Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Leaflet | © OpenStreetMap contributors, Points © 2019 LINZ
Jesus gik i urtegård, svedte vand og blodig tår', så til sine fem sår. Alle stad evindelig, stred endelig(?), døden er evindelig, glæden er evindelig. Hvo som læser denne bon, forend han op står, forend han ud går, forend han æder af Herrens brød, hans sjæl skal aldrig fristes af Helvedes nød. Guds ord. Amen. H. F. F.
Jesus gik udi sin urtehavegård, han svedte, han svandt af blodige tår'. Min sjæl, stat hårdelig, strid mandelig, døden er endelig, men glæden er evindelig. Hvo, den liden bon læser tre gange om aftenen, tre gange om morgenen, forend han op står, forend han frem går, hans sjæl skal aldrig fristes. Himmerigs dor skal oplukkes, Helvedes ild skal udslukkes....
Jesus han gik ud i sin urtegård, han sved af både blod og vand og tår', Jesus så ned til sine hellige fem sår, de åbnede for hannem (?). Stat hårdeligen og stød mandeligen (?), døden er endeligen, og glæden er evindeligen. Hvem af disse bom, som læser denne bon hver aften og hver morgen, forend de æder al verdsens brød, deres sjæl skal aldrig lide nød,...
Jossus gik ud i sin urtegård, Jossus svedte vand og blodige tår', Jossus så til sine fem hellige såre, de stod ham alle åbne fore. Josses sagde med sig selv: «Din son, min son, strid mandelig, døden er endelig, glæden er evindelig!» Hvert et Guds barn, som vil læse denne bon tre gange hver aften og tre gange hver morgen, forend de æder verdens brød,...
Ude i Vesteregnen ligger Skophuset, hvortil var mange tønder land, men næsten ingen af dem var opdyrket. En gang havde manden været i Viborg, og da han kom til sit hjem, så han, at der ude på havediget sad en nisse. Ham tog han med ind og gav ham både æde og drikke, så han fik lyst til at blive der for bestandig. Fra den tid af blev hvert år flere tønder...
Gamle Ole Pedersen i Neble. som nu er død, har som dreng været nede i Langebjærg p\ Grgderup mark. Han kunde hverken huske, hvordan han kom ned eller op. Kun vidste han, at troldene var meget gode imod ham og bød ham mange rare spiser, men han vilde intet nyde. Hans bestilling var at passe to heste, men høet, som han skulde give dem, var som tjørne og...
En mand kom ridende forbi Dagbjærg Dojs. Så gik der én og pulrede der ude, og den siger ban til, om han kunde ikke få en tår at drikke, han var så torstig. Jo, den går ned i højen og kommer tilbage med et sølvkrus. Han tager det, men giver nu hesten af sporerne og rider. Hun følger ham helt til Hagebro, men der slipper han fri. Kristen Ajstrup, Ovstrup.
En karl red forbi Dagbjærg Dås, og da så den ud som den villeste herregård. Så vilde han ind og have sig en tår drikke. Der kom en jomfru med et sølvkrus, og det tog han o. s. v. Hver gang han kom over en ager, måtte huu uden om. Ved Hagebro skulde han over rindende vand, og nu slap han fri. Men hun var så forrendt, at hun døde af det. Så kom...
Langt ude på heden øst for Holstebro boede i oldtiden, sagde smed Henrik Moe, en led heks, der drev et slemt hus med de rejsende, som kom derind, for dem kom der endda nu og da nogle af, da hun havde lidt krohold. Hun havde da for skik at give dem gift i drikkevarerne, når hun troede, de havde penge hos sig. Så en dag kom der en meget fin herre ridende...
Der var en gang en kone i Klodslcov, og hun havde en soster, som var gift i en anden by. En gang vat hun da i besøg hos denne søster, og de sad og snakkede om deres egne ting, og hvad der nu sådan kunde falde dem ind. Så sagde da konen fra Klodskov: "Men hvad er det dog, du gjør ved dit øl, at det er meget bedre end andet øl? det må du endelig sige mig,...
Ude på Kamstrup mark, lidt vesten for byen, ligger en høj, hvor der al tid har boet højfolk. Nu var det en gang, at en husmand, som hed Ole Jensen, var gået til Roskilde for at besørge nogle småærender, og det blev sent, inden han blev færdig til at gå hjem, så at det var helt morkt, da han gik ud af Hersegade, for derad gær landevejen til Kjoge ud forbi...