Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En badel stuà, høwwed: fod (Himmerland): di fælde (om fåret, der taber ulden, Randers): dær æ en sandbli øwwe de støk joer: sandrevle; å blåk jæn wal: tage godt ved næsen: blåt sæ får eller dyww sæ får å tø: dy sig; brødyws: den, deltager stødet op for andre f. eks i trætte og slagsmål (Randers): dær æ et brat eller et bratmol dierøwwe: høwsager,...
Holme præstegård ligger øst for kirken, og det ene hjørne af stuehuset er bygget ind på kirkegården, medens byen ligger vest for kirken. Der var en smøge mellem stuehuset og det andet hus og en låge i kirkegårdsdiget; så når vi vilde i byen om aftenen, gik vi gjærne tværs over kirkegården i stedet for at gå uden om. En aften a havde været i byen og vilde...
Peder Nørum, der boede i Skovby i Gjellerup, var tækkemand og var undertiden noget vanskelig over for dem, der skulde sy for ham. Så kom nogle drenge i tanker om at ville have spil af ham. Det var et gammelt stuehus, de tækkede på, med en åben skorsten, og den lod de nålen løbe ned igjennem, så den kom med spidsen ned i ilden, og da den var bleven dygtig...
I stormfloden 1825 gik vandet ind ad vinduerne her, men 1838 blev stuehuset bygget om, og manden fyldte grunden så meget op, at der var 6 trapper op til døren. Stalden derimod var så lav, at de 1839 i floden don gang måtte fore svin, kalve og får ind i stuehuset. Køerne stod i vand til midtside. Vandet var kun inde en times tid, så flod det væk igjen....
Niels Pedersen fik hans gård flyt ud. men den gamle gård blev imidlertid forelobig stående. En sundag vilde hans broder til kirke, og så gik han ind i den gamle gård og vilde tænde hans pibe. Der kom ild op. og gården brændte. Folk fortalte rigtig nok, at da han kom op ovenfor Stenhule ved Randbøl, da vendte han sig om for at se, om det havde taget fat....
Niels Møllers i Rendbæk havde det lidt uordentligt. Stuehus og lade var byggede i en vinkel, det kaldes et L-hus, og så havde den gamle so sin bås i vinkelen eller krogen oppe mellem husene. Den kravlede da op på torvene og op på loftet. Men der faldt den igjennem og ned i saltkarret og åd noget af en gris, de havde slagtet, og grisede det andet til. Så...
I Niels Bæks gård i Stenderup var der ingen akkurathed. Torvehuset var i den ene ende af stuehuset, og der gik kvindfolkene og tog oven af torvene og kom aldrig til bunde. Så kunde soen kravle derop ad og blev ved at kravle, te den kom helt op på loftet. Der blev den helt henne for dem, og de kunde ikke finde den igjen. En dag vilde et af kvindfolkene...
Når uglen tuder over gården, så skal der snart blive et lig. Er det på stuehuset, så er det et menneske, der skal dø, er det på et af udhusene, så er det et kreatur, der skai af sted. K. Kr. Jensen.
Horer man storken knebre, før man ser den, bliver man sladderagtig. Ser man den stående, skal man blive hjemme. Fru Iløeg-Høyer.
Husbygningen var forben meget simpel og af en underlig indretning, som bosstående tegning af stuehuset i den ældste gård i pastoratet udviser. a ølkammer, b. saltmadskanimer, c. korngulv, d. sandkrog, e. huggehustt, f. senge, g. bønsehus, h. ovn, i. ildsted, j. esse, k. sovekammer, kjøkken og dagligstue, 1. bryggers, m. gang, n madkekammer, o....
Over indgangsdøren på FaU&ev præstegårds stuehus står indhugget i en ege-overligger følgende: Den fierde marty ilden har den gård i grund fortæret, i julio igien den var opreist, Gud være æret. p. s. A. Q. 1751. Kra 1747 til 177T) var her som præst Peder Jensen Schmidt, gift m<*d Ane Qui^t.
da.etk.JAT_03_0_00033
Stuehuset i den gamle Refshalegård lå i østsiden af gården. Der var en gammel have med mange gode frugttræer. Især var der tre gamle store æbletræer. Da gården så blev flyttet ud på marken 1846, blev disse tre træer fældede, og Niels Hyldebjærg kjøbte dem for ti rigsdaler til at lave skeer af. Han talte over 300 årringe i dem. De bar endnu grumine megen...
Albert Husmand i Træden fattighus sad og lavede stole og gjorde huggearbejde, plovåse o. lign. Så havde han en gang været i Træden skov at stjæle træ, som han var så ofte, og da kom skovfogden efter ham og tog oksen fra ham. Det rygtedes jo straks, og præsten borte det ogsa. Den præst hed Langballe og var ikke gift, men havde en plejesoster, der holdt...
Jorddelingen blev fuldfort 1769 på Helnæs, og det var vist et af de første steder i Danmark. Bogården har altid haft sin lod for sig selv. Dens bygninger har i sin tid ligget ved Langoret, hvor nu stranden går. Ved stormfloden blev den gamle arne blottet. Marken hedder endnu Oammol-ovn. I det nuværende stuehus findes der 7, 8 spande af bogetræ, der er...
Manden i garden Nedre ¦ Skræborg gik en julenat ud med sin bosse for at skyde på nogle ulve. De var otte i tallet og arbejdede ivrigt på, drevne af sulten, at bane sig vej ind til farene, der fandtes i en umiddelbart ved garden af store kampesten opfort fårefold i siden af en bakke. Efter at have løsnet et skud mod de glubende dyr blev han angreben af...
Mens pastor Cramer var præst i Vejlby i Sønder herred, var der begyndt at blive lidt lidt opvækkelse i hans menighed, og navnlig i Homå by var ikke så få blevne vakte. Så traf det sig, at en bosiddende mand af de vakte dode, og præsten skulde naturligvis tale over ham. Da han træder ind i lighuset, står der en anden gammel troende mand og holder en tale...
Pastor Bruun i Sagsild var en fodt Nordmand. Det var en myndig herre nærmest som en officer, og alt hvad han sagde, skulde være ret. Han sagde du til og var brutal mod sine undermænd, men krybende mod sine overmænd. Når han havde præket i kirken, gav han gjærne til eftermad en skjældpræken over de dårlige veje. Han havde kjøbt sig en vidsporet, lukket...
Pastor Møller i Agri var meget skikkelig. Han åd sit øllebrød og gik i knæbugser. Så havde han også en årgang prækener, som altid blev brugt. Annegset Egens lå så langt henne, og der kom præsten da ikke ret tit, men så forrettede degnen Lund for det meste tjenesten der. Han fik en stor bog under armen og havde nogle grumme lette ben. Lund havde hørt...
Nede i Tved på Mols levede for 60 år siden en præst og en degn, som begge var meget mærkværdige. Præsten hed Marcussen, og degnen Kolling. Præsten var over måde gjerrig og brugte sædvanlig, når han var hjemme, at gå i en gammel præstekjole med sivbånd om livet, og når der et sted gik hul på den, skar de stadig af det nederste af kjolen og lappede den...
Skjodstrup skoles inventarium den 17. maj 1773. Til degneboligen er ingen, men til skolen 2 lange borde af fyr, stående på fødder, 4 bænke på pæle, 1 gammel bibel og 1 jærn-bilægger-kakkelovn. Skolehuset består af 5 fag, boligen 10 fag stuehus og 12 fag udhuse, hvilke alle var ganske brøstfældige, da I. M. Wagård kom dertil. (Kakkelovnen blev senere...
