Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Mens der er ild i ovnen, må man ikke fløjte /dier synge, da brødet så vil blive dårligt. J. A. Jensen, Balle, Odder.
Fanden tog omsider Per Yivs. Flugten med ham gik over Holm, således kaldes den sydvestre del af Tyrrestrup mark, og der tabte han sin ene tøffel, videre ned mod Horsens fjord, her skjulte Fanden sig med den grove synder på en skibsmast, men da sank skibet, så vandet spillede på rællingen. »Hvad nu?« råbte skipperen og hørte stakkelen klynkende svare :...
Jørgen Nielsen på Helnæs druknede på Is. Da han så skulde begraves, og Folkene var komne, og de havde spist Frokost, skulde de jo op og synge over Liget. Da knækkede alle fire Lys, som var tændt over Liget, og der havde nær gået Ild i Ligtøjet. Rasmus Bo har fortalt det, han så det selv. Niels Hansen, Rørmosegård. Helnæs S., Båg H.
En bonde i Harris fortaltes der om, at han kunde om søndagen stå og synge i sin kirkestol, medens hans naboer, som imidlertid var ude på marken for at se efter et og andet, kunde skinbarlig se, bvor han tæt ved dem gik og betragtede sin rug på ageren eller beså sin kvægbesætning i stalden. a. L.
Der var megen tale om i gamle dage, at folk havde en gjejst. Sådan fortælles der om en karl i Nielstrup, at han kunde gå ude i stalden og synge, og når de andre karle kom og vilde gå derind, så tykte de, han var der; men når de kom ind i stuen, så sad han der ved bordet. Så formodede de, at det var hans gjejst, de havde set der ude. Kirsten Marie...
Lærer Andersen her i Sønder-Dindslev var Frimurer. Han skulde forrette Tjenesten i Kirken og havde to Bøger med sig. En Gang der var Fadderstads i Kirken, havde Læreren i Nørre-Bindslev lovet at forret le det for ham, men han kom selv til Stede så tidlig, at han kunde synge over Dåben. Den anden Lærer slog den ene af hans Boger op, den lå i Degnestolen,...
To Folk var nylig bleven gift og kjøbte dem en Gård, men kort efter brændte den med alt, hvad de ejede. Da Manden en Dag gik ude i Marken og så på sit Korn, kom der en grå Mand til ham og spurgte ham, hvad han så så bedrøvet ud for. »Å,« sagde Manden,« det har jeg god Årsag til, for min Gård er brændt og alt, hvad jeg ejede, og nu har jeg intet at bygge...
Niels Østrup skulde tække på den store lade pa Lerkenfeldt, men så kunde han ikke gjøre det ordentlig. som generalen vilde have det. og han vilde da op på huset og i lag med ham. Men Niels Østrup springer op i ovret og sætter sig skrævs over mønningen, og der sidder han og synger det vers: >Skuld' jeg mig al tid råde, da nægted' jeg, at Gud var til,...
Pigerne synger følgende salmer efter deres forskjellige aldere: 17 år: "Fra Himmelen højt komme vi nu her." 19 - "Af højheden oprunden er." 21 - "Min tid og stund er nu for hånd." 23 - "Hjærtelig mig nu længes." 25 - "Herre, hvor længe glemmer du mig." 27 - "Vreden din afvend." 29 - "Bort, venlen, af mit sind og øje." 31 - "Fra verden haver jeg vendt min...
Jeg var som dreng meget bange. Mine forældres gård lå lige tæt vesten for kirken i Øster-Lindet. Jeg havde hørt fortælle, at en præst var nedmanet i en eng lige vest for gården imellem to elletræer, og så gik han med en sti, der førte fra træerne hen om ved vor gård og op til kirkegården. En aften, jeg så kom fra Søndergården og vilde hjem, kunde jeg...
I en gård i Kjclby havde deeu søn, og han blev kjæresto med en gårdmands datter i byen. De unge holdt meget af hinanden, og så bejlede han til hende hos forældrene, men faderen gjorde udflugter, han vilde ikke være i familie med ham. De har jo forfærdelig store enge omkring ved Limfjorden, og der er mogen hobjærging, så en rask hølekarl er godt anset....
Da den ny salmebog skulde indføres i kirkerne, fik pastor Heegård i Nordby på Samsø så vel som andre præster ordre til at kundgjøre det fra prækestolen, og han sagde da: Næste søndag begynder vi altså at synge de nye salmer. Om løverdagen var der gadestævne, men der var præsten ikke med, og man vedlog der, hvad man vilde gjøre. Om søndagen altså var...
Som en stor tos gik a og vogtede vore får ude på det nederste af vor ejendom, som den gang kun var hede. Der fandtes en høj på beden, og de gamle inde i byen fortalte, at de mange gange havde hørt, hvordan bjergmanden slog sit kistelåg i, så det klingrede i hele højen, for kisten var fuld af guld og sølv og kostbarheder. Vi piger turde aldrig komme i...
Der var en degn Nielsen i Udbynedre (eller ovre?), han holdt ikke af, at folk sang i kirken, for han vilde selv have æren, og at folk blot skulde høre ham. Det vidste hans egne sognefolk nu godt, og de tav, men når der kom folk fra andre sogne, så sang de jo med, som de var vant til. Så var det en dag, der atter var nogle, som sang med, og det temmelig...
Når et dødsfald var indtruffet, blev de nærmeste naboer straks kaldte til strålæg, og konerne hjalp til med det. En dags tid før begravelsen holdtes kistelæg, og liget blev da klædt i jordeklæderne og lagt i kisten. Der trakteredes med varmt øl. Aftenen før begravelsen hentedes så ligbåren fra kainhuset, og liget blev båret til kirken. Hele lønet var...
Der var en gammel degn i Kavshindc, der hed Blumensådt. En gang havde han uheld med hans kaive, de døde den ene efter den anden. Så klagede han hans nod for smeden, der boede i nærheden. Smeden sagde, at det kunde der let blive råd for. Ja, hvordan da? siger Blumensådt. Jo, han skulde blot begrave den næste kalv, der døde, i indviet jord, så var det...
Pastor Smith i Vilsted var så meget en ussel præst. Han var der, mens jeg var på seminariet i Randum. Han kom altid syngende eller nynnende ind i kirken, og så udmærkede han sig ved sin glemsomhed. Dor var en tid vakance i degneembedet, og så skulde et par af seminaristerne skiftes til at gå derover og forrette det i den tid. Da jeg og en kammerat var...
Der boede for nogle år siden en præst i Estrad, som jeg kan fortælle noget om, da han har konfirmeret mig. Han var i det hele en rigtig smuk mand, men han kunde ikke prædike og gjorde sig heller ingen ulejlighed med at lære det. Var det en søndag, der kom en del folk til kirken for at hore ham, da kom han ikke, og var det en søndag, han kom i tanker om...
