Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Hugger man en stålorm over, må man skynde sig at gå ind imellem stykkerne. Gjør man ikke det, vil de springe sammen igjen, og stålormen er da atter levende. M. F., BøfTelk.
1717 blev reformations-jubilæumsfesten holdt, men pa dens sidste dag blev bekjendt, at Jon Holdensens kvæg i Løgum havde kvægsygen. Der blev kvæg dræbt Og begravet og vagt sat omkring byen. siden efter blev vejene spærrede, og truet, at hvo. som lod sig træffe uden for byen, var det endog præsten selv. den skulde bringes til Bremerholm. Ti da kvægsygen...
Skolens nuværende have er de gamle plantebedo, hvor hver mand havde et lille firkantet stykke at så planter i, og det var indstængret med pæle. Når planterne var rykket op, la stykket til fællig. Det lå sa til næste forår, og svinene tumlede og rodede i det, for de gik jo på gaden. Søren Sørensen Mosegård (Greve Søren), Nordby.
Jullingsholms vestre skjel var. forend mollen blev fraskilt, meget uregelmæssigt og gik ligefrem i siksak. Dette var gåel sådan til, at bønderne, der havde jord ind til herregårdsmarken, efterhånden stjal af den. De pløjede for nær til skjellet, Når de dyrkede op af lieden, og da det toges i mindre stykker hist og her, mens andre stykker blev liggende...
Pastor Lassen havde en særegen måde med sine konfirmanter. Han gav dem gjærne et lille stykke at lære, og det var nu let nok. Men så kom han til en dreng, der aldrig kunde læse et ord. Så siger han til ham: Nu kan du følge med herind i kammeret. Han turde ikke, for han var ræd for, han skulde have prygl. Du skal ikke være ræd, jeg skal ikke gjøre dig...
Der boede for nogle år siden en præst i Estrad, som jeg kan fortælle noget om, da han har konfirmeret mig. Han var i det hele en rigtig smuk mand, men han kunde ikke prædike og gjorde sig heller ingen ulejlighed med at lære det. Var det en søndag, der kom en del folk til kirken for at hore ham, da kom han ikke, og var det en søndag, han kom i tanker om...
Der var en degn Nielsen i Udbynedre (eller ovre?), han holdt ikke af, at folk sang i kirken, for han vilde selv have æren, og at folk blot skulde høre ham. Det vidste hans egne sognefolk nu godt, og de tav, men når der kom folk fra andre sogne, så sang de jo med, som de var vant til. Så var det en dag, der atter var nogle, som sang med, og det temmelig...
Der var en aften legestue i Tylstrup kro, og nogle af de unge var komne til at spille dygtig kort. Så var der en af dem, som tabte alle hans penge, og nu vilde de andre ikke have ham med i spillet længere. Men han finder da på at sige, at han havde en guldring hjemme, og den kunde han jo sætte i pant. De andre sagde, at han skulde hente den, og så kunde...
Der er en lang dal på vejen mellem Svingelbjærg og Ullits, der kaldes Svinedal. Der sagde de, at der gik en hovedløs hest, og når de kom i følge med den, kunde de ikke gå fra den. Så var der nogle unge mennesker, der vilde følge hinanden fra den ene by til den anden, den ene af dem siger: Der går den, og nu turde de ingensteds gå længere. Jo mere de så...
Der har forhen sejlet skibe op til Varde, hvor der nu er eng. Men det lægger jo også til bestandig. Kvægflækningerne er hele sognets ejendom. De er i det sydøstre hjørne af Billum sogn. Det blev oprindelig delt i 60 lodder, så hver mand hk lige meget, enten han var husmand eller gårdmand, og da lejedes det hele stykke ud for 31/3 mark. Nu koster lejen...
Store-Abraham i Horne er den sidste kjæltring, der er begravet her. Han var født i Fruerlund, havde tjeneste en gang imellem og var i familie med Kasper Hodde, der blev myrdet i Dejbjærg hede. Han havde til sidst en gammel en, der hed Trine Let, at rejse med, og hende pryglede han, så det var sært, hun ikke løb fra ham. En gang satte han hans demant i...
En gammel mand i Ølgod havde som soldat løbet spidsrod imellem 400 mand og levede det endda over. Det var, fordi han rømte fra armeen. Han hed Knud Miltersen og blev 90 år, inden han døde. Han havde en brokskade, der hængte ligefrem ned til hans knæ, og det havde han fået af piskene, han var jo bleven så forfærdelig hudflettet. I min barndeni gik han på...
Anders Horsdal i Horsdal havde 3 sønner. Den ældste kom i kongens tjeneste, og så skrev han hjem og skrev atter hjem for at få noget, han kunde ikke leve af det, han fik. Men den gamle sagde: Han skal sandelig bide på æ grimeskaft å soen; han har missæl godt af at blive spaget, og så lod han ham bide så længe, til han døde ved det. En anden af hans...
Søren Østergård var en gang til Nibe marked, og så havde han kjøbt noget karmon og fade og sådant. Desuden fik han et læs sild på, og så kom han jo til kjøren hjem med dether. Men fuld var han bleven, og det var ikke sådanne veje at kjøre på, som de har nu; nok er det, han vælter. Hans kone var med og så hans broder. "Hvad skal vi nu gjøre", siger han,...
De savede limsten ud af Klim bjærg. Med disse sten muredes vægge op, som afløste de klinede vægge. Det var gamle mænd, der både sommer og vinter mødte her og savede sten ud. Om vinteren byggede de dem et hus oven over det sted, hvor de arbejdede, for at vejret ikke skulde hindre dem i arbejdet. Men det hus lå de jo ikke i om natten, de havde jo et andet...
De unge gik omkring og tiggede malt til påskegildet, og på den måde kunde de tigge et par tønder malt. En gårdmand gav en halv skjæppe malt, og en husmand et fjerdingkar. Så blev mænd og koner budt med til gildet, fordi de havde givet malt til dem. Det varede et par dage, og da valgtes gadelammene. Det gjaldt jo om, at en villele karl kunde få en villele...
Der var en mand, som var noget tvær i omgang, og han havde sådan meget gode gaver til at give folk stykker og streger, og så var det altid hans mundheld: Guj for alting! Så træffer det i høslætten, te han vilde en dag ud at se til to karle, der gik og slog bårer. Nå, de havde jo ikke bestilt nok og heller ikke gjort det godt nok. Så siger han: "God daw,...
De har brugt her på egnen at blæse et fad mælk. Efter at have ladet fingeren gå rundt om sætten i kanten af mælken, blæste de fløden af. De har også brugt at hviste smørret på truget, når det var æltet, for at få stykket kjønt rundt. De lod nemlig smørret falde op og ned på truget samtidig med, at de lod det dreje sig lidt, så længe til kanterne var af...
Sidsel Prens havde en lerkakkelovn, og der i den bagte hun pooselskronnier eller emmekager. De fyrede jo med helme, og så blev der noget pussel til sidst, som kagerne lå og bagtes i. De fyrede også med kokasen og hoftere (o: engtørv). Fåregjødningen skjærer de inde i huset, og så sætter de stykkerne ud til tørre. Når de er gjennemtørre, fyrer de også med...
Der var en mand på Dueholm på Mors for et par hundrede år siden, han havde bygget sig en mægtig stor lade. Ingen håndværkere i Danmark forstod at hugge sådanne, for den skulde være i sådan nymodens stil. Så fik han en Nordmand her over til at hugge den, men det var ikke mesteren selv, det var en mestersvend, og han skulde sta fore det tillige med en hel...
