Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
253 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: stud
En mand havde 17 stude, og når han døde, skulde den ældste have de halve, den næstældste tredieparten, og don yngste niendeparten. For nu at dele dem måtte de have degnen til hjælp. Så kom ban med en mager stud, han selv havde, giver den ældste 9 og spørger, om han så er tilfreds. Ja, han var. Den anden giver han 6 stude, og så erklærer hån sig tilfreds....
da.etk.JAT_06_0_00834
Degnen Steendorph i Gøjrding skulde forrette tjenesten i alle tre kirker. Hver gang han nu skulde til Vem eller Bur, skulde han jo samme vej som præsten, og de enedes da om at kjøre skiftevis. Men præsten vilde sidde i en stol for sig selv, og når det da var hans tur at kjøre, måtte degnen sidde ved kusken. Det var han ikke ret tilfreds med, og så fik...
da.etk.JAT_06_0_00425
Det hændte en gang om høsten, at Bustrup drenge mældte dem hos manden og sagde, at de ikke turde være ved studene om natten, for det spøgede da så forskrækkeligt ved Bustrup Vestethøj. Peder Skov fik så bud, først til en mand i VesterLem, der hed Søren Le, om han ikke kunde opdage dether spøgelse. Rygtet fortalte nemlig, at det var en gammel Bustrup...
En mand, der hed Kræn Krænsen, boede oppe på Kraghede og var en rigtig spilopmager. Kræmmerne havde deres tilhold hos ham. En aften sad der én ved ham, og de morer sig godt og kommer sent i seng. Næste morgen kommer Kræn og siger: “Du skal op”. Han ravser lidt ved sig. “Hvad vil du have”, siger Kræn, “der kan være godt til dig, enten noget stegt...
da.etk.JAT_06_0_00122
Der var to brødre i Hjemsted, den ene af dem ked Adolf og var sådan en spilopmager. Den anden vilde så gjærne gå ud om aftenen, og det kunde Adolf ikke lide. Deres moder kun var enke, og så kom der en aften en handelsrejsende o% lå ved dem om natten. Så siger Adolf til ham: “Må a ikke hine din pels og dine lange støvler i aften?” Jo, og han kommer i det...
da.etk.JAT_06_0_00107
Hans Oksen i Forballum var en meget rig mand og ejede 4 gårde i Forballum og 2 i Hybjærg. Han opdrættede mange stude og førte til Kjøbenhavn, og han var en gang der ovre med 100 på én gang. Alligevel kunde han for resten snart hverken skrive eller regne. En gang havde han tre stude i græs for en præst henne ved Haderslev, som var lidt i familie til ham....
da.etk.JAT_06_0_00097
Kristian Murer i Agerskov, Nørre-Snede sogn, troede, at sjælen går i andre skikkelser efter døden, og han sagde, at dersom dot kunde træffe sig, han blev til et dyr, så vilde han ønske, han kunde blive til en stud, og så komme til Anders Agerskov at være, for han var så god ved hans stude. De fik en ny indgang til kirkegården i Bryrup. Så sagde han, han...
da.etk.JAT_06_0_00008
Anders Post boede i et sted lige vesten Kjærshoved, og han var slem til at stjæle. En gang var han til Gjelleruplund marked og kommer til at stå bagved et par mænd, der lige havde fået handlet og skulde ind og have lidkjøb. Så skulde manden til at betale studen, han havde kjøbt, men da står Anders Post bag ved og snapper en femdalerseddel fra ham. De...
da.etk.JAT_05_0_00447
Der fiskes meget med bakke omkring Samsø, navnlig i fjorden (Stavns fjord), men også i det åbne hav, og da særlig foi fisk (flynder) og torsk, men også andre slags bider på bukkerne, såsom skrupper (en slags flynder) olmowere og ål. Fiskerne lider ikke, når alene bider på, ti de kan kurre bakkerne og ligefrem slå knuder på dem, så de næsten ikke er til...
da.etk.JAT_05_0_00080
En gårdmandssøn fra Skygge fortæller, at hans fader hvert efterår trak til Knudstrup marked med en ko eller stud, som han solgte og fik femten rigsdaler for. Disse penge blotlagt i en hærredspose ned i fodenden af sengen, og de skulde så slå til til udgifterne et helt år. Når manden så i årets lob havde brug for penge, måtte lærredsposen frem. En...
Min mands fader, Søren Ladegård i Andkjær, havde en kobber-æbleskivepande, som han en gang havde kjøbt og givet en god fed stud for. Karulino Ladegård, Hornsyld.
da.etk.JAT_05_0_00058
En mand havde solgt en stud, men kom i tanker om, at han havde forsolgt sig. Så taler han med sin nabo om det, inden han afleverer den. “Men a vil jo ikke lade handelen gå tilbage for det”, siger han. Ja, da kunde han lære ham et nemt råd til, hvordan han kunde få det gjort tilbage og endda redde æren. “Nu leverer du ham jo studen og lover, at du leverer...
da.etk.JAT_05_0_00034
Sjælegave var en stud eller en ko, som med stor overtro blev indledet på kirkegården eller og ofte ind i kirken efter et lig. Majgreveoffer, Bonderdrengene plejede at udsmykke de drenge, de havde gjort til majgrever, med sølvbælter, og søndagen efter at de var tagen dertil, løb de fulde og gale samt bevæbnede op til alteret og ofrede, og de andre efter...
da.etk.JAT_04_0_00331
Den Sigsgårds mand var syg, og han blev tilsidst en stakkel. Den første kone, han havde, var god og gav fattigfolk meget. Når han gav noget, sagde hun: “Det var ret, bitte fåer, de skulde have mere endnu”. Hans anden kjælling var lige det modsatte, hun var nu rent skidt. De havde en østen-åens eng, og der var det hø så godt, at hun sagde, det kunde...
da.etk.JAT_03_0_00520
I begyndelsen af århundredet samlede man tang og brændte i aske for deraf at udvinde saltet. Flere steder på stranden i (?/v//á-egneu kogtes også salt af havvandet i store Vander, ti salt-tilførsleu var spærret på grund af Englændernes overmagt. Dette salt havde for resten ingen god smag. Det var meget bittert, men det var meget sundt, sagde de gamle,...
da.etk.JAT_03_0_00116
Jeg havde en nabo i Brorstrup, de kaldte ham WolleNiels og hans moder Wollekonen. Da moderen var død. blev begge brødrenc ved at gå ved hinanden. En gang om vinteren kom Niels hen til os og siger: >A skulde da ikke tro, to jer pige kunde komme hen og malke vore koer, nu har de stået i to dage, og vi kan ikke lade dem stå længere. Søren er gået til...
da.etk.JAT_03_0_00085
Lars Buus på Ørumgård ved Randers var meget bekjendt i sin tid. Han levede af studehandel og kjøbte magre stude op alle vegne, drev dem så igjonnem hele Jylland og solgte dem i Holsten. Den rejse foretog han en gang om året, fulgte med studene der ud og kjørte vejen tilbage. Sine penge havde han i en kat, som han havde spændt om livet, Det var et bælte...
da.etk.JAT_02_0_00248
Der var forhen mange stærke mænd på Samso. Fn studedriver fra Besser var umådelig stærk — jeg kan nu ikke huske hans navn — og de lejede ham tit til at drive med stude ud gjennem Sjælland til gårdene, hvor de skulde fedes. Studeprangerne fra Sjælland plejede nemlig at komme over til Saniso for at kjøbe studene op, og de blev da sejlede fra Ballen over...
da.etk.JAT_02_0_00201
Anders Pinvig gik og pløjede på marken og havde et par stude for. Så kom en ukjendt mand til ham og spurgte, om han kunde ikke vise ham vejen til Kikkenborg. “Jo, det kan a nemt”, og så tog han ved ploven og holdt den op, så studene hængte ned fra den som et par pibelidser, pegte med den og sagde: “Der kan du gå op over heden, så er du der straks”.
da.etk.JAT_02_0_00184
Der blev fortalt om, at den gale Fisker på Allinggård var død, men så var han reden derfra om natten, og nu blev der lagt en stud i hans kiste i steden for ham selv, og den blev så begravet. Mette Marie Nielsdatter, Lemming.
da.etk.JAT_02_0_00137
3