Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Vandet fra Ho bugt gik 1851 under stormfloden ind i en gård i Kjelst og stod 1 alen op i husene. Et hus vesterfor var sà fuldt af vand, at klynene svømmede ud af det til alle sider. Lærer Jepsens kone, Billum.
Der var et par kjæltringer, som huserede en gang oppe i Ry skov. De havde deres tilhold i savkulerne. Det var Kyvling-Søren og så en, de kaldte Jens Knop. De brugte ellers den trafik at stjæle fra de rige og give til de fattige. Men hårde var de. De skar brysterne af kvinderne og stak børnene ihjel med deres knive. Så blev det for galt med dem, og...
Per Kromand opholdt sig i en af Gårdene her i Byen, han var i Familie med Konen i den Gård. Det var ellers en letsindig Fyr, og han skal nok, da han var Soldat, have været med til at forgive et Barn. Så traf det sig en Aften, at et af Småbørnene sad og læste i sin Bog og kom til at læse om det sjette Bud. Det sad Per Kromand og hørte på, og så siger han:...
1 Underup var der to Koner, som i sin Tid blev meget uenige, og undsagde sådan hinanden, at hvis de ikke kunde hævne sig på hinanden i dette Liv, så skulde de gjøre det i det andet. Kort efter blev den ene af dem syg, og så kom den anden til hende og bad om Nåde, og om de kunde tilgive hinanden. Men den syge var så hård, at hun sagde nej, »jeg udforer...
Der var en Bådfører på Stadilø, han hed Peder Thomsen og var altid så forvoven. I mange År havde han haft Held med sig på Havet, og så var det en Dag, det var et slemt Vejr, da vilde han igjen ud på Havet. Andre Folk sagde, at det var urimeligt, han gik ud i det Vejr, men han gjorde Alvor af det alligevel. Han havde to Sønner med, og de var 6 eller 8 i...
Et tysk Skib var løbet på Grund her ude nord for Kås Skov. Det var en rivende Storm, og så skulde der fire Mand ro ud med et Anker fra Skibet for at kaste det fast i Sandet og så se at rykke Skibet i Land. En Dreng, der skulde være med til det, vægrede sig ved at følge med. Så siger Styrmanden: »Å, det skal du ikke bryde dig om: hvis du drukner, så skal...
Skovrider Pedersen her i Gram var så uhyre galsindet. Han var bleven gift med en Jomfru fra Gården, som var bleven besvangret ¦ nogle vil sige, det var ved Greven selv ¦ og hun var også noget gal i det. Hans Mundheld var: Den besæt mæ, og hendes: Fanden pine mæl Han vilde aldrig have Dyne på hans Seng, men ligge med Tæpper, og så syede Konen en Dyne og...
I Midten af det 18de Århundrede boede der på Malle Hedegård en Selvejerbonde, som kaldtes Just Hedegård. Han var en meget velstående Mand efter den Tids Begreber, og foruden Gården ejede han en Del af Vilsted Kirketiende samt noget Strøgods. Efter hans Død blev Gården solgt til en Mand fra Han Herred, som hed Lavst Bleged. Om ham fortælles, at han tit...
Ligesom vi kommer til Langøret nede fra Helnæs af, er der øst for Vejen en Vanding lige neden for Skrænten på Bomandens Jord, og den skal være det Sted, hvor Præsten druknede. Der siges, at Vandet stod over, da han kom ridende, og så svømmede Hesten med ham, da han kom udenfor Vejen, og så kom de ud i Hullet og sank der. Helnæs S., Båg H. Niels Hansen,...
Feltmarskalk Hans Schack, der 1664 fik Skjoldager m. m. ind under Gram Gods, skal have været en vældig Jæger. Der fortælles, at han ofte red på Jagt uden Bøsse, og når så Hundene rejste en Hare, satte han Hesten i Fart efter den, og sad på Hesten og slog den ihjel med Hundepisken. En Dag red han på Jagt på Skjoldager, og Hundene rejste en Bæv ned ad imod...
Svenskerne tog helt unge Mænd i 1617-Års Alderen med sig, særlig når de var velskabte, og man troede, at de vilde have dem med hjem til Sverig. Så havde de fået en hel Flok af dem samlet der ude i Gadbjærg-Egnen, og dem kom de med til Ringive Præstegård, og der blev de lukket inde om Natten, men så deres Snit til at komme ud gjennem et Vindue, uden at...
Under Svenskekrigen var Oberst Krabbe Juel på Hvirringe Officer og havde Overkommandoen langt omkring. Han var umådelig stor og stærk og pantserklædt. Man sagde om ham, at han kunde vise de store Kugler væk, og de små brød han sig ikke om. Når han red ud, kunde de Svenske somme Tider skyde på ham, så hans Støvler var halvt fulde af Kugler, og da sagde...
Da Svenskerne var her på Fyen, var der en Godsejer nede på Hvcrringe, der hed Krabbe Juel. Han var en stor Tamp og pantserklædt, og han havde en Lue, som hans Tjener knap kunde løfte på hans Hoved. Tillige med var han skudfri og kunde vise de store Kugler fra sig, de små kunde jo ikke gjøre ham noget, for det han havde Pantseret på. Han gik i et Par...
A kan huske fra min Drengetid, at Frederik den Syvende lå som Prins i Fredericia. Han havde et Telt ude ved æ Høl, og der lå han ude om Natten og fiskede. Så en Dag kom han til en gammel Kone, Maren Holms, og hende vilde han have til at vise sig, hvordan de bar dem ad med at komme over Vandet. Så løft' hun Skjorterne og sagde: Sådan bær vi wos misæel ad....
Hvad der ligger nord og øst for Tornvedbjærg er lavliggende Engjord, som ved et Åløb står i Forbindelse med Svinninge Vejle. Der fortælles, at ved en Stormflod kom en Hval svømmende derind, men da nu Vandet sank for hurtig igjen, kunde den ikke komme tilbage og blev liggende. I Tidernes Løb har der dannet sig en Bakke af Sand rundt omkring den, og samme...
En gammel Mand i Lille-Rygbjærg, Niels Pedersen, fortalte os, at der en Gang havde været så stort et Vande inde i Landene, hvor nu Plantagen er, at de kunde svømme en Hest, og der har løbet et Vandløb hele Strækningen fra Vest til Øst. Hver Juleaften stod der en Kone der ude ved Vandet og græd for hendes Barn, som var druknet der den Aften. Han vilde i...
Rorbæk Slot har først ligget ude i Søen på den ø, der kaldes Bryggerø, og der findes endnu Ruiner deraf der ude. Men så havde Ejeren en Søn, der druknede i Søen, og da han fra Borgen kunde se Stedet, hvor Sønnen havde mistet Livet, og ikke kunde tåle dette, flyttede han Slottet op til det Sted, hvor Gården nu ligger. Imens Slottet lå der ude på Øen, kom...
Hvor nu Hornum Sø er, skal der en Gang have været en almindelig stor Bondegård, der hed Hornumgård, og Manden der hed Terkel. Han blev Enkemand, og da henfaldt han til Svir og Kortspil og havde altid Gjæster. Så kommer han en Dag til Kirken, da lå den jo her vesten for Sjørup, og vilde tages til Alters; men det nægtede Præsten ham af den Grund, at han...
To unge Mennesker vilde skyde Vildænder i den døde Sø, sådan kaldes en lille Sø, der er sydvest for Skive. Men de kunde fra Land ikke jage dem op. »Havde vi nu haft en Båd?« siger den ene. I det samme ser de én og vil nu vade ud efter den. Men da bliver den borte for dem. Så vil de gå over til den anden Side af Søen, da de troede der bedre at kunne jage...
Sybille har spået, at der skal stå et så blodigt Slag i Kappelsdal ved Hammel, at en Jærnhat skal svømme i Blod, og Tegnene derfor skal være, at der skal gro en Tornebusk op ved en Sten på Kappelsbakke, og i den skal en Skade bygge Rede og i samme lægge tre Æg, hvoraf der skal udruges tre brogede Hesteføl. Når så Slaget er blodigst, og Sejren begynder at...
