Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der boede en herremand i Illerup, der hed Hjelmslev, og det var et menneske, der var bekjendt for at være så voldsom stærk. Når han sad i en stol og syv af de stærkeste karle slog et reb om lænden af ham, kunde de ikke trække ham af stolen. Han havde et sværd, der havde et navn, som a ikke kan mindes, og målet på det heller ikke. Den herremand rådte for...
Ude sydvest for Skjærbæk lå en by, der hed Husumog bestod af 12 gårde, som lå på opkastede volde. Man sagde om de folk der ude, at de havde fået for meget jord, og det var gået sådan til, at de havde aflagt falsk ed, idet de havde taget jord i støvlerne og svor på, at de stod på deres egen jord. Så kom stormfloden 1658 og skyllede dem væk, så de alle...
I storskoven ved Lundsgård, Kjerteminde, ligger en høj og stejl høj, som hedder Jomjruhøjen. Den lod ejeren af Jershave og Lundsgård en gang opkaste til en bolig for sine tre døtre. Der var nemlig tre sørøverprinser, som fejdede på kysten i nærheden, og de havde svoret på, at de vilde have hver sin af de skjønne jomfruer og bortføre dem. De nåede dog...
I en præstegård i Sydsjælland skulde for et par år siden den længe ombygges, hvori loen fandtes. Men midt i logulvet fandtes nedrammet en peel, og den var sat ned over en karl, der i sin tid tjente i præstegården. Den dalevende præst forrettede nemlig hver aften sin andagt i kirken, men da indgangen til kirkegården var lige overfor loen, gik han igjennem...
Konen på Kogsbøl havde svoret sig et stykke jord til, og en stor rad hus, der var hendes kohus, var netop bygget på det stykke jord. Så døde hun, men fik ingen hvile i graven og kom hjem og sagde til hendes søn, at han skulde lade sig en jærndragt lave og tage den på, og den skulde han have på, for at hans sjæl ikke skulde brænde i Helvede. Det gjorde...
En grevinde ved Gammel-Estrup, de kaldte hende »den gale grevinde,« tog jord i hendes højhælede sko og stod på, mens hun svor, at Kareholm var hendes. Så fik hun holmen, og den hører til Gammel-Estrup den dag i dag er. De Kare mænd kastede papirerne hen. Der er en talemåde, der siger: »De har skidt Kareholm hen ligesom de Kare mænd;« og herom er også en...
Der var en greviude på Gammel - Estrup, hun formente at have ret over Halle sø, som ligger imellem Tammestrup-gårdene og Lund by, men nu er udtørret. Derfor vilde hun ikke tillade, at småfolk fiskede i soen, men da hun ikke kunde forhindre dot på grund af afstanden -- Gammel - Estrup ligger over 2 mil derfra så lod hun om vinteren, når isen lå fast...
De sagde, at den gamle fru Juul på Tårupgård kom kjøreude i hendes skejs med fire for op for storstue - døren ved na'tetid, ret te det rullede, efter at hun var død. Hendes mand var sådan en rar mand, men hun havde taget regjeringen helt fra ham, så han måtte ingen ting. Han var kammerråd. Hun skjænkede et hospital til Kvols. Der var nok gale papirer...
En greviude på Gammel-Estrup førte proces med ejeren på Tiistrup om Hald sø, som nu er udtørret. Da huu mærkede, at hun vilde tabe sageu, lod huu store træer fra skovene omkring søeu, som også tilhørte hendo, kjøre ud på isen om vinteren, sådan at de kunde synke af sig selv, når foråret kom. Især tog huu træerne fra en skov, der hed Bøgebjærg og lå...
Fru Anna Søe havde stået på et stykke jord og svoret sig til det, meu hun stod med muld i hendes sko. En gang vilde bun vise sin kusk en kiste fuld af penge, og han måtte tage af dem, ligesom han vilde. Men han kunde ikke løfte en eneste. Der lå en sort huud i gangen uden for hendes dør. Kusken kjørte med hende en nat til et hus, der var stærkt belyst,...
Om fru Ane Søe, Kjølbygård, begravet i Tisted kirkes kapel, høres mange vidunderlige ting. Hun ejede foruden Kjølbygård i Ty også Vesløsgård, Hannæs. Til denne herregård hører endnu den dag i dag et stykke mark, der kaldes Trædejord, og navnet skal være fremkommet derved, at den stridbare frue på en mindre pæn måde skal have lagt dette stykke jord til...
I førstningen af forrige hundredår levede der en borgmester i Tisted, som hed Herregård; han blev adlet 1726 og fik samme år Kjolbygård i Ty og Veslosgård på Hannæs, som han begge ejede, oprettet til et stamhus. Det er ikke så længe siden de kom ud af hans slægt. Hans frue, Ane Sø, går der mange sagn om i Ty; her er ét fra Hannæs. Veslosgårds jorder...
For 200 år siden boede der en fattig ridder Adelborg på den meget forfaldne gård Fovslet i Sønderjylland. Den gang byggedes alle gårde af bindingsværk, og ban gjorde nu akkord med en bygmester om at opføre ham en stor lade, men på den betingelse, at han først skulde hugge alle naglerne til, og hvis der kom til at fattes en eneste, skulde han ingen...
Drenderupgård ligger tæt ved Bramdrup, Ødis sogn. I gamle dage var den et betydeligt herresæde, der ejedes af en Hr. Adelbrandt. Som de fleste af hans tids jævnlige var han en rå og ugudelig krop, hvis største fornøjelse var jagt og vinbægeret. Som han en dag var samlet med flere gode venner, deriblandt et par fra herregården Estrup, syd for Askov, fik...
Der var meget spektakel i sådan en gård som Bjørnsholm. Der var nu en herre, hvad han hed, det véd a virkelig ikke, men det var sådan et uretfærdigt menneske. Han tog et stykke ejendom fra Randum, der lå i skjel med Bjørnsholm ejendom, og lagde til herregården. Der blev en proces om det, og han måtte gjore ed på det. Så fik han en gammel forvalter, der...
Per Munk til Andkjcergård nyttede markskjel og svor på, at han stod på sin egen jord og under sit eget løv. Derfor gik han igjen og blev manet af Per Ufødt, men skal have lov til at komme op igjen hvert syvende år. Når man rører ved egepælen. der er sat ned over ham, høres en stemme sige: »Rokke, rokke én gang mer, jeg op og du ner.« En vis Per Ulv havde...
Der var en brud, der blev tvungen til af hendes forældre, at hun skulde have en anden en end hendes kjæreste. Så havde hun svoret på, at hun ikke vilde have ham og ingen andre, og da de kommer til Brudepøt, så vælter vognen, og hun brækker halsen. Smykket skal forst have fløjet af hende, og så sku'de den Slemme have kommet og taget hende. Den brud var...
Der var et tårn på Asdal, og der brændte herremanden blus oppe for at forvilde søfolkene, og så troede de, de var forbi Skagen. En gang kom der to skibe på én dag, og det var Engelskmænd. Så strandede de, og han plyndrede dem, og de svor at hævne sig. De kom så hjem og udrustede et par skibe, hvormed de kom tilbage til samme strand næste år. Sa skød de...
I Kassø, Hjortkjær sogn, står et lys sønden for byen, og man siger, at det brænder for en mand, som bar gjort falsk ed. Han havde nemlig flyttet markskjellet, hvilket man opdagede, og han skulde nu stå på den stjålne jord og sværge på, at det var hans. Fyldte sto vierne med jord o. s. v. N. C.
I gården Tjagvad, Vinding sogn ved Holstebro, dode for en del år siden en kone, som var synsk. Kort for hendes dod fortalte hun sin son, som da var mand i gården, at der snart vilde ske noget usædvanligt der, ti hun havde set gården opfyldt af vogue og havde kjendt de forskjellige heste, således havde hun set en vis mands hvide hest, den eneste hvide...
