Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når man først seer en svale, skal man grave under sin fod og da finde et kul, som er godt for feber; dersom de lægger det kul i en seng, fordriver det lopper. j. B.
Mester Mads bavde en broder ovre i Jylland, der en gang var kommen i forlegenhed. Så sagde han: »Havde a bare min broder, mester Mads, heri« og med det samme stod han ved ham. Han bad nemlig hans karl om at spænde for vognen og kjøre til havet med ham. Det gjorde han, og da de så kom derned til Pungebjærg, sagde han til karlen: »Nu kan du blive holdende...
Svalen bad: «Sval ham!» Viben skreg: «Pin ham!» Storken sagde: «Styrk ham!» N. Kr. Pedersen, Grynderup.
Viben sagde: «Pin ham, pin ham!» spurven: «Spark ham, spark ham!» storken: «Styrk ham, styrk ham!* lærken: «Læsk ham, læsk ham!» og svalen: «Sval ham, sval ham!» T. Kristensen.
Storken sagde: «Styrk ham, styrk ham!» svalen sagde: «Sval ham, sval ham!» lærken sagde: «Læsk ham, læsk ham!» og hjejlen: «Hjælp ham, hjælp ham!s> Viben der imod råbte ondskabsfuld: «Pin ham, pin ham!» Siden den tid kan viben for dens ondskab ikke finde hvile på noget træ, således som de andre fugle, men må bestandig hvile på jorden. H. Petersen,...
Da Jesus hang på korset, floj storken, svalen og viben oven over. Storken sagde: «Styrk ham !> svalen sagde: «Sval ham!» men viben sagde: «Pin ham !» Derfor er de to første fugle yndede, hvorimod den sidste er ildeo set. Martin Nielsen, Stangegård, Åkirkeby.
Da Vorherre hang på korset, råbte en lille fugl: <Sval ham, sval ham!» Derfor blev den kaldt svalen. Viben skreg: «Pin ham, pia ham!» Men til sidst kom der en stor fugl og råbte: «Styrk ham, styrk ham!» og derfor blev den fugl kaldt storken. N. Madsen, Vorgod.
Fortællingen om, hvorledes svalen blev til, er på Fyen overført på viben, ganske i den samme form. Den bærer så saksens billede på sin hale. H. Hansen, Hjallese.
Svalen siger: «Jomfru Marie har most en rod klud og en saks, inte to ja den, inte to ja den.» Ada Frederiksen.
Svalen var en pige, der stjal en rød klud og en guldsaks, men vilde ikke tilstå tyveriet, hvorfor hun blev forvandlet til en fugl med halen som en oplukket saks og al tid synger: «En rød klud og en saks, det véd-e Gud, det véd-e Gud, dem så jeg aldrig !» Louise FeDger.
En heks havde stjålet et nøgle rodt garn og en saks. Men husets folk mærkede snart, at det var borte. De satte da efter tyven, men da heksen mærkede, at de var hende nær, satte hun nøglet under hagen og stak saksen bag i sin kjole og forvandlede sig til en fugl. Det var svalen, og deraf kommer det, at svalen er rod på struben og har den lange saksformede...
Der var en pige, hun skulde sy noget for sin frue Mens fruen så var ude, stjal pigen en lille rød klud og en saks. Da fruen kom ind, savnede hun det straks og spurgte pigen, hvor det var blevet af. Men pigen sagde: «En rød klud og en saks, en rod klud og en saks, det så jeg aldrig!* Men til straf for denne logn blev hun til en fugl. Saksen blev hendes...
At storken, spurven, svalen og flere fugle giver tiende. Petr. Sept. De vulgi erroribus.
At det hus er lyksaligt, hvor storken og svalen bygger, hvor fårkyllinger findes. Peh. Sept. De vulgi erroribus.
De havde en gård bo på Skivehus, og deres hund hed Tåggi. Så sad gårdboen oppe i en svale oven over hunden og sagde: « Tåggi, ta to, Tåggi, ta to!» En dreng listede sig så op på ladet og skjod ham ned, og hunden gav ham nogle slemme plusk. Om natten lagde gårdboen ham så på en fjæl over kjelderammen, men stod ved siden af ham, for det han skulde ikke...
På Sirgårds mark i Sir ligger en høj, som hedder Skrufhøj; der har i sin tid boet en bjærgmand, som var smed. Tit har man om natten hørt klang af en stor hammer på en ambolt; nogle påstår endogså at have set puslingen komme ud af højen og rende ned til den forbiløbende Skrufbæk med sit gloende jærn for at svale det. Der fortælles, at når man lagde noget...
