Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en gammel mand ovre i Møborg, de kaldte Anders Donskjær, han kjørte til Lemvig med torv og havde to bitte sorte køer for. Det var nu hans skik at snakke med sig selv. Så snart han kjørte af pletten, gav han sig til at gjore regning over, hvor mange dramme han kunde få. Når a får nu mine torv af, der får a en dram og en bid brød, sådan faldt jo...
Sønderfra smuglede de kram og brændevin og sukkerkister, nørfra kom pjalter og klude, heste og kreaturer. Klude var der størst bøde for at smugle over. En ko kostede fem daler i told, og det var mange penge, for den gang kostede koerne aldrig noget, Alle de heste og kreaturer, der var her en mils vej sonden for grændsen var brændt af toldvæsenet, og alle...
Der skulde smugles en del kram fra Stens over åen. Det blev sejlet over på en båd og fragtet ind i den nærmeste gård i Plovstrup. Manden der havde gården fuld af kram, og det skulde kroppes væk anden dagen. Men om aftenen kom der to kontrollører derom, det var Iver Hagensen og en anden én. Da var de just ved at fore en ny ladning over. Kontrollørerne...
Lige efter den engelske krig kostede en skjæppe salt 10 rigsdaler. Min moder havde et rigtig godt og smukt egetræs r-katol med opsats, og præstekonen i Hummel havde flere gange sagt til hende: A, Margrete, jeg vilde så gjærne have det skat-ol, det er så smukt, og mit er så simpelt, vil du ikke bytte med mig? Det vilde hun dog ikke gjærne sige ja til,...
For en 70 år siden kunde vi kjøbe et lispund rigtig godt oksekjød for to mark, og gammelt kjød for en mark. Men et pund brunt sukker kostede to mark, og et pund hvidt sukker to mark fire skilling, et pund puddersukker 28 til 30 skilling. Lærer Larsens enke, Stenderup.
Madammerne Bollerup og Keldby i Rindum kom en dag i besg ben til madam Bonde. Ak, det var da dejligt, at I kom, sagdo hun, jeg er så glad ved jer, hvad skal jeg dog traktere jer med. vil 1 ikke have et stykke brunt sukker og dyppe i noget puddersukker. Fru Anna Holm, Vejen.
Ved barnedåb opvartedes med boghvedegrod bestrøet med kanel, allehånde og sukker. Ved barnedåb, brudevielse og begravelse opvartedes med tre til fire retter mad, brændevin, akvavit, hvid rom, godt øl, temmelig ofte rød vin, efter bordet kaffe og kaffepuns, ud på natten citroupuns med bagværk til, og forend hjemrejsen julekage med snapse eller vin. Siden...
Når en kone skulde gjøre barsel, kom der en 10, 12 koner, og nogle af dem var i én stue, andre i en anden, og de skiftedes til at sidde med barselkonen. Hun måtte aldrig komme i seng og sad på en anden kones knæ. Denne kone sad i en lænestol, og på hver sin side af hende og den syge kone sad der en kone. De fremmede blev opvartede med brød og hrændevin...
Ved bryllup gik det her sådan til. Om søndagen var bruden selv ude at bede de folk, der skulde lave til. Hvor eneste kone i byen var med, eller også var der en pige fra det sted, hvor konen ikke kom. Så slagtede og bagede de. Om mandagen skulde to bydemænd ud at bede, og de sagde hvert sted: A har en flittig hilsen til jer fra ungkarl [Mikkel Gonimesen]...
En mand og hans karl sad og spiste tyk mælk. Konen havde strøet brød og sukker på, men mest ved karlens side, for ham hovede hun bedst. Så tager manden og snoer fadet om til sig, idet han lige som i forbigående siger: Det fad har kost mig en daler. Da tager karlen i fadet og drejer det tilbage igjen, idet han siger: Så er det også betalt. Dermed var...
Degnen på Harboore kommer en dag ind til en kone, som var ved at bage pandekager. Så vil hun traktere ham med en af dem, og hun tager med sine sorte fingre ned i en sukkerskål og strøer puddersukker på den. Nu skal æ degn være så god at spise, siger hun. Han begynder også, men den smagte så underlig. Ja, han måtte jo da have den ned, skjøndt det kneb....
Den gamle Maren Hausdatter, der var aftægtskone i Sodover, hvor a tjente, hun fortalte, at i hendes lille tid da var hun til hove nede på Kjeldkjær for hun var fra Bræstenlund og så kom nådigfruen ud til hende, da hun vilde hjem, og spurgte om, hvordan de havde det hjemme, om de var raske for herskabet var sådan flinke folk. Ja, siger hun Maren,...
Spinder edderkoppen en tråd foran én, siges der: Der kommer en frier til dig. A. E. Jakobsen.
I Bovlstrup ved Odder boede en gammel aftægtekone, som hed Bodil, og hun var vidt bekjendt for sit gale sind. Blandt andet provede hun på at skjære halsen over på sin mand, men det nåede hun dog ikke, da ban var så lang, at hun ikke kunde nå, og manden lob da ud. De to tog for resten så tit en torn. En gang de havde været oppe at slås, lukkede han Bodil...
Om den gamle tids fattigdom i Nordskov, llindsholmen, fortælles, at hver mand havde ikke råd til at kjobe sig et par støvler, og så skillingede de sammen og kjøbte i fællesskab et par støvlet. Man satte dem ved smedjen, hvor den mand, der skulde af by, da kunde hente dem om morgenen, og når han kom hjem, sætte dem på deres plads igjen. Men da støvlerne...
Når øl ej vil gjøres, skal man lægge et par bukser der over. J. B.
Når kjærnen står under bjælken, kjærner de bjælkesrnør. Kristen Ebbesen, Egtved.
Forhen vidste folk slet ikke af kjobmandstho at Blge, men brugte hjeiumethe. De plukkede hele knipper af rugrøTliker, Maries sengehalm, perikum, ærenpris og hængte i vinduerne. Xogle brugte også nogle blade, de kaldte aplemoner. andre brugte kirsebærblade. Aplemoner var der forfærdelig mange, som plukkede, for de smagte helt godt. De groede hen ad gamle...
Min bedstemoder fortalte, at mens hun var pige, drak de kaffe på bar cikorie, når konerne kom sammen, og de tog altid det tykke med. Det var for en 70 år siden. Ane Kirstine Nielsen, Speutrup.
