Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En pige tjente ovre i Randrup. Så brændte hendes husbonds gård, og så vilde de skylde hende for det. Hun nægtede imidlertid bestemt at have gjort det; hun havde synder nok på sig for det, for hun havde for 20 år siden sat ild på Hem præstegård. Sådan blev den misgjerning opdaget, og hun blev henrettet på Stejlebakkerne her vesten for byen i det sydøstre...
For 6070 ár siden havde de en præst i Staby, der hed Buchler. Det skal slet ikke have været sæ dårlig en præst i den forste tid, han kom der, men en slem kjælling havde han til kone, der efter bedste evne gjorde det broget for ham. En dag, da konen havde vist sig særdeles slem imod ham, lob han hjemme fra. Nede ved Staby sø traf han en dreng, som han...
Folketro om nytårsaften. 1. Nytårsaften snakker den ældste ko inde i kohuset. En mand som gik der ind for at høre. hvad den sagde, hørte den sige: I år kan vi sagtens, for da er der sa meget sæd i halmen. Da manden hørte det, lod han al sin halm tærske på nyr, men så blev alle hans køer syge og døde. L. Frederiksen. 2. Møder man nytårsaften uden penge...
Brudevielse. Så det hedder sig, ligesom hørfuglen haver en dejlig krone og opholder sig i skoven, så haver og påfuglen sine forgyldte fjer, men dertil sine skabede ben. Ligeså forekommer det mig i dag i denne vor pyntede og upyntede brud og brudgom, at elskovens glod brænder af kjærlighed til hende ligesom katten til den mægtige pølse eller mikkel ræv...
Heretter følger nogle formularer, som man har brugt i julestuerne, og som er lutter forvrængelser, der ser ud som spot mod det hellige, men dog nærmest ma betragtes som udslag af kådhed og ungdomsovermod og -lystighed. Adskillige af disse formularer havde endog usømmelige eller platte afsnit. I forrige tider tog man det ikke så nøje hermed, og det var...
På stafensmorgen udstyrede man også en stafen. Han så ud omtrent som de skræmsler, man sætter i marken for at ræde ræven fra lammene, altså var det nogle gamle aflagte klæder og pjalter, der var udstoppede med halm og med pinde til arme. Sådan en stafen fik en seddel hæftet på sig, hvorpå en vis sognemands synder var optegnede, og så blev den sendt hen...
Der var en præst et sted, han havde den slemme skik, at han vilde sulte sine folk, og så gik han endda hver aften op i kirken, knælede ned for alteret og sagde: "Gud, vær mig synder nådig," for han vidste jo nok, det var en stor synd, han gjorde sig skyldig i. Så havde han en stor hyrdedreng, der finder på at gå op i kirken en aften for præsten og sætte...
En præstegård la tæt ved kirken, og præsten havde den skik hver aften ved solens nedgang at gå op i kirken og knæle ned for alteret og bede om hans synders forladelse. Men han var en gruelig kniber overfor hans folk med hensyn til foden, hans kone derimod var ikke sådan. Alle tjenestefolkene rejste for det så nær som drengen, og der kom nye folk. De kom...
Det var ikke synd at stjæle i skoven i den tid. Anders Foged i Mollerup og så fire andre stykker, de havde sigt på en eg i Laven skov, og så bestemte de dem da til on aften at ville hen og have den. Den gang de så kom til egen, var der fire andre karle ved at arbejde på den. Så akkorderer de i al gemytlighed med dem om, at de skulde gå hen og tage et...
Kapitain Sehested, der boede på Refstrup, han havde to karle at tjene sig, den ene hed Jens Lavrsen, og den anden Søren Iversen, a har kjendt dem begge. De stod i laden og tarsk om vinteren. Så havde kapitainen fået en hare, og den var udspækket med flæsk, og den skulde steges til ham på en stegevender, så den kunde vende sig selv for ilden. Så stod de...
Manden i KjæUinghol Jens Kjællinghøl kaldte de ham og så greven i Ulstrup de levede altid i strid med hinanden. Greven sagde en gang til ham: "Hvor længe kan du holde ud at have proces med din husbond?" Han svarede: "Så længe min moder kan leve og lægge studekalve til i KjsellinghøJ og lave melgrod til os (maske kalvene med, de ad vel med hinanden)."...
Når deres korn blev tjenligt, så skulde de sende bud til herren om at komme og tage tiende, og så kom tiendetageren efter det på ageren. Men det vilde Kræn Hyldgård i Årestrup (?) ikke vente efter, han tog hans korn, når han havde lyst. Så kom der bud fra fru Bjørn, at han skulde komme ned til Buderupholm, hun vilde tale med ham. "Hvordan er det, bitte...
En gammel mand i Værum kom hen til mig en dag og sagde: "A er kommen i hu om, te a er en stor synder." "Hvordan det?" siger a. "Jo, om aftningen, når de andre folk var i seng, da tog a bæsterne og red hen på hovmarken og bedede både i deres græs og deres korn, var tiet ikke synd?" "Jo," siger a, -men de pinte jo også jer." "Ja, det gjorde, de også,...
Min fader boede i Gammel-Nørå i Bramming, og når han og folkene der norden for var til hove på Bramminggård og skulde hjem om middagen for at bede, så slog de hestene lose i herremandens enge ved åen, der var omtrent midtvejs, og lige sådan gjorde dem, der boede i Sønderho, de slog deres lose et andet sted om aftenen og tog dem igjen om morgenen. Men så...
Det gik gården rundt med kalvekastning, mens a var hjemme i gården i Fardal. Så var der en ko, der kom en ni uger for tidlig. Kalven var levende og brølte så hæslig. Sa tykte a, da der var ingen i gården til stede, te a vilde nu stille den hårdhed. Sá gik a ud tiende og grov et hul ude i et hjørne af vor kålgård, og så tog a ved bagbenene af kalven og...
Æ kan kurere et Høved, der er forfangen på 10 Minutter, og æ behøver slet ikke at røre ved det. Men æ vil ikke lære den Kunst fra mig, om æ så får 300 Daler for det. Høvedet må være så usselt, te det kan hverken stå eller gå og sine Ben må være så lægne som Hoseskafter, og æ kan endda kurere det, så det fejler aldeles ingen Ting. Mads Pedersen fra...
Fiskerkonen Marie Avgust i Byskov, Ønslev Sogn, havde en Ko, men den vilde hun ikke sælge Mælken af til Mejeriet, for det Vorherre havde betroet hende Koen, og så vilde hun også selv have Arbejdet med Mælken. En Gang blev Fløden skummet af hendes Mælk om Natten, men hun vidste nok, hvem det var, der havde stjålet den, sagde hun. Hun sagde også, at hun...
I Hans Nielsens Gård i Soning sad en gammel Mand til Huse, som var noget klog. Så kom der Ild i Gården, og da rendte denher gamle Mand 3 Gange rundt omkring Ilden, og den fulgte ham lige. i Hælene. Så fik han Vinden til at vende sig, og så standsede Ilden, ellers havde hele Byen brændt. Det er fortalt mig af min Mand Niels Hansen, som den Gang var en...
Der skulde være Bryllup nede i Bøvl i Sønder Omme, og der kom en By demand til den Gård i Gadbjærg, der ligger lige neden for Kirken, for Folkene i Gården skulde med. Han læste så sin Byderemse op, og Manden sagde: »Dersom der kommer ellers ikke noget i Vejen, så skal vi nok komme.« »Hvad skulde der vel komme i Vejen?« siger Konen. »Ja, det kan en jo...
Hjemme hos min Bedstefader i Kastvrå i Sommersted Sogn havde de brugt den kloges Kones Råd for deres Kreaturer. Så traf det sig, at de ved at oprense en Grøft fangede en hel Mængde Ål, og min Bedstefader kom da i Tanker om, at han vilde betænke den kloge Kone med dem, eftersom hun ingen Betaling havde fået, det vilde jo være så grumme passende at sende...
