Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Alstrup var der en gammel Kone, som hed Stine Thyssen, hun opholdt sig ved hendes Søn og Svigerdatter og gik sådan inde ved dem. Folk havde stærk Tro til, at hun kunde hegse. En Gang var både hun og Sønnen og Svigerdatteren rejst ud, og Tjenestepigen var ene hjemme. Da vilde hun ud i Haven at tage sig nogle Gulerødder, men de sad så fast i Jorden, at...
På den såkaldte Lusebanke, et lille Stykke østen for Dreslette Kirke, ligger et Hus, som kaldes Bankehuset, og her boede for godt et Hundrede År siden (altså i det attende Århundrede) en led Hegs, der kaldtes Mette Bundet. Hun havde fået noget imod en Gårdmand, der hed Hans Pedersen, han var nemlig tillige Smed, og da han nu var ved at opføre en Smedje...
I forrige Tider gik der så mange af deher gamle Nordmænd, og de var så kloge. Så kom der også en ind til en Gårdmand i Salling, hvor deres Kreaturer de døde, og Manden han klagede da hans Nod for ham. Da Nordmanden nu havde fået nogen Besked om det, så siger han: Ja, det var én, der havde forhegset dem, men han skulde nok sige dem, hvem det var. Så fik...
Her nede i Tyrstrup var en klog Kone for mange Herrens År siden, og hun kunde kurere for alle mulige Sygdomme både hos Mennesker og Dyr, og de søgte hende fra mange forskjellige Egne. Så var der også nogle, der boede langt nede hinsides Kolding, der vilde ud til hende. Ved de så var komne her ned syd for Kolding, så siger Manden: »Bare vi nu kunde træffe...
Niels Skovfoged han var Nabo til os, da vi boede i Møllen, han boede på Eskholtgård. Hans egentlige Navn var nu Niels Hansen Ørum, og han foer jo med at bilde Folk ind, te han havde Cyprianus og kunde gjøre så mange Kunster med den, te det var farligt. Allerforrest i den var Fanden tegnet af med to Horn i Panden. Fuldmægtig Christiansen i Vejle fik den...
Kloge-Jokum var ovre fra den anden Side af Bæltet, fra Als eller Sundeved. Han var farlig skrap til at vise igjen, dølge Blod, kurere Sygdomme, både på Mennesker og Dyr, og stille Storm o. s. v. Han kunde også høre, hvad Folk, der var under Tag med ham, de sagde, om også der var flere Stuer imellem. Så længe Kloge Anders levede, hentede man ham, men...
En Gårdmand, der boede midt på Strynø, var næsten sulten alle Tider. Når han sad og spiste, og det gik tit på, da løb der en Frø hen langs under Loftet. Den sad ellers i Klokkehuset, men så snart han begyndte, så kom den ud, og den rabbede ligesom andre Frøer. Så snart han var færdig med at spise, så løb den ind igjen. Der var også noget i Vejen med...
På Bodum Bjærge boede en Mand, som hed Bærtel, og som fuskede noget i at kurere Sygdomme. Af den Grund fik han Navnet Bertel Doktor. Der kom Folk nok til ham, og han fik da Lyst til at anskaffe sig en Cyprianus. Da han nu læste i den, kom der så mange Krager omkring Huset, og jo længere han læste, jo flere blev der. De skreg i Halsen på hverandre, og det...
Oberstløjtnant Nøragger ejede Sandholt i Tiden mellem 1800 og 1807. Han ønskede at få Plads for sit og sin Families Ligkister i Begravelsen under Koret i Lyndelse Kirke, men den var fuld af Kister, og han gav da Befaling til, at nogle af Kisterne skulde flyttes ud på Kirkegården og sættes ned i en fælles Grav. Dette skete også, og den Grav kaldes endnu...
Her i min Hjemegn (Tern Sogn) gik Kreaturerne forhen i Skoven om Sommeren, og der åd de nogle Urter, som var skadelige, og som de kom til at åle af (de fik Blodpis). Det var jo farligt, og vi turde heller aldrig kjøbe fremmede Kreaturer i mit Hjem, for så fik de Sygdommen. Men vore egne, der var vant til at gå i Skoven, kunde bedre stå sig. Min Fader...
Den, der slår det Kjønne (o: Væselen) ihjel, han doer af en tærende Sygdom. Lærer Møller, Harritslev (Skovby S., Skovby H).
da.etk.DSnr_04_0_01185
Årsager til Sygdomme. Hvidevissen og Gråbolde Gud fri os fra den Kolde, de tre først J. M. J
Min Bedstemoder Maren Nielsdatter i Lille-Albæk gik i de senere År altid med en lille rå Kartoffel i Lommen. Hun troede, det var godt mod Gigt. Hun gik også meget tit med et Stykke sort Uldgarn om Håndleddet. Det var for en forsprængt Hånd, som hun en Gang havde fået. H. P. Hansen, Herning. Snejbjærg S., Hammerum H. Jeg har også set Folk gå med sort...
Når man har trukket sine Strømper avet på Nytårsmorgen, behover man ikke at frygte for Sygdom det kommende År. Søren Nielsen, Møltrup. Ved Th. Thomsen, Møltrup (Astrup S., Hindsted H.).
I Hornstrup ved Vejle var der en Kone, som havde et Barn, og det var så slatten og så sølle, at det kunde hverken det ene eller det andet, og der var ingen Doktorer, der kunde kurere det. En Dag kom der en gammel Kone derind, og så kom Pigen og skulde give hende en Almisse, og hun gik med dether Barn. Så vilde Konen have at vide, hvad det skadede. Ja,...
Når man har Skjæver, kan man hverken leve eller dø. Den Sygdom går over til Blegsot, Gulsot, Modsot, Svindsot og alle onde Soter, når man da ikke kommer til en klog Kone i Tide, og hun får læst over det og kommer til at kurere på det. De gamle Koner sagde, det var Guds rene Ord de brugte, og når det er det rene Ord, så må der også ligge en Kraft i det....
Hvis man tæller en andens Vorter, får man dem selv, og den anden bliver dem kvit. En fik dem sat bort ved at lade en anden slå Knuder for dem. En Knude knyttedes på en Uldtråd for hver Vorte og over Vorten. En Pige havde nogle og treds, tror jeg, på én Hånd, og hun fik dem sat bort på den Måde, og de svandt hver én. Men hun måtte ikke få at vide, hvor...
Når et Barn er skjogeset, skal man føre det 3 Gange gjennem en Hestepude, eller også graver man en stor rund Græstørv på Kirkegården, laver deri et rundt Hul og trækker Barnet 3 Gange der igjennem. Begge Kure må foretages, efter at Solen er gået ned. For at forebygge Sygdom skal det være godt, når en sådan Kvinde (Skjoge) kom ind i Huset, at vise hende...
Dørspænd ytrer sig ved, at Barnet ikke kan lære at gå ene så hurtig! som andre Børn. Sygdommen påføres Barnet i Moders Liv, idet den frugtsommelige går igjennem en Dør, hvor en Person har stået og spændt med Armene. Barnet skal føres tre Gange gjennem en Dor efter Solnedgang, der består af 3 løse Fjæl. Den midterste Fjæl udtages, og Barnet trækkes nu...
I en lille Lund ved Byen Ebberup i Soderup Sogn, Merløse Herred, vogser et Egetræ, hvis ene Gren senere har bøjet sig ind mod Stammen, med hvilken den atter er groet således sammen, at der er blevet en Åbning, hvorigjennem et Barn kan puttes eller selv krybe. Det benyttes endnu til Helbredelse af Børn, der lider af Skjæver (engelsk Syge). Det syge Barns...
