Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
At spytte, når man haver afskåret negle, ladet sit vand. Ej at lade sit vand mod solen. Ej at se i spejl ved lyvset. Salt, brod og vin holdes for hellige ting, hvoraf man svær ved salt og brød. De vulgi.
På Hjallese mark boede en slem heksemester, som folk sjælden kaldte andet end Galder-råbemanden. Der var mange vidt omkring, som søgte råd hos ham. Det er kun ti år siden, at en karl, som bor nu på Lyndelse mark, havde sig to kjærester, han gjorde mest af den ene, men blev dog gift med den anden, for hun havde søgt Galdermanden. Han kunde jo ikke modstå,...
Der var en tøs i Nørre-Rind, der var så let, te hun kunde hoppe fra ét dige til tt andet. Folk sagde da til hf ude: »Da er du svær let, bitte Maren!« »Ja, a ka gjø mæ te en håår, å hå wåt i Troras kjærk i Narre.« >;Hwa fæk do dææ?« »Nåwwed å drek.« »Hwa o?« »Å en søllkannd; men de war en skavet øøgpaund.« »Hwæm hå læer dæ de?« »Mi muer.«...
Lige syd for Storvorde kirkes skib ligger en flad sandsten over en tingskriver, som der er begravet. Det skal have været en slem én, og efter hans dod skal han flere gange være kommen farende ind i præstegården og en anden gård. Han var ridende, og der var en svær dumren på ham. Når de kom ud også efter, hvad det var, så var der ingen ting. pens. lærer...
En sygen, der kaldes jeddervol, hjemsøger kreaturerne næsten hvert år. De bliver lamme, huden bliver oppustet og kan knase, når man stryger hen ad den, som om der lå papir underneden, og så døer dyret. Min søster havde flere, der dode. Der var en gammel mand, som kunde skrive for den sygen. Havde de en spæd kalv, der skulde leve, så hentede de ham, og...
Anders Våude var så svær til at stille blod. En karl, der tjente i Tidemandsholm, han havde fået hans hånd i en hakkelsekiste, og der kom da en karl på en hest og red ned til Anders Vånde og siger hans ærende. Straks Anders fik besked på det, siger han: »Nu kan du ride hjem igjen, nu &kal blodet stå stille i 24 timer, og når den tid er forbi, skal I...
Præstens karl var ved at grave sajer, og så vilde han ud at se til ham. Da lå karlen og sov. Så kommanderede præsten spaden til at grave, og den grov jo en hel hoben sajer lige i en hast. Men karlen var bleven vågen, da præsten talte spaden til, og hørte, hvad han sagde. Men han hørte ikke, hvad der blev sagt, da den skulde holde op. Så talte præsten til...
I den såkaldte Mollegyde vejen, som fører ind til møllen i Orsted har der fra gammel tid gået en trebenet hare. Den er slet ikke bange for folk, og når den lader sig se, betyder dot ulykke. Kommer den derimod springende over vejen lige foran folk, når de går ind ad gyden, behøver de ikke at være bange, ti så er det endda ikke så galt, værre er det,...
Mikkel Mikkelsen, der boede her i gården, havde en svær middel og målte hans penge med skjæpper. Han bandlede med korn, og der kunde holde en række vogne helt fra Sønderbys ende og ind i gården med korn. Der kom en mængde kjørende fra Sønderlandet. Så sejlede han til Norge med det, idet han ejede en galease. Den er tegnet af på en dør ber ude i porten....
A havde to Grise, der stod i en Sti ved hinanden her i det gamle Hus. Da kom der en Mand og vilde hvingle (o: bytte) med mig, a skulde have en af ham for en mandig stor Sogris, som han vilde have til Tillægsdyr. Så snart han får set den, så siger han: »Den Gris er ikke så svær, som du har gjort Ord af, a vil ikke en Gang give dig en Gjæsling i Bytte på...
Min fader har fortalt, at hans fader, Mads Favrholdt hed han, en gang havde en ko, som de ikke godt kunde få malket, de måtte have den hildet (bundet om benene), hver gang den skulde malkes, og så skulde der endda være en karl ved den. Så engang, som de var ved at malke, kom der en gammelmand, der hed Jens Yllebjcerg (han havde i sine yngre dage været...
I Nyskov i Vamdrup boede for omtrent en fyrretyve År siden en Mand, der hed Jeppe Påskesen, og han og hans Kone var meget ilde lidt af Beboerne der omkring. Alle Naboerne havde kun én Mening om dem, og det var, at Konen var god til at hegse og drev det i stor Stil. På en Naboejendom boede Jørgen Hansen Brag, og han havde Ulykke med sine Kreaturer både på...
Hans virkelige navn var der næsten ingen, der kjendte, han blev så godt som al tid kaldt Beggen, eller Beggen i Oislum, og under dette noget besynderlige navn var han i en vid kreds en bekjendt doktor, dyrlæge og heksemester. Han nød derfor en stor anseelse i sin hjemegn og blev søgt, så snart der var noget i vejen med husstanden eller...
Jakob Damgård var så meget en svære heksemester. Han boede i Terndrup. Drengen der, som a tjente, havde leddevand i det ene knæ, og han blev helt bojet sammen og kom til at gå med to krykker i mange år, indtil han omsider døde. Jakob Damgård flyede den dreng noget pulver og så nogle papirer, der var skrevet noget på og lagt sammen i trekanter. Dem skulde...
da.etk.DS_04_0_01964
Gamle Hans Kjærby, der er død for mange år siden, har fortalt, at da han var dreng og foer til søs med sin fader, var de en gang kommen hjem fra en rejse og lå på reden, og hele mandskabet var en aften gået i land undtagen Hans Kjærby. Han var netop nede uuder da;kket, da han hørte, at to gik op og ned ad dækket og talte med hinanden, og på røsten kunde...
Den gi. kirkesanger Peder Pedersen Vejsbjærg på Vænø har fortalt således: Jens Foged var ladefoged på Volstrup i Svenskekrigens tid. En gang kom to svenske ryttere til Volstrup, og de havde hver en posefuld røvede guld- og sølvsager hængende på hesten. Mens de var inde i huset, og deres heste holdt udenfor, tog J. F. en af disse kostbare poser og smed...
Min tipoldefader Jørgen Povlsen var en Sønderjyde og havde tjent herskabet på Ol.-Estrup, men hvad han var der, véd jeg ikke. Han var ualmindelig stærk, havde mange kundskaber og virkede meget som dyrlæge. Det samme gjorde hans søn og sønnesøn også. Han fik den gård i fæste, som min fader har kjøbt, og som efter den tids lejlighed var en meget smuk gård...
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
