Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En præst har fortalt om to koner, der var i Kasted, at de ikke kunde synke brødet, når de var til alters, og de var også mistænkt for hekseri. Ane Nielsen, Lisbjærg Terp.
Der var eu gammel én her i Svejstrit}), de kaldte Heksen. Hun skulde nu altid hilse forst, når en mødte hende. Men så en dag, a kommer hen ad vejen og ser hende et stykke foran mig, tænker a: »Nu skal a endda hilse forst.« Så siger a i skikkelig god tid: »God dag, Maren 1« Hun ser op og siger: »I god dag, Jørgen Jakobsen.« »Er det et godt mode, Maren?«...
Der boede en anden kone nede i Give by, hun kaldtes rigtignok Lille-Stine, men var ellers stor nok. Den kone havde også skyld for, at hun kunde hekse. En gang hun var oppe til vores, 6iger min moder til hende : > De siger også, at du kan hekse, men a tror det ikke.« »A véd sæj ikke, hvad a skal sige om det«, svarer hun, »a skal aldrig nægte, når a...
En gammel mand i Skrærup blev syg, og så kom der bud efter en klog mand. Da han kom, sagde han, at den syge var forhekset, slog ild over ham, tog så deres brødkniv og satte bagen af den til mandens fod, samt bad ham træde til, det han orkede. Så trådte han til, så hele sengen rystede, men den holdt dog, uagtet det var meningen, at den skulde have gået i...
Når man, uden selv at vide det, har det første æg, som en sort hønneke har lagt, i sin lomme, kan man, ved at gå i kirke en skjærtorsdag, se, hvilke af konerne fra sognet der natten forud har været til heksesabbat på Bloksbjærg; de skal nemlig i kirke og har hver en strippe på hovedet, men kuu den med ægget kan se stripperne. Nu var der eu karl et sted,...
I Ravnclrup, Gislev sogn påFyen, boede en mand, som havde meget uheld med sine kreaturer, så han til sidst troede, at en heks forvoldte det. Da lod han sin søn kjøre hen for at hente en klog mand, som skulde hjælpe ham. Men på hele vejen der hen var hans heste så ustyrlige, at han næppe kunde holde dem, ng en gang, da han kjørte igjennem ved et led, foer...
En gang havde jeg forvredet mit ene kuæ, og da tog min fader mig med hen til Niels Kjeldsen, og han læste over det; det kom sig straks. Men en anden gang forvred j«g min ene fod, det sagde jeg ikke til nogen, men jeg måtte også gå og humpe det meste af sommeren. Havde min fader fået det at vide, så skulde jeg jo haft læst over det, og måske også det...
På st. Hans aften er det skik at tage st. Hans urter og stikke op under bjælken, idet man tænker på et par kjærestefolk eller ens venner. Visner de nu, da vilden pågjældende dø; er det for kjærestefolk, og de gror hver til sin side, får de ikke hinanden, men gror de mod hinanden, vil det modsatte blive tilfældet. Anders H. Poulsen.
Den Gang jeg var meget lille, boede der ved Engevej i Ål en Mand i et lille Hus, der hed Søren Hansen, og han kaldtes til daglig Søren Engevej. Hans Kone hed Sidsel, lille Sidsel kaldte vi hende. Hun var ilde lidt af Folk, for de troede, hun kunde hegse. Doktor Stilhoff sagde en Gang: »Jeg har hørt, at der er en Hegs i Ål Sogn, jeg vilde gjærne se den...
Degnekonen i Givskud var bleven så syg i et Barselleje, og det kan vel tænkes, at hun er bleven forhegset, for Peder Sillesthoved sagde: »Hvad der er af Naturen, det kan a ikke gjøre noget ved, men er det forhegset, så kan a gjøre det,« og han kurerede hende også. De søgte først Doktor Klem i Vejle, og han sagde sig hende fra med de Ord: »Der er jo kloge...
Gårdmand Jens Zakariassen i Store-Velling var bleven forhegset og var meget dårlig. Hans Stifsøn havde nægtet at tage en Møllepose med for en Kone til Sørens Mølle, og så blev Jens dårlig. Min Moster, Ane Katrine Møller, der var hans Stifdatter, måtte så af Sted til en klog Mand i Skjærup. Han sagde, at de skulde lægge et Kosteskaft på Dørtræet, når den...
I O stev-Hæsinge, Sydfyen, bor en mand, Hans Eriksen, som havde bryllup for nogle år siden, og ved den lejlighed havde han ikke indbudt en mindre velset enøjet husmand, Hans Olsen, hvorover denne var fortrydelig. Bryllupsaftenen var Hans Olsen tillige med flere saralede på kroen eller et lignende sted, hvor de fik noget at drikke, og han siger da, som de...
Der var en kone ker på Fyen. som man mente var en heks, men man var dog ikke rigtig overbevist om det. Nu havde denne her kone en tjenestekarl, som var af samme mening som de andre, og han besluttede sig da til en st. Hans aften at lure hende af, for han vidste jo nok, at den aften skulde alle hekserejse til Bloksbjærg, så dersom han vilde vide rigtig...
I Høgsgård i Nørre-Nissum var der for et halvt hundrede år siden en kone, der hed Ane Marie, og hun kunde gjøre store heksekunster, fortælles der. Hun var bleven vred på en nabopige, og så lagde bun noget, som ingen vidste bvad var, på vejen, som bun vidste, pigen vilde gå, men det gik ikke sådan, som beksen bavde tænkt, bendes datter kom forst over det,...
For en del år siden boede der en kone i Skibsted ved Bælum, der hed Listnette. Samme Lismette havde ord for at kunne hekse. Hun havde en søn, der, medens han var dreng, tjente på Vorgård som røgteren3 medhjælper. Samme dreng var nok ikke altid fri for at være næsvis og skjødesløs, som drenge undertiden kan være, hvorfor røgteren somme tider truede ham...
I Hove ved Lemvig boede en gammel kone, der hed Ellm Biedkjær, og var ret en pulverheks. Hun havde en dreng ved sig. der efterhånden fik nogle af hendes kunster lært. Så var det en gang hun flyttede og vilde da gjærue have sin gode ovn med sig, at hun sagde til drengen: »Tag uu et ris, dreng, for jeg lægger et tøjr på ovnen og trækker med den, så skal du...
Der var en gammel en, der hed Silli, hun gik omkring og spåede Folk, de kaldte hende ellers æ Spillekone. Så kom hun også her og vilde spå os. Den Gang boede vi i et lille gammelt Hus, det var noget gammel ringe noget med en bitte Krumhverv til Øster, og vi tænkte ingen Forandring på med Husveje. Lige østen for tog vi vort Vand i en bitte Kjelde, men det...
En gang kom en gammel kone til mig på vejen, oghun havde en bitte pige ved hånden på en 7, 8 år. Kjællingen spurgte mig, om hun kuude få pigen op at age. Det sagde a nej til, for a havde et knæk læs tommer på. Så blev hun vred på mig og sagde nogle knubbede ord. Jeg standsede i det samme og lod bæsterne tage pust, for at do kunde trække op ad bakken. I...
En træskomand i Tarup, Frørap sogn, fik en gang sådant et brodd i alle sine lemmer, at han næppe kunde røre sig, spise eller sove; men så en gang havde de dog fået ham udenfor sit hus, og straks blev han sund og frisk. Men da han atter kom ind, faldt han om og havde det lige så vovt som før. Sådan blev det ved i flere år; udenfor huset kunde han være...
En gang kunde vi ikke få smør og kjærnede i 2, 3 dage. Fløden var sej og ingen ting til, så vi kunde ikke en gang bage pandekager af det, men slog det hen. Så kommer der en gammel Nordmand, som gik med bikuber, og han vilde da bede om noget at spise. Min moder gav ham noget surt mælk at søbe og så en bid brød til. "Det er godt mælk", siger han, som han...
