Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Den gang lærer Sørensen, der vai i Havrevad, søgte om embedet, anførte han i ansøgningen som grunden dertil, at han stod i begreb med at indlade sig i ægteskab med et elskeligt væsen af det andet kjøn. Nu var det netop et af de grimmeste kvindfolk, en kunde se, og han tog hende for pengene og ikke for hendes godhed, så han regnede hende ikke. Hun havde...
I Lintrup havde de en degn, der hed Lund. Han havde den skik, at når præsten var kommen på stolen, så faldt han i søvn, og når præsten var færdig med at præke, så vågnede Lund og kunde nu begynde at synge. Der i Lintrup sang de altid lige bag efter prækenen den salme: Hjælp, at din sunde lærdoms kraft. Men en dag gjorde præsten imod sædvane et ophold i...
I Kjoni) kirke har dor i ældre dage tildraget sig helt underlige ting. Der fortælles, at en en del af byens unge karle om vinteren gik i kirke hver kirkedag, men satte dem rolig i en krog på loftet under hvælvingerne og spillede kort, medens præsten prækede. I 1870 under kirkens istandsættelse borte byens drenge, hvor iblandt jeg var, en eftermiddag med...
Tyge Pedersen er født den 10. februar 1848 i Stubkjær, Bording sogn. Han har lært smedeprofessionen i Viborg og rejste så i 3 år som svend. Derefter lejede Peder Smedegård ham en lille kant hede i Ikast, og derpå byggede han en lille hytte og giftede sig. Men konen vilde gjærne have en ko, og derfor kjøbte han en plet hede oppe i Sneftrup hede. Før havde...
Kield Rasmussen er fodt den 9. april 1821 i Skådbjærggårds-hus i Gudum. Faderen hed Rasmus Bolesen og moderen Karen Pedersdatter. I sit 15. år kom han til Kolding i smedelære, da han havde en moster, som boede der. Han har rejst som smedesvend snart hele Tyskland igjennem og kan derfor godt tale tysk. Han har aldrig selv haft sig noget hjem, men har...
En gartner sendte tre af hans svende til torvs med æbler. Den ene flyede han 10, den anden 20 og den tredje 50. Nu skulde de torve æblerne sådan ud, at de skulde give lige mange æbler for skillingen og have alle tre lige mange penge med hjem til gartneren, så kunde de selv om, hvordan de vilde sætte prisen. Oplosning: Den ene gav 7 for 1 skilling. Han...
Her på Sydfalster findes endnu mange gamle navne. I klammer anføres, hvorledes de udtales: Bane (Båne), Tyge (Tøje), Tønnes, Didrik (Dierk) Bertel (Bærdel), Adrian (Arien), Jan, Kornelius (Kanejls), Mathias (Matis). Andreas (Andræjs), Ejler, Gert (Jert), Erik (Eerk), Borker, Svend (S vej), Simon (Sømmen), Karsten (Kasten), Hemming, Povl, Jeppe, Mikkel,...
Navne her: Asmus, Enok, Svend, Offer, Tønder, Mandalus, August. Temperantse, Lykke, Lucia, Bolette. Kjøng. Jacob Sandvad.
Biskop Munter og en smed i Kjøbenhavn var begge store møntsamlere. Jævnlig beså de hinandens samlinger. Når smeden havde fået en ny mønt, som biskoppen ikke havde, og han stod og beså den, stak han den uforvarende i lommen. Smeden tænkte nok, hvor den var, gik til biskoppen og bad om at få den mont, han havde taget fra ham. Han satte et meget vredt...
Præsten i Bræsten havde Skibet til anneks. Så var der en gammel provst, der hed Lavrberg, han brugte om søndagen, når han kjørte til annekset, at tage mollekorn med til Bræsten mølle, og det vilde han så, de skulde male ham, mens han var i Skibet birke, at han kunde få det med hjem, når han kom tilbage. Det blev mollersvenden jo kjed af, at han hver...
Der var en mand i Stejlund i ølgod, der hed Jens Kristian Svend og han var noget slem til at drikke. Præsten vilde have ham til at klippe sig, og så gik han og pralede af, at han kunde knibe præsten i ørerne og få ham til at sige slipørc. Han drev også flere spilopper med pastor Læssøe. Sådan var han en gang^ved at stille sig from an ved at få præsten i...
Der var en præst i Tværsted, han hed vistnok Skibby, og han havde en datter, der blev kjæreste med hans kusk Martin Henriksen. Hun måtte jo ikke have ham, for der var en anden, præsten vilde, hun skulde have, og derfor passede præsten på så godt som mulig, at han skulde ikke komme ud til ham. Men det traf jo alligevel somme tider. En dag blev han klog...
Mads Tællepind boede i Visby i Kineserlandet. De fik mange børn, og så syntes han ikke. det kunde betale sig at holde barnedåb over en enkelt, hvorfor han gjemte dem op, til han havde en tre st}7kker. De havde i forvejen givet dem navne, for at de kunde kjende dem fra hverandre. Da de børn så skulde dobes, var det ældste så stort, at de måtte have en...
En præst fra Arild, der hed Ørbæk, stod en dag og prækede i kirken. Han lagde da mærke til en gammel kone nede i kirken, der sad og sov. Han staDdsede da og sagde: Der sidder Mette fra Eugbjærg med hendes lange næse, træk mig hende ud, hun sover. Samme præst havde forhen været i Branderup, og der sagde han en gang på prækestolen: Branderup, Enrup,...
Der fortælles mange historier om pastor Matkisen i Løjt En gang mødte han to gamle bønder fra Skovby, der nok yndede at få sig en lille dram. Den ene af dem hed Per Svendsen. Efter at have hilst i al ærbødighed på ham sagde den ene: Hr. pastor, vi har Vorherre rned os. Jeg ser ham nok, svarede præsten, idet han pegede hen på den enes frakkelomme,...
En gammel degn i Flynder, der hed Josalseu, kom til præsten og fik salmenumrene opgivet til næste søndag. De skulde have: Aleneste Gud til indgangssalme, og den vilde præsten nu altid have. Så sagde Josaisen: Å, hr. pastor, det er da en træls hund at blive ved at trækkes med, kan vi ikke få en anden. Den gamle Jonaise,-,), levede nu ikke i bedste...
I Ecu/ger havde de en degn, der hed Lund. Han sov regelmæssig under prædiken, men vågnede bestandig, når præsten var færdig Nu havde de for skik der i kirken, at der blev sunget den salme efter prækenen: Hjælp, at din sunde lærdoms kraft, En dag gjorde præsten et længere ophold midt i prækenen, og Lund vågnede op. Han troede, at det hele var forbi, og...
Skomager Frank i Soderup var egentlig en Kjøbenbenhavner, vilde han lade, han snakkede fornemt, og det var dog en lille fornøjelse i hans fattigdom. Skomageriet var det ikke så stort bevendt med i hans ældre år; men så gik han til Holbæk en gang om ugen og hentede en] kube fuld af hvedebrød til at sælge. Kort for hovedet var han, og kunde snart blive...
A var ovre i Ugilt sogn ved Egebjærg-skrædderen at ælte torv. Den aften a blev færdig, sagde han: Det er dejligt vejr at tåtte ål i. Ja, a har ingen tåtter, siger a. Jamnien han havde to, så vi kunde nok hver få én. Vi gjør os så færdige og går ned og tager en båd af Holmens, der lå i åen, og vi begynder at tåtte. Men ålene vilde ikke bide. Så...
En gammel mand, Mads Østergård, var meget overtroisk. Han kunde tydelig se bjærgfolk og kunde se dem stå i en hel række fra gården til møllen. En nat vågner han ved, at der er en skrumlen oppe i storstuen. Han troede jo straks, det var den Gamle selv, der' var på spil, og kaldte på konen: Gjertrud, kom op og tænd lys, og han kom også selv op og...
