulde lægge på en hvid Kalv med røde Øren ude ved Stakkehaven. »Nu kan du trække den ned til Mosen, så skal jeg strags være der.« Den Gang...
En Mand havde slået én ihjel nede ved Havet og begravet ham i en Sandbakke. Så kjører han op i Mosen efter et Læs Tørv og vælter og kommer af med Livet. Efter den Tid gik der i mange År en Gj enganger henne på Knopperne. En Aften gik en gammel Mand, som hed Kristen Brun, i Møde med denher Skikkelse; den gik med store glindsende Øjne og havde en Frakke på...
Der opholdt sig en gammel Karl ved Jens Kristian i Agerleddet, de fik Penge for at have ham, men så var de så onde ved ham, at han gik hen og hængte sig. Nu var det i den Tid, de ikke måtte blive begravet på Kirkegården, der gik hen og ødte dem selv. Konen går nu til Provsten og mælder det, og så siger han: »Det er bedst at tie stille med det, nu kan I...
Vi havde en brun Hoppe, der tit blev forsprængt. Så trak a den ud på en Grønning og skar en Tørv rundt om Hoven på det syge Ben, så Tørven blev lige så stor som Hoven, og så tog a Foden væk og vendte Søjen om, og når den så groede til igjen, så kom Hesten sig. Den kom sig altid, når a gjorde det ved den. Men det skulde være en Torsdag Aften, siden Solen...
Her har de også brugt at putte Børn gjennem en grøn Saj, når de havde engelsk Syge. Sillas Hansen her i Øse har brugt det Råd til et Barn, og de fik Rådet hos en klog Kone i Fåborg. Hun sagde, at Barnet skulde igjennem 3 Gange, og så skulde Saj en lægges så nøjagtig ned igjen, og lige så hurtig som den groede til, lige så hurtig skulde Barnet komme sig....
Omkring ved 1825 var der en lille Dreng i Ogsenbjærge i Nykirke Sogn, der var bleven syg, det var nok engelsk Syge, han led af. Han hed Rasmus Jensen. Så sendte hans Forældre Bud til en klog Kone i Sejrup, der hed Karen Amme, og hun kom. Hun sagde nu, at der skulde skjæres en Græstørv, efter at Solen var gået ned, og der skulde Barnet puttes stiltiende...
Et Barn i Handest, der havde engelsk Syge, blev kureret ved en Græstørv, der blev skåren på et trebindet Markskjel nede ved Søren Lettes Have. Tørven blev ført hjem, og Barnet blev puttet der igjennem. Julius Husum, Purhus Kro. Glenstrup S., Nørhald H.
