Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
17 results
Organizations: Berkeley Danish Keywords: stund
Er en heks kommen til at sidde på en stol, og en kan liste sig til bagfra at stikke en engelsk synål op i sædet under hende, kan hun ikke rejse sig. Her ovre i Bind skete det, at Lavst Lojsten listede sig til at stikke en nål op i stolebunden, mens heksen sad og snakkede med hans kone, og hun vidste det ikke. Hun sad der længe, og han sad og syede...
da.etk.DS_07_0_00234
En gammel kone, der hed Kirsten Hansen og boede på Bihø mark, fortalte en gang til miu moder, at imens hun gik i skole, var der en lille skolepige, der kuude malke mælk af en hyldepind, som hun holdt i hånden. Det gjorde hun for løjer for at vise skolebørnene. Så fortalte de læreren det, og han forlangte da, at hun også skulde vise ham det. Da hun havde...
En kone, som var en heks, gjorde barsel en st. Hans aften, og hun kunde da ikke samles med de andre hekse ved Troms kirke. Nu var der en skrædder i huset, og han vilde tage sig på at tage af sted for hende. Der stod en kalv bag ved ovnen, og den skulde han have at ride på. Han skulde ride, indtil han kom til en høj, og da blev kalven nok stående. Han...
da.etk.DS_07_0_00383
Sognefogdens kone i Skibsby var en heks. Hals Præst skyldte hende for det, og det havde sognefogden spurgt og fik ham sat ind. Da de var nu tilsagt til forhør, mødte sognefogden for hans kone, hun havde travlt den dag og var ved at bage. »Det er ikke ham, men hende, jeg vil snakke med«, sagde Hals Præst. Ja, hun havde ikke stunder. »Hun skal nok få...
da.etk.DS_07_0_00159
I en gård i Osterskjerninge gik for mange år sideu en kat, og det sagdes, at deu havde gået der i flere af de mænds tid, som havde haft gården, og derfor kom folk i tro om, at det ikke var nogen rigtig ks*t, meu at det varen heks, som boede noget derfra. De kunde ikke drive den fra gården, som da ikke var så underlig, når den havde været der i så mange...
da.etk.DS_07_0_00132
På herregården Mindstrup, Hvejsel sogn, levede for mange år siden en herremand, som folk sagde om, at han var en stor heksemester, der kunde over de andre hekse der i egnen. I byen Bjærlev var der en kone, Sav-Kareu, som også kunde hekse, og med hvem han lå i stadig strid. Hun forheksede hans køer, så de ingen mælk gav, og voldte ham meget ustyr i hans...
Rasmus Væver i Egitslevmagle havde en ko, som en kone havde forhekset, si det var umuligt at få smørgryssen af dens flode. Han søgte da eu klog kone, som boede i Sørbymagle, og hun fik da opdaget, at det var deres nabokone, som havde taget smørret fra koen. Han fik noget, som han skulde dryppe i kjærnen, så vilde konen, som var skyld i det, nok komme og...
For en del år sidou hændte det for en bonde på ØdeFørslev mark, at hans køer begyndte at sætte svært af på mælkeu, den var tilmed blodblandet, og det var ikke muligt at få smør af iiøden. Nu var der det mærkelige ved dette her, at samtidig begyndte nabokonen at sælge en urimelig mængde smør til hønsekræmmeren, og hun havde dog kuu en 5, G køer at malke....
I gamle dage havde man mange flere uheld end nu om stunder. Et år vilde grisene slet ikke trives hos hjulmand Rasmus Christensen i Hundslev ved Kjærteminde, og køerne gav kun to pund smør ugentlig af ti kander mælk daglig. Det var jo lidt sært. Da man tilmed før har hørt, at en eller anden gammel kjælling har kunnet malke folks køer gjennem en rod tråd,...
Da jeg for en 30 År siden var Lærer i Bislev, boede der i mit Skoledistrikt en gammel Smed, der var klog og særlig dygtig til at læse over gale Tænd. Jeg fik så en Gang en slem Tandpine, og da der var langt til Læge, fik jeg det Råd at lade Smeden læse over dem. Altså gik jeg derhen en Aften efter Solens Nedgang. Han var forst lidt mistænkelig, men blev...
da.etk.DSnr_06_0_00774
På et skrevet Blad, der fandtes hos afdøde Kristen Kristensen Sale, Kragelund Koloni — han var født i Skanderup 1816 — læstes følgende: Tre Gange at læse Voldborg Morgen, førend Solen opstår, et Stykke, for at Troldfolk ikke skal gjøre din Avling eller dine Kreaturer nogen Skade. Stands i din Port eller Gårdsled Voldborg Morgen, førend Solen opstår og...
da.etk.DSnr_06_0_00612
I Lille-Nustrup lå en lille gård, manden hed Per Tysker, og han havde en tjenestepige henne fra Skrydstrup- Så blev de opmærksom på, at det ikke var rigtig rele i huset, det spøgte oppe i deres overstue. Bordene de kunde blive flyttet ud om natten og dækket med tallerkener og gafler og knive, og der stod altid en tallerken midt på bordet, og der var 13...
Anders Klinge i Overgården i Egebjærg på Tybolm var både hadet og afskyet af alle, der kjendte ham, og de fleste var næsten bange for at se ham eller tale med ham, ti når han ikke kunde få sin vilje i hvad som helst, hævnede han sig gjærne på en måde. Nu turde han ikke vel gjøre det ved dyrene, efter at Kristen Nielsen havde været i lag med ham, men så...
da.etk.DS_07_0_01015
Der var en skrædder, de kaldte Damsigskrædderen, for det han havde boet i Damsig i Rørmested, han var en dygtig skrædder, men var nu gammel og sad med hans anden kvinde. Det var ret en 1.. dermær, men han var æret og agtet på hans plads. Så på én gang blev det galt i hans hjem, og hvad hans arbejdsredskaber angik, pressejern, nål, saks, kniv, det skulde...
Mose-Hans levede på ostsiden af Sjælland (Karlslunde og Greve sogne) i forrige århundrede og var eftersigende en farlig karl, en hel troldmand; han kunde gjøre sig hård, så hverken jærn eller stål bed på ham, ja, ikke en gang gamle sølvknapper kunde såre ham. Mose-Hans var ugift og et meget rask menneske til sit arbejde, så folk vilde i regelen gjærne...
da.etk.DS_04_0_01196
Der boede én her ude i Dalsgård ved Bystrup, han hed Randrup og kunde sige al ting forud. Han kunde sige bestemt, hvad føl der var i et og, enten heste- eller mårføl o. s. v. Han kurerede en gang min fader. Så forbød han ham at gå ud eller komme på marken, inden tre solemærker var forbi, for han var forhekset. Han kom sig også, men det med de tr9...
da.etk.DS_06_0_00798
Et andet brudstykke af en Cyprianus. At læse for tyve. Læs disse ord en Torsdagmorgen i din dør eller i din gårdsled før solens opgang: Jesusgik eengaug ud påen heede. Der mødteham en mand. flvor vil du gå hen? sagde Jesus Christus. Jegskal gåe hen og stjæle fra N.N. og giøre ild. Jesus sagde: Nej, det skal du ikke giøre. Jeg mauer dig i dine been, dine...
da.etk.DS_06_0_00209
48