Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En broder til manden i Koldkjær gård var ugift og levede som et tåbeligt menneske i mange år. Han var bleven det, efter at han var kommen hjem fra en rejse til Norge. Han havde været der ovre for at inddrive en del penge, de havde til godefor korn i de tider gik jo mange småskuder fra kysten hertil Norge men han skal have inddrevet pengeue på en hård...
Der var én fra Kollerup, de kaldte den galepræst. Han hed ellers Lassen, og han var både gal og klog. Efter rygte søgte han selv fra embedet, for det han blev drikfældig. Så fik han et hus i Tanderup og boede der, og der søgte de til ham, når noget var forgjort eller for anden sådan svaghed. Der var en præst i Haverslev, der hed Bajn. Han skal have været...
I Borbjærg var der en dreng, der var så skåers. Da han var bleven konfirmeret, blev han liciteret hen, for ingen kunde snart styre ham. Så skulde han gå op til kirken for hans husbond med et brev til degnen, og på vejen går han ind i Skrave kro. Der var mange folk til stede, og hans husbond var der også. Da han nu kommer ind, siger han: «Hvad, er du her?...
I Rejsby sogn var der en mand, som kunde se varsler. Nu kom han gående hjem en aften gjeunem Rejsby, og da modte han en ligskare, og han kunde tydelig kjende alle kuskene, og hvis de forskjellige heste var der fra byen. Så fortæller han det jo til folk, og at min bedstefaders heste trak ligvognen, han havde nemlig et par sorte heste. Kort tid efter døde...
da.etk.DS_02_H_00524
En dreng, der tjente i en gård nede i Honidnip, lå i herbergkammeret, som skik var, sammen med mandens son, der var karl der. Så var drengen oppe og gik til doren for at p. . .., og da var gården helt fuld af vogne og folk, og ligkisten stod på en vogn med to små røde bæster for. Drengen foer jo ind og i seng til karlen og havde uær tråjen ham ned. «Hvad...
Der var en karl, som var så stolt, at han sagde, hver gang han dandsede: «Her kommer Gudfader og Gud den Helligånd.« Samme karl slog en gang hø, og da ønskede han, at han havde sin kjæreste hos sig. Da kom der en ellepige fra JLllebjærg og sov hos ham, og hun kom til ham hver nat derefter. Så blev karlen tåbelig, og han gik til præsten for at søge råd,...
Der var eliefolk i elleskifterue i Elling skov. De var sådan til at synge, og folk har gået efter at hore dem, men så blev de tåbelige. Et kvindfolk fra Elling kom til dem og blev vildt og tåbeligt, og siden vilde hun følge dem. De spillede også. Jen8 pedersen, Ris.
I Torsted i Ty vesten for æ by ligger en stor høj med en kløft i. Der lå en gård lige osten for, og de mænd, der boede der, de blev al tid tåbelige. En gang fik folkene deres barn forbyttet og fik en ussel én i steden, der vokste ingen ting og snakkede ikke. Når moderen var framme, så kunde hun høre, den mumlede, men hun forstod ikke, hvad det var. Så...
Peder Husmand, der var fodt på Luen mark, var en skifting, og han sagde, at han havde syv brødre i Eskilds høj, der er tæt udenfor gården, hvor hans forældre boede. Han gik i hele sit liv i eu lang hvid sløvkjole og var aldrig i bukser, spiste altid op, ihvor meget man satte for ham, så han vidste ingen måde, fik altid travlt om aftenen, og gik og...
I det allerøsterste hus i Atrup havde de et barn, der var forbyt. De beholdt det, men det blev ved at være vanvittig altid; han var vanfør på hænder og fodder og havde krampe, så det kunde formelig hugge ham over ende. Han kunde heller ingen ting sige. Han gik omkring imellem folk, og de kaldte ham den tåbelige Mikkel. Når han kom ind et sted, lagde han...
Der var 3, 4 tåbelige børn i Bonderup. Det ene plejede at gå hen ved siden af en høj, og der lå han med bukserne om hælene og skoggrinte. Det var bjærgfolkene, der kildrede ham. Nik. Christensen.
På min faders mark i Skiffard er en stor dal, Dybdal, og på begge sider er der temmelig store bakker. Østen for er Bjærgbakken, og som karlen pløjede derved en dag. fandt han en skade, som han gjorde i stand, imens han spiste sin meldmad. Da han kom tilbage, lå der en kage, hvoraf han selv spiste noget, og han gav også pigen noget, der gik og spredte...
