Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Hals præst var doktor og dyrlæge. Det eneste lægemiddel han brugte, var grøn plaster, men det var nok også probat. Han lavede det selv af ene urter. Når man spurgte ham til råds. sagde han altid: Jeg tænker nok, mit grønne plaster skal hjælpe. Han var synsk, og der fortælles en mængde historier om alt det, han kunde se. Han kunde se på pigerne, om de...
I en Gård østen for Tyregod, der hedder Egeskov, blev alt forhegset. Køerne kunde ikke holdes bundne, og Kornet på Loftet lå og flød og blandedes imellem hinanden, og Vognene og andre Redskaber skiltes ad. Der var en Tjenestedreng på Gården, der var synsk, og han pegte og sagde: »Kan I nu ikke se, at der kommer en Mand henne, det er ham, der volder det.«...
Min Bedstemoder boede alene i et lille Hus nede ved Borup Skov i Tavlov Sogn. Hun havde afstået Gården og sad så der og nød sin Aftægt. Jeg opholdt mig ellers ikke hos hende til Stadighed, men var i Besøg hos hende af og til i mine Ferier, og hun døde, lige efter at jeg var bleven konfirmeret. Vi boede den Gang i Grønnegade i Vejle og boede der i 18 År i...
Hals Præst kunde holde en Præken efter hvad Præst, det skulde være, og det var også lige så akkurat. Det Præstnavn fik han ved, han sådan kunde præke. Nok er det, dygtig var han, og aldrig en hørte, han gjorde Fortræd nogen Stedens, men en sære Person var det jo at se på og så så flov og grim i hans Mund, så en kunde næsten ikke være bekjendt at snakke...
Min Gammelfader var en meget klog Mand og havde Cyprianus. Han red med Heste for en Hestepranger og havde set sig meget omkring i Verden, han havde været både i Venedig og i Amsterdam. De skulde en Gang ned til Italien med et Kobbel Heste, og da var Prangeren med også. Da de kom i Nærheden af Hamburg, var det så koldt, og så stod Prangeren af og sprang...
Smedens Kone i Djeld er synsk. I et Nabosted havde Datteren Bryllup, og Smeden og hans Kone var med. Datterens Forældre var døde, og hun giftede sig med en Karl, de havde haft meget imod. Bryllupsaftenen ser så Smedens Kone Brudens Moder komme ind i Huset; men ingen andre af Gjæsterne mærkede det mindste. Hun blev syg Og måtte stragS hjem. Lærer...
Thomas Agerholm var Snedker og synsk, men ellers en lidt vidtløftig omvankende Person. Han kom en Gang ind til Niels Jakobsen, der boede, hvor nu Breum Alderdomshjem er. Til ham sagde Thomas: »Ja, nu sidder du her, men for ikke lang Tid siden, da lob du på Kloster Mark efter din Hat.« Thomas havde nemlig kort for set en Ligskare, og den var Niels...
Min Bedstefader var en Del synsk. Han var blind på det ene Øje, men kunde se mere med det ene Øje, end mange andre med deres to. Flere Gange så' han Varsel for Ildebrand. En Gang var der noget ængsteligt over ham sådan fortæller min Moder og hver Aften ved Sengetid tog han Lygten og undersøgte meget omhyggeligt Loft og Lade. Han talte ikke om, hvad...
Når en Tømmermand er synsk, kan han, når han tilhugger Tommeret til et Hus, se, om Huset nogen Sinde vil brænde, da der så springer Gnister af Tømmeret og Øgsen. M. Møller.
da.etk.DSnr_02_J_00187
Søren Peter Ødegård er meget synsk. Han har set, der er bleven bygget to Steder oppe i Mogenstrup, det ene sønden for Usseltoft og det andet sydvest for Hakkildgård. Han sagde en Gang til mig: »De lever nok længere, end a gjør, og når de Steder så er byggede, vil De så fortælle Folk, te a har set dem.« Lærer P. K. Breum, Mogenstrup.
Min Morfader Jens Povlsen Smidt i Stenderup lå i sine unge Dage meget på Andejagt i Stenderup Enge ved Gjels Å. Han tilligemed de andre Jægere lå i en Jordhytte med nogle Lokkeænder, og der var en Ålegård tæt ved, og vest derfor var et dybt Høl. Nu var han i det hele synsk, og så så' han et Lys stå og brænde der henne ved den Ålegård, men så snart han...
Der var en Strandfoged i Rubjærg Sogn, der hed Anders Skriver, og han var synsk. Tidligere havde han drevet omkring som Kniplingskræmmer på Hamborg. Han påstod, at han kunde se Ligskarer. En Gang han gik ved Stranden om Natten, så' han et Skib lige ud for sig, og han kunde da skjønne, at der inden ret lang Tid skulde foregå en Stranding. Samme År...
En Kone i Fjaltring var synsk. Hun så' en Gang et hvidt Ansigt, der lå i Brændingen ved en Knude. »Der vil ske noget på det Sted, om ikke ret længe,« sagde hun. En Tid efter kæntrede Redningsbåden, og to Mand druknede. Den ene kom ind under Båden, og den anden drev i Land ved den Knude temmelig langt borte. Alfred Poulsen, Ryslinge.
Kort efter mine Forældres Bryllup blev min Fader meget syg, og ingen troede, at han kunde komme sig. Lidt vesten for Ørdrup boede en gammel Smed, som var synsk. Han kom en Dag til min Moder og sagde, at der ikke var nogen Mulighed for hendes Mands Helbredelse, han havde Natten i Forvejen set hans Ligskare og han kunde se, at det var sorte Heste, der gik...
Der var en Mand i Brøndum, som var synsk. En Nytårsmorgen, da Folk gik til Kirke, sagde Jeppe Rask fra Astrup til ham: »Nå, hvor mange skal der så op på Kirkegården fra vor By i År?« »Ja-a, det véd a ikke,« sagde Manden, »du kommer da til at kjøre én derop.« »Det kan a ikke vide,« sagde Jep. »Jo, og du skal gå med Pisken under Armen her forbi.« Det...
En Forpagter i Navtrup Præstegård var også synsk. Når han var oppe at kime for Degnen Højtidsaftenerne, kunde han se, hvem der skulde begraves det År. En Gang så' han også et Ligtog og så' flere bekj endte Ansigter, og han så' også hans egen Kone, men sig selv så' han ikke. Han døde også inden Året var omme. Da han kjørte Tømmer hjem til den nye...
Jens Kristian Lorensen, der boede i Kirkegården i Grurup, hans Kone Helveg var synsk. En Aften skulde hendes Tjenestepige gå ud og hente Vand, og hun gik med et Åg på Skulderne. Der gik en alf ar Vej gjennem Gården, og da hun nu kom ned på den, så siger Konen, der står i Kjøkkendøren: »Å, vent lidt, før du går.« Pigen troede, hun havde set noget igjen,...
Min Moders Moder hun var født til en hellig Tid, og derfor var hun synsk. Når hun havde været ude og kom hjem, fortalte hun tit, hvad hun havde set. Hun kunde se Ligskarer og kjende Hestene. I min Fødegård havde de en Skimmel, og den kunde hun jo kjende fra de andre Heste. Hun kunde sige, når vi skulde kjore tredje eller fjerde i Rækken i et Ligfølge....
I mine unge Dage var jeg Huslærer hos Hans Nissen i Hammelev i Sønderjylland. Han var jo en sanddru Mand og fortalte mig blandt andet, at han var synsk og kunde om Aftenen se Ligtog: ikke alene kunde han se, at de bar Ligkisten, men også kunde han kjende de Mennesker, der bar. En Aften fortalte han følgende: »Da jeg som ungt Menneske var her hjemme i...
A havde en Gammelmoder, der var synsk. Hun var Kokkekone, men gik aldrig ud, undtagen der havde én under hver Arm af hende. En Gang var hun henne og skulde lave en Forsamling til og havde altså Følgeskab. Da de kom til Ottesled i Dronninglund Storskov, trak hun hendes Følgesvende til Side og spurgte, om de så' noget. Nej, men de hørte nok noget, der...
