Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En fremmed karl kom til at tjene i en vis landsby, og en søndag, da de andre unge folk dandsede ude på gaden, sad han for sig selv oppe på et stendige og så på det og sad og slog takt med hans træsko. Lige med ét' løb de til alle sider, både karle og piger. Han spurgte dem ad, hvad do lob for, og så sagde de, det var for det heksemesteren kom. Da ser han...
Ord og udtryk fra Torning. Der er en slem feris mæ ham; de vralter fræ hinåån: går fra hinanden i små billinger; de tåwer op ad: om svag stigning i vejen: de er en gowe moms, do håe dæær: stor portion af mad, af noget appetitligt; han doer et, hwa a sæjer te ham: agter det ikke; a for å ta ed så towele, som a kan: med ro, sagtmodig ; han var så awnse:...
A drek brøllep : holde bryllup ; sprø/er: sprød; skåen : vedblivende syg; skr?/l: kuldskjær: krøll: om hår, krøggl: om papir; mollsk : forvitre, smulre ; felsk: tæt lag græs: gååj: medesnor ; stak: stol uden rygstod: ve æ kwåjem å æ sæg: ved enden af den; remplengsktam: dårligt kreatur, en rewplingssD/d: vrææd: rode; ræjjlengs: om en ko, der ikke er til...
Kristine Andersen er født den 17. november 1850 i Kollund, Rind sogn. 5 år gammel flyttede ban til Lind. Hendes fader var Anders Kristian Kristensen, og moderen bed Maren Kristensdatter. De døde begge af brystsyge, efter at alle deres børn så nær som Kristine var døde af samme sygdom. Paderen døde før moderen, og hendes sidste vandring var over til Lind...
Ole Melkiorsen Uglkjær er født den 19. december 1822 i Vester-Skovlund, Sale sogn. Han var hjemme, til ban var 13 år, og kom da i skrædderlære. Der var han så, til han var 24, blev da gift og kom til Tyrre hedehus i Borbjærg. Der var det. jeg traf ham, og her fortalte han mig sine historier. Men 1893 flyttede han til en datter i Kyllinglund og boer nu...
Michael Johansen, almisselem, dod 22. april 1836 af gigt i hovedet. Mærkelige vare hans fata. Han var fodt i An, oktober 1769. Under en strid, som hans fader, Johan Henrichsen havde med sin husbonde, kammerråd Soltoft på Tyrrestrnp, rømte sønnen, denne Michael Johansen, i en alder af ca. 20 år fra godset, Hans forste hensigt var vel at undgå udtagelse...
Pastor Møller i Branderup kom en dag over til provst Lund i {Agerskov f) og sagde: Nu har jeg fået mig et lille nyt hus bygget. Hvad er det for et hus? Det er en retirade. Jammen De havde jo ét i forvejen, så behøvede De dot jo ikke. Jo, ser De, på fredag kommer hiskoppen, og han skal overnatte. Så kunde det jo tænkes, at vi begge skulde...
I gamle dage var folk mere hårdfore end nu. Min fader har fortalt, at i hans barndom var der tyfus her i Kragelund. Den nærmeste nabo, Kristen Andersen Vie, havde sygdommen i huset, og hole familien var angreben. Bedstefader gik da over i gården for at spørge om, hvordan de havdo det. Kristen Vie kom da ud til ham, elendig og syg. Nå, hvordan går det?...
Ad Egtved-siden levede én, de kaldte Brakker-smeden. Han var en hel kunstner og har malet altertavlen i Vorbasse kirke. Han var formodentlig smed, men gav sig også af med at digte. En gjerrig kone havde en datter, der døde, og hende bar hun megen sorg over. Så vilde hun have Brakkersmeden til at lave et trækors, der skulde sættes over graven, og han...
En gammel kone. der var over de 80, havde haft en meget hård sygdom, men var nu kommen over det. Så kommer læreren forbi hende en dag. og han siger: Hvad, Mette, skal jeg møde Dem her. Ja, det har De ret i at undre Dem over, men sådan en mand er Vorherre. Lærer Solgård, Satrup.
Peder Mollers kone Pikke i Forballum hun sagde om hendes sygdom: De æ min tro, lissom æ ku ha en kårre tørresmol ennd i mi hiv, å så ær et, lissom æ lo ennd i æ pissel i æ soeld. å di hældt mæ åp å nier a mi ryg mæ gluend saend. Hun havde en blomst i vinduet, som hun kaldte æ fiisblomm. Hun var mange gange henne at røre i den, og så sagde hun: Æ skal...
Der er en kro ude ved Kragelund, som folk kalde1" æ Skiddenkro, konen der var nemlig mindre renfærdig. Hun havde en gang fået koldfeber og gik og klagede sig over sin sygdomEn fragtmand, som just var til stede, sagde, at han godt kunde skrive for den. Ja, da vilde hun godt have ham til det. Så skrev han en seddel, som konen ikke måtte læse, og den skulde...
A7estJyllands udstrakte hedestrækninger var kjæltringernes egentlige tilholdssteder. De kom alligevel tit i besøg til Kragehind, der ligger i skjellet mellem mark og hede. Endnu véd ældre folk her på egnen at fortælle om dem. Det fremgår deraf, at kjæltring-mæudene var håndværkere, de ernærede sig som glarmestere, snedkere og kjedelflikkere. Eumand...
Der var en mand, der vilde have af sognet, Da siger præsten til ham, te han kunde da sagtens hitte på noget at ernære sig ved. Ja, hvad skal a gribe til? siger manden. Du kan jo give dig til at være doktor. Skal a være doktor, det forstår a jo ikke. A, hvad, du kan jo stryge på det syge sted og mumle og sige noget, så kan det godt gå.Ja,...
Deres sygdomme, bryst- og lungesyge samt kolden, pådrog de dem ved at gå barfodede. Brændevin med peber eller peberrod var godt mod forkuldrelse. En historie herom. Sorren havde ligget syg længe. Hans kone og andre kvinder havde givet ham ind, alt hvad de vidste, men han blev stedse dårligere, benene kladrede i ham, og han matte vendes i et lagen. Så kom...
Man må ikke lægge et varmt brod eller en varm kage i vinduet, det kan trække sygdomme til huset. M. J. Skov, Ø.-Åbølling.
Når under sygdom i huset en krage sætter sig på rygningen og skriger: kra-kra, da er det varsel for den syge, at døden er nær. H. Hansen, Hjallese.
Bliver et menneske sygt på en søndag, tager man det som et varsel om, at det vil dø under denne sygdom, p.j.
Drømmer man om natten om æg. da har man en sygdom i vente. Vest-Sjællaud. Martin 1)., V. .1.
