Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Durup i Salling blev den nye salmebog indfort, og så skulde der jo også synges nogle nye melodier. Dem syntes beboerne ikke rigtig om, og det skete da stundum, at der blev konflikt, i kirken mellem degn og menighed, idet degnen sang en ny melodi, og menigheden den gamle. Navnlig var der en ældre gårdmandskone, som havde en vældig stærk stemme og var...
Ved julen holdes blandt de mere velhavende aftenselskaber, hvortil ikkun den nærmeste familie og gjærne sognets skolelærer indbydes. Anretningen er da omtrent som ved et barselgilde, og tiden fordrives med et eller andet morskabsspil. Ungdommen har de såkaldte julestuer med dands såvel som med adskillige lege f. oks. at slagte øksne, drofte mølleposer,...
Barmetål hvad man opvarter med i barselstuen, især straks eller i de første dage efter nedkomsten. Når konerne er gangne hjem, der har været til stede ved hustruens nedkomst, indbyder manden de nærmeste, stundum hele byens mænd. åer da opvartes med brod, brændevin, øl og kaffe: venteligeu har man fundet det nok så okonomisk, som særskilt at beværte hver...
På fastelavns mandag måtte alle gjemme deres skinker og mellemsider, ti ellers blev de bortstjålne. De unge karle især sparede ingen møje og klatren op på lofterne for at få fat på noget. Stundum bar de sig meget fiffig ad. Nogen tid efter bragte de det stjålne tilbage og måtte da trakteres. Denne skik blev iblandt til uskik, da ildesindede forte sig den...
Om morgenen fik folkene en halv sild til ollebrødet, undertiden lik de også kartofler til. Om aftenen fik de altid grød. Et æg var nok til en karl til brodet til middagsmad. Det var hårdkogt, og han fik kogt sennep at dyppe det i og intet smør på brødet. Det var nu tilmaden, men formaden var grod eller vælling. - Om vinteren fik en daglejer i skilling om...
Kår undtages skolen var der ingen grundmurede huse i Tovstrup, og langt mindre med tegltag. Der var ikke en gangfod under stolperne, men disse stod på sten med et stykke tommer imellem. Væggene var af vendrelod. som der tales om i historien om dronning Bengjerd, der sagde, at slige boliger var gode nok for bonder. På disse vendrede eller flættede vægge...
Næsten hver mand i begge sogne har i en del åringer ladet kaste lim til jordens gjødning, og meget af heden er bleven opbrudt og gjodet med lim til at så havre udi, ja, endog derefter har de sået byg derudi og stundum noget lidet rug, hvorved avlingen til stederne er bleven forbedret. Vinding 1. dat. 163031. T. Dorchæus, Vinding.
1 kvægsygen dode kreaturerne i almindelighed tro omgange, d. v. s. den overgik sognet til tre forskjellige tider, dog beholdt nogle lidt tilbage f. eks. i sognefogdens gård i Hårslev oii ku og en kniv. Trangen på smør var så stor, at man i stedet for smør matte bruge molpap. En ko, der havde gjennerogået sygdommen, betaltes med 43 rdl. I Lars Hansens...
Ethvert sommerarbejde som plejning, såning og høst begyndte alle til én tid, men det endtes aldrig på én gang, der til var kræfterne for ulige. En fordel var det at være foran, og fornemmelig gjaldt dette i høsten, ti alle agrene blev da mejede på langs, og den, som hag det første skår, beholdt almindelig rundstråene, og stundum lidt til, og opvaktes...
Skulde mændene i en by give deres erklæring i en eller anden henseende eller vedtage et fællesarbejde eller udrede bidrag f. eks. til brandlidte, da samledes de gjærne på stævne en plads i byen, hvor der stundum findes plantet et træ med stenkreds omkring ved lyden af et horn, som oldermanden opbevarer og må svare til. Ved sådan lejlighed n.vdes vel...
Til Brøndum, Sim og Torup havde herskabet på Lindenborg kaldsret til 1849. En gang kaldtes hertil en præst ved navn hr. Stevelin med den forpligtelse at ægte en kammerjomfru fra herregården. Så skete det tit i gi. dage. Det var et berygtet fruentimmer, som nok havde stået i utilladeligt forhold til herremanden. Derfor sørgede præsten over den...
da.etk.JAH_06_0_00824
På Bøttingersholm, nu Hofmansgave, var i forrige Århundrede en meget hård Herre mod Bønderne, så de næsten ikke kunde være til for ham. En Dag hidsede de da deres Hunde på ham, og de greb ham i en lille Skovloning ved Gården og bed ham der, så han jamrede sig. Der høres endnu stundum en klagende Lyd på det Sted, og en gammel Staldkarl har set en sort...
Der var en Gang en Kapellan i Vestervig, der somme Tider tog sig en Bus, men han skal have været en dygtig Taler og kunde læse Folk Tegsten, som der siges. Men han skånede heller ikke sig selv. Han red til Agger Kirke, og på den Vej skulde han forbi Tåbøl Kro, hvor han somme Tider tog så godt til sig af de våde Varer, at han, når han kom til Agger, sad...
I Vestjylland siger de, at der stundum sees Lys ude på Havet om Aftenen, og på det Sted, hvor Lyset er set, skal der altid drukne et Menneske. Karen M. Rasmussen.
da.etk.DSnr_02_J_00112
Kristen Fjord tjente som Karl i Præstegården, og han kunde da tit høre, førend der blev Dødsfald i Sognet, at der blev slæbt med Seletøj i Hestestalden. Den første Gang han hørte noget, var, da han tjente som Dreng på en Gård. Over Stalden lå nogle Brædder, og han hørte da stundum, at det tumlede stærkt med dem. Efter en Tid døde den gamle Mand i Gården,...
I gammel Tid sejlede man fra Vesterhavet over Vildmosen til Limfjorden, og man sejlede fra Sognet Norholm til Nibe. Byen Vadum har fået sit Navn af, at man der havde et Vadested imellem Sundby og Biersted. Men så kom der en Fugl op af Havet og kastede med sine Vingeslag Sand ind i Udløbet, så det blev lukket, og Vildmosen blev til. Denne Fugl ligger i...
For nogle År siden, men det er da ikke længere tilbage, end at jeg kan huske det, var der en Mand i Søndervrå, og han havde en Bås i sit Kohus, som der altid var Uheld ved. Hans eneste Barn var en lille Pige, og da hun blev så stor, at hun kunde gå ud og lege, lagde Moderen Mærke til, at der tit kom en anden lille Pige og legede med hende, og hun tog...
Der er en Banke her ude i Stilbjærg, Ringive Sogn, som hedder æ Pøllskejeld, hvor en Bjærgmand siges at have sine Pølser og Penge gjemte, og man kan stundum høre det ralre inde i Banken, når han tæller sine Penge. Dette sidste véd en og anden endnu, men det er ved at dø ud. 1892. J. Richter, Ringive.
Herregården Lykkesholin i Ellested sogn, Svendborg amt, har sit spøgeri såvelsom alle andre gamle herresæder. Husmand Chr. Rasmussen i Gulev Sølt har fortalt mig, at 0der er en port ind til borggården, som aldrig kan være lukket. Årsagen dertil kjender han ikke, men nogen natlig færd er det nok, som er skyld deri. Inde i borggården hører man dæ også...
I Ørbæk, Vindinge herred, lå indtil for et år siden en gammel gård, der var en interessant bygning, for så vidt den væsentligt skrev sig fra tiden før den svenske krig. Den havde som byens bedste gård i gammel tid været beboet af gamle ridefogder, husholdersker, ammer, herremændenes elskerinder o. s. v., kort sagt af folk, der mentes at have begået stor...
