Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Jeg lå i 1882 på kommunehospitalet i Kjøbenhavn, og der var en forfærdelig præst. En gang sang de til en barnedåb: Hvo véd hvor nær mig er min ende. Det var sådan en lang fyr, og han kommer også ind til mig og talte noget med mig. Så siger jeg til ham: Er det ikke en vanskelig gjerning, De har her. Noj, siger han, alle døre står åbne for mig. ...
Pastor Heinsen var slem til at overdrive alt. Et år kneb det med at få føden i hedesognene, og så fortæller han, at det var rent galt der ovre i Vorbasse, de døde af sult, og der var ved at blive hungersnød. Hans tilhørere mente, at det var vel ikke så galt, det var sjælden, at folk her i landet døde af sult. Jo, de dør derovre i massevis. A, om der...
Vi havde en præst, der hed Hammer, og han havde været i Grønland. Han fortalte selv, at han der en gang havde været så sulten, at han havde spist en rå hundehvalp. Herfra kom han til Kongerslev, og så sagde han: Det går dog fremad. I Grønland kjørte jeg med hunde, i Råbjærg med stude og i Kongerslev med heste. Han var en vældig kortenspiller, men...
Dove-Sørens kone fik tvillinger, og så sagde han til hende, at det var vel bedst, han gik hen til præsten og fik dem døbt. De fik så et stykke svøbt om dem og lagde dem i en kurv, og så tridsede han af med kurven. Da han kom til præstegården, hængte han den på et bjælkehoved, mens han gik ind. God dag, hr. pastor, siger han. God dag, Søren. A har to...
Den gamle sognefoged i Hunderup, Kunt, fortæller, at da ban var atten år, var lian med til at smugle. En nat var de otte mand nede ved Kongeåen, og de trak otte ankere sprit over fra den sydlige side i et svøbereb. Så fik de liver ét på nakken, og så gik de bag efter hinanden med 100 til 200 alens mellemrum, sådan at de ved sagte tilråb kunde give...
Jeg gjorde en fodrejse med provstens søn på Holmsland, Guntelberg Abel. Vi kom så ved aftenstid til Svejstrup i Tern sogn. Nu var vi trætte, og så gik vi ind i en gård og spurgte, om de ikke kunde huse os. Jo, det kunde de da nok, for de havde en storstue med en seng i. Det var altså helt godt, og vi satte os så ned. Folkene var ved at spise deres...
Der kom en gang en Jyllandskarl til Forballum, og der fik han surrer at æde, sådan kalder de noget langt græs, som de hoster frøet af og koger til grod. Nej, sagde han, skal æ ha' græs om æ sommer, så skal æ Tel også ha' hø om æ vinter, og så rejste han af.
Min fader, der boede i Tustrup, gik på dagleje. En dag var han et sted, hvor der ikke var meget renligt. Konen havde skålerne med madfedt og med skosmørelse stående ved siden af hinanden inde i spisekammeret. Da hun nu gik der ind for at smøre hans meldmad, tog hun af skosmorelsen og smurte på brødet, og derefter lagde hun ost på. Hun gav ham nu...
De, der spiser meget salt, er lette ' til at blive forelskede og er flittige kirkegængere. y. Bennike.
Så mange saltkjæmer man spilder, så mange stykker brod vil man komme til at trænge til. p. K. M.
Man må aldrig spise i et fattigt barns eller i en hunds nærværelse uden at give dem noget, ti ellers bløder deres hjærter. Nis Callesen.
Jeg havde en nabo i Brorstrup, de kaldte ham WolleNiels og hans moder Wollekonen. Da moderen var død. blev begge brødrenc ved at gå ved hinanden. En gang om vinteren kom Niels hen til os og siger: >A skulde da ikke tro, to jer pige kunde komme hen og malke vore koer, nu har de stået i to dage, og vi kan ikke lade dem stå længere. Søren er gået til...
En mand kom kjorende til Horsens med et læs torv. Så kommer der en kjøbmand ud til ham på gaden og spørger om, hvad han vil have for dem. Ja, siger bondemanden, dersom De vil give mig til frokost alt hvad a kan spise, så får De at have dem. Kjøbmanden slog til, og så kom manden ind og fik sig en rigtig god frokost. Nogle dage efter blev der i byen...
Min moders bedstefader var ved at kjore mog, og da kom de og tog ham, han skulde ben i kongens tjeneste. De bandt hestene for vognen, sil kunde de tage dem der hjemme, om de vilde, og han måtte folge med dem lige så beskidt, som han var, han blev hverken vasket eller fik rent linned på. Der var ufred i landet den gang, og han var henne i krig en tid. Så...
Der er mange, der mener, at der er kun én tarm i en stork, deraf kommer de ord: så sulten som en stork, så smal som en stork.
Manden i garden Nedre ¦ Skræborg gik en julenat ud med sin bosse for at skyde på nogle ulve. De var otte i tallet og arbejdede ivrigt på, drevne af sulten, at bane sig vej ind til farene, der fandtes i en umiddelbart ved garden af store kampesten opfort fårefold i siden af en bakke. Efter at have løsnet et skud mod de glubende dyr blev han angreben af...
En må hellere komme imod en sulten ulv som at se en mand arbejde i skjorteærmer i februar måned.
Der var sådan misvækst i 1826, vi kaldte det her omkring det bitte år. 1 1837 da var det også dårligt. Der dode fjorten kreaturer i Boller af sult, seksten i Hvidstedgàrd, ti i Havreholm og ti i Tidemandsholm. De nænnede jo ikke at slagte dem. I den sidste gård klarede kreaturerne sig dog nogenlunde, så længe de kunde gå i heden, men da der blev lidt...
I sidste halvdel af marts var Ilte bataljon draget sydpå fra Ålborg og kom forst imod fjenderne, og der gik forfærdelige rygter om Tyskerne. Folk var meget bevægede og gav meget til soldaterne og kongen: penge, havre, rug, uldtrøjer og vanter, masser af hosesokker o. s. v., det kjørtes til Hobro og sendtes derfra til armeen. Meget blev vel også på...
Den præst i Staby, som de stjal præstegården fra, havde en slem kone, der vilde sulte ham. Han sagde til hende: Jeg lever ved søde villing og tørrede hvilling, men du spiser mine ænder, din Satan! Den samme præst gik til klub i Ringkjøbing løverdag aften og kom tilbage søndag morgen. Så tog han ind til mine forældre i Tim og var både sulten og tørstig....
