Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Byen på Mandø ligger på den sydligste af øerne, men før 1634 lå den på den nordlige, som dog er lavere end hin. Så kom floden, og alle folkene så nær som 5 eller 6 druknede. Disse folk var rejst op til Ribe og frelstes derved fra døden. karl andreasen, v.-vedsted.
Der fortælles, at borgen Spøtrup er opført af en sørøver ude i en sø, og de byggede på den i 7 år, for ligesom de byggede, så sank det ned i jorden, og der er lige så meget mur under jorden som ovenfor. Der skal være et hul i muren fra det øverste til det nederste, og det menes at være en løngang. En gang prøvede en mand på at lade sig sænke derned, og...
Der er nu tre, fire Kragskovgårde, men oprindelig har de været i ét og en hel herregård. I gammel tid var der kun cn stor gård i den nordlige del af Elling, og det var Kragskov, men i den sydlige del var Ellinggård og Lerbæk. Disse tre herremænd trættedes om, hvor Elling kirke skulde bygges. Ved Tolskov var et gammelt hedensk offersted, og så vilde...
Da Elling kirke skulde bygges, var beboerne samlede tiere gange for at bestemme pladsen, men de kunde ikke blive enige. Beboerne nør vilde have haft den i Nietstrup. Omsider blev de enige om at binde tre væddere sammen, én for hver herregård i sognet Bannerslund, Lerbæk og Ellinggård og så lade dem gå. De lagde sig og fandtes næste morgen, hvor...
Da Boddum kirke, der ligger i det sydlige Ty, skulde bygges, var beboerne uenige om hyggestedet, og da enighed ikke kunde tilvejebringes fordi enhver vilde have den nærmest ved sit hjem, toges endelig efter nogen rådslagning den beslutning at sammenlænke to stude samt binde dem for øjnene, så de ikke kunde se, og hvor de valgte deres natteleje, der...
Ude på Rønhøj i Ovdrup hede stod en gang en kjæmpe og vilde med en stor sten slå tårnene af Ovdrup, Salling og Næsborg kirker. De to sydligste kirker, Ovdrup og Salling, slog han tårnene af; men stenen gik osten om Næsborg og ligger ude i Næsborg kjær, og kjæmpens fingre sidder kjendt i stenen. Dette sagn fortælles også noget anderledes: Én gang boede...
På den tid, da bjærgfolk og nisser spillede en betydelig rolle, levede der også nogle overordentlig høje og meget stærke folk, som kaldtes Givfolk. De var så stærke, at de kunde rykke de største træer op med rode, og med hensyn til højden da vidner deres grave derom. En sådan kjæmpe, Givmanden kaldet, var konge og boede med sin hustru og tvende børn i...
I Han herred er der i Tommerby sogn en kirke, der kaldes St.-Bodils helligdom, kaldet sådan efter en vis dronning Bodil, som levede et ret helligt liv og måske har prydet dette tempel med gaver eller indtægter. Men det siges at være opført i selve den hedenske tid af en vis Vidrik Vis, som, efterat han havde forladt hedenskabet, gik over til den kristne...
Ikke langt fra Vejrum kirkes sydlige side er en hoj, hvorfra der ofte er set et ildspyd ligesom udslynget mod en anden hoj p
Til Gjelting kirke, der ligger i Angel, knytter sig følgende sagn. Det er hvert år om natten mellem den 24de og 25de oktober på slaget 12, at en hvid skikkelse viser sig i kirken. Den lister sig op efter alteret, og når skikkelsen kommer til knæfaldet, knæler den ned som for at bede. Efter en halv snes minutters forløb ser man pludselig tre lignende...
I den nordlige del af Ikast sogn findes en stor hede, som i daglig tale kaldes Norreheden. Den var en gang så fuld af hugorme, at ingen mennesker kunde færdes der. Folkene, som ejede heden, var kjede af dette, der er nemlig mange, som har lodder der, særlig af beboerne i Tulstrup by, og skal have lyng og torv derfra. De henvendte sig da til en klog mand,...
Der var ved en af herregårdene her i det sydlige Fijen en lindorm, som havde taget ophold i et hult træ tæt ved gården. Når malkepigerne kom her forbi med mælkespandene, havde den for vane at gå ud af træet og hen til spandene, hvor den da drak så meget mælk, den vilde. Man turde nemlig ikke forstyrre den, da den så kunde blive farlig; men når man lod...
Ry å i Vendsyssel tager et menneske hvert år, og når den kræver det, råber den: «Tiden og stunden er kommen, men manden er eudnu ikke kommen. Når folk hører denne rost fra åen, skal de vare sig for at komme den for nær, for gjor de det, så får de en uimodståelig lyst til at springe i den, og de kommer aldrig mere op igjen. Der skal være mange, der har...
Amanden hedder nokken i det sydlige Vendsyssel, syd for Vildmosen, ti i de egne bruger de kjendeordet «en», men nord for Vildmosen hedder åmanden Nøkki. Der siger man nemlig «i» som kjendeord, ligesom Fynboerne. Navnet åmand er et aldeles fremmed ord i Vendsyssel. Jeg har aldrig hørt det nævne af en Vendelbo, endda jeg er kjendt og har rejst i de fleste...
I Nardskov på Hindsholm fortælles der, at Fyenshovedmanden en bestemt dag i året kommer ridende syd på giennem Kobberporten ved det sydligste hus i byen, og derfra gjennem Martofte på jagt. En anden dag kommer han ridende hjem ad en anden vej. Han er ledsaget af tolv hunde. Adjunkt J. E. Boesen, Sorø.
da.etk.DS_02_C_00035
På Havmosegård, der skal have ligget i den sydlige del af Tvilum sogn, tjente en gang en pige, der af sin gjerrige madmoder blev sat til at spinde en vis hob garn hver aften. Madmoderen forlangte nu så meget af pigen, at denne måtte spinde næsten hele natten og snart aldrig fik sovn i øjnene. En aften snart ved midnatstid sad pigen og spandt og græd...
Juleaften, det år da den danske armé lå for Vismar, kom en mand ind i den sydligste gård i Florler, Hviclbjærg sogn, og spurgte konen, om hun ikke kunde ønske at tale med sin mand, der som soldat lå i den danske hær. Naturligvis havde konen stor lyst til det, men hun indså det umulige deri. Den fremmede mand var hende ellers ukjendt, men han lovede at...
Jeg har ingen steder på et lige stort jordsmon set så mange kjæmpehøje, som der for tredsindstyve år siden fandtes i den sydlige side af min fodebyes mark, Trabjærg i Borbjcerg sogn. Rækken af disse går i sydvestlig retning fra Sevel sogneskjæl hen imod Mejrup kirke, og enkelte af dem havde særskilte navne som Storehøj, Klovnhøj, Salshøj o. s. v....
Den sydligste af Jællinghøjene, Gorms høj, kaldes endnu undertiden Hjoor-hyw af de gamle folk i byen, og disse fortæller, at den skal have fået dette navn på følgende måde: I gamle dage rejste højen sig tit på gloende pæle, og man så da store skatte inde i den. Folkene i byen kom så i tanker om, at det ikke kunde være så galt at få fat i disse skatte, og...
På Malle bakke en god halv mils vej syd for Logstør ligger fire store høje, der er fredede og derfor temmelig ubeskadigede. Om disse høje fortælles blandt andet følgende: I den sydligste Vandstedgård, der ligger tæt neden for' Malle bakke, boede en gang en mand, de kaldte Peder Mortensen - enkelte gamle folk kan nok lige huske ham. Han var en grumme...
