Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Den dag biskop Bloch i Viborg havde bryllup, gjorde han et lille løb op i sit studerekammer, og der faldt han i nogle papirer og blev siddende, indtil tjeneren kom og skulde hilse fra bispinden, om han ikke snart kom ned. Bispinden, hvem er det? udbrød han. Ja, det var da hans brud. Det er jo sandt, jeg holder bryllup i dag. En aften havde han ledt...
Nå, I Bogense parykmagere! I er nok komne her ud for at gjøre nar ad en gammel mand, men det skal min Himmeriges part blive løgn, amen! Da Særslev præst en gang stod færdig i sit studerekammer til at gå ind i kirken, kom der bud ind til ham: Faer, der går en hjort ude i lunden . . . Der blev da sunget: O menneske begræd din synd. . . . L. F.
Vi har en annegsgård her i Lydum, som der en gang har været en kapellan på, og den sidste, der var der, ham kaldte de æ Troldpræst, han var jo den Sorte næsten helt over æ hånd, og han kunde naturligvis udrette mange tiDg ved hans hjælp. Så boede der en mand nede i Nørre-Lydum, der var så ualmindelig dristig og vantro, han troede hverken der var Fanden...
Bodil Malenes Moder her oppe, hun tjente i hendes unge Dage ved en Præst. Så var hun inde i hans Studerekammer en Dag, og der fik hun fat i en Bog, der var storstilet, og så tog hun til at læse i den. Da kom der nogle Kyllinger og gik på Gulvet. Hun blev ved at læse og kunde ikke komme fra Bogen. Da kommer Præsten og linder Døren og ser ind. Så gik han...
Min Moster tjente som Pige i en Præstegård i Silkeborg-Egnen. Præsten var en grumme flink Mand, og han havde en Mængde Bøger. Da min Moster skulde gjøre rent i alle Værelserne, havde hun jo Lov til at komme over alt i Huset, og så kom hun også tit ind i Præstens Studerekammer. Men Præsten havde strængt forbudt hende at røre ved hans Bøger, og hun måtte...
En Præst og hans Søn trættedes om, hvor vidt en kunde lade sig se, når en var død; Faderen sagde ja, men Sønnen sagde nej. Efter at Sønnen så var bleven Præst i Stedet, og Faderen var død, sad han en Aften i hans Studerekammer, og da kom hans Fader ind til ham. Men han forsvandt strags efter. [Alslev S., Skads H.]? Ane Marie Lavrsdatter, Alslev.
da.etk.DSnr_05_0_00365
Stuehuset i den gamle Præstegård i Rubjærg er senere bleven dannet om til Forpagterbolig. På Væggen lige inden for Indgangsdøren i Forstuen sad der et Bræt, hvorpå der var en Indskrift. Der stod: Gud har set min Rejses Møje, med sit fromme Forsyns Øje var tilføjet dette Brød, hvor jeg skal hans Tjener være, gid jeg må hans Navn med Ære stedse lykkes til...
Der var en mand, han kunde ikke få hans kone kureret. Så rejser han til Vindhlæs og siger, hvor huu var fra og al ting. Den kloge kone gik sà ind i hendes studerekammer. »Ja, det kan a godt sige dig råd til. Hvad bestilte du, inden du drog af?« A véd ikke, hvad han svarede. »Det skal du lade være; når du gjør det, sà kerer din kone 8ig nok.« Jørgen...
da.etk.DS_06_0_00875
På Holmsland var der en gang en præst ved navn Abel; han vidste besked om alt, hvad der foregik hjemme i gården, når han var ude. En aften listede karlen sig hen til vinduet, da han så, der brændte lys meget sent i præstens studerekammer. Præsten sad da ved sit skrivebord med ryggen til vinduet og så ikke om; men midt på gulvet lå en stor sort hund, og...
Min bedstemoder kom til en gammel præst, der hed Skjellerup, for at holde nådsensbrød ud.*) Så blev hun gift med Per Jensen i TJllits, mon hun holdt lige godt hus for præsten et stød. Så fik han en pige, der hed Mette, men min faders moder blev lige godt ved at stå meget for det der. Da kommer præsten en nat ned til hendes vinduer og kaldte ad hende:...
I nødhuset i Elbæk præstegård tror man, at den gamle røgter Peder Vorsøe endnu går og leder om en tabt toskilling, og i gjæstekammeret til haven sidder den gamle provst Lavrits Jordhøj og skriver, ti der var hans studerekammer, hvor han arbejdede, og det selv i den strængeste vinter, uden at have ild i kakkelovnen. h. brøchner.
da.etk.DS_05_0_01001
En præst i Sjørring sad en aften ved hans folk og snakkede om de døde, der kan gå igjen og sådan. Så siger præsten: Ja, om det skulde passere, at de mødte dem, og de var i deres hvide dragt, så skulde de ikke være bange for at tale med dem, for så var det meningen, at de var faret vel, men var de i deres hverdagsdragt, var det galt, og den uret, som de...
Det var i Nørbeg, der var en mand, som gik igjen, og han vilde gå i huset der, som han havde boet, det stod bag ved præstens have, men er ragt ned nu, ikke bedre a véd. De kunde jo ikke have ham der, og de prøvede at strø hørfrø der, hvor de vidste, han kom over, og så brålld han; men de fik ham ikke jaget hen alligevel. Så skulde præsten jo i lag med...
I slutningen af forrige århundrede døde i Frørup en gammel præst, Schurmann, og han blev efterfulgt af sin søn; men den gamle gik igjen og spøgede, så den unge måtte til at mane ham ned. Først bad han karlen hente sig en følgrime, og sagde så til ham, at han skulde vende sig om og tage den i hånden og trække bort med; men han måtte ikke se sig om. Ude i...
I Kregome levede en præst ved navn Hoffmann, som skal have stået i forbindelse med andre fruentimmer, hvilket konen ikke vidste noget af, da der aldrig gaves tilladelse til at komme på hans studerekammer. Da nu præsten døde, efterså konen alle hans breve, hvoriblandt der var en del fra fruentimmer, hvorover konen blev så forbitret, at hun kastede disse...
Herredsfoged Holm i Torning var i længere tid slem til at gå igjen. Han spøgte straks efter at han blev begravet; ti da hans datter Sara kom hjem fra begravelsen, sad han allerede i sit studerekammer. "Nej se, der sidder jo fatter;" sagde hun. "Æ hæ, fatter," sagde han grinende. Endelig vilde da Løgum og Vedsted præster mane ham, men da de vilde gjøre...
Der var en præst, der havde den vane at gå op i kirken hver løverdag aften og holde prækenen, han skulde op med for menigheden næste dag. Det kunde hans kone ikke lide, og hun fik deres tjenestedreng til at svøbe et lageu om sig og gå op på kirkegården en aften, da præsten var i kirken; han tænkte, at han skulde blive så forskrækket for det formentlige...
Provst Rachlou i Snoldelev havde i sin ungdom været snedker, og senere blev han præst og til sidst provst. Han havde sin visdom fra tre boger: Henrik Smidt, heksepokisenogSebrian. Provstens folk gik en dag i marken og arbejdede. Da kom de til at tale om provsten, og Hans Nielsen, som vidste bedst besked, fordi han så ofte kjørte for ham, gav sit besyv...
Da præsten i Vilstrup og hans karl en aften kom kjorende gjennem Haraldshjær skov efter Vilstrup til, stodhesteuepå én gaug stille og kuude ikke trække voguen af stedet. Præsten bod da karlen tage det ene baghjul af og lægge det op i vognen. Karlen gjorde det, hvorpå han satte sig op igjen, og nu kjorte de videre på tre hjul, alt hvad remmer og tøj kuude...
En sondag kjørte en præst til sin annekskirke for at prædike. Som han kom ind i en skov, som han skulde igjennem for at komme til kirken, så han en flok snoge vrimle på vejen foran hestene. «Holdt!» råbte han da til sin kusk Per, «spring af vognen, og tag mig den store snog med det hvide hoved, som du ser der midt i flokken.* Per sprang af og vilde tage...
