Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Eriknavr, hvor a er fra, brugte vi meget ordet hokkeuren. Det har ikke noget med renlighed at gjøre. Når man flyttede ud af et hus alt hvad flyttes kunde, så var buset hokkenren, om det end var nok så smudsigt. Ordet brugdes most, når vi slagtede svin. Vi sagde: så meget vejer svinet hokkenren, og mente da alt det hele, rub og stub. Høker J. Pedersens...
Eie rae ryiv, som om ro så sku ryww ræn soverc jowr åp. Sådan sagde manden til pigen, der sagtens hed Marie, som var ude at rive stubber. Hvejsel.
Lollandske udtryk. Lave (Vestb), læje (Østloll.): låge; foretyv: vild rose; tvætætksl: tærskel til at banke tøj med: tobænk: don bænk, hvorpå det vaskede tøj bliver lagt; plæjelsjælle: læderstykket, der forbinder plejlens handel og slagel; grissel: skade ; småbrod : sigtebrod ; grisne brodet før bagningen; lanngvææl: træet mellem for- og bagvogn, når den...
Tyge Pedersen er født den 10. februar 1848 i Stubkjær, Bording sogn. Han har lært smedeprofessionen i Viborg og rejste så i 3 år som svend. Derefter lejede Peder Smedegård ham en lille kant hede i Ikast, og derpå byggede han en lille hytte og giftede sig. Men konen vilde gjærne have en ko, og derfor kjøbte han en plet hede oppe i Sneftrup hede. Før havde...
Grejs var skovfoged her i skoven, og han skulde passe på den, men de narrede ham. Der kunde komme en fem, Seks vogne i følge, og så gik der en mand i forvejen med en lærke i lommen. Han går ind til Grejs og siger: A kunde vel ikke få en plejlslagel i skoven? Jo-o. Har din kone ikke en tår kaffe, så vil vi have os en bitte puns til lidkjøh. Han...
De sendte bud til Autmitxbøl på Søgård (Holmsland), at der var strandet et skil). Da han kom derned, var der hverken rub eller stub af det, Så siger han blot: Ja, de skulde da også have noget for at bjærge det, for han var nu så god af sig. Pastor Jensen, Harlev.
Peder Olesen, der cr kommen fra Fejø, men bor her ovre, han vilde have sin karl til at tie stille, mens han i høstens tid læssede det første læs kom af. der blev sat i laden, for så skulde rotter og mus ikke kunne gjøre det skade. Men karlen gjorde Når ad det og vilde ikke. Sådan gjorde de der ovre på Fejø, sagde Peder Olesen. Kristen Stub, Birket.
Om høsten var det forbi med middagssøvnen. Nar vi piger havde malket, mens karlene stenede, og vi sæ havde givet kalvene, skulde vi i marken igjen. Vi slænger os ved et neg og tænder os en pibe tobak*, sagde min husbond, og det var al Den middagshvile, vi tik. Folkene gik i marken liver morgen og rov stubber. Karlene gik straks, og pigerne, når de havde...
Hvis en høstkarl levner for lange stubbe i skaret eller skårkammen, spørger man husbonden med bentydning dertil: -Er du ikke bange, du kommer i fodertrang i år? Jeg borte en husbond bebrejde sin karl. at han ikke tog skar nok. D toe jo ent meje skar, end en ku slev a dot foer øwe<. Tre tagneg kaldes også en klæpling. Anden- halm knipper eller bus....
Bonderne i Ryslinge, som i forrige århundrede var fæstere til Tøjstrup, havde også skov i fæste, men matte kun af denne hugge og afbenytte underskoven, d. e. buske og mindre vægster, hvorimod det betragtedes som tyveri, hvis de fældede og hjemkjørte større træer. Fogden fra Tøjstrup gik desårsag flittig omkring og søgte efter sådanne tyvekoster for at få...
Mens jeg boede i Storarden, var jeg en dag ude i et krat i nærheden af byen. Opsynsmanden ved krattet var med, og idet vi gik forbi en egestub, gjorde ban den bemærkning, at det træ, der havde stået, det var stjålet, og da jeg nu vilde have at vide, hvoraf man kunde se det, sagde han, at det kunde ses af stubben. Der var nemlig hugget af den rundt...
Gamle Ib, der tjente på Hesselmed i 70 år, var Først i møllen fot at hjælpe til der, men kunde ikke gjore noget ved det. Det eneste han kunde, det var at hente poser op, men det kunde han også gjøre til gavns. Når han blot havde båret dem ind, kunde han hente, hvad pose det skulde være, oppe i møllen i døde mørke. Så blev han sat til at harke (o: rive)...
Imens a tjente i Såby, horte a en historie om en mand fra Saby, der kjørte til Horsens, og da han nu var pa vejen hjem om aftenen, og han kom til Staww-Skov (Stubber-Skov), så kom der en ulv op af skoven og satte sig oppe pa Ståww-Høj og gav sig til at tude, og det signal kjendte manden fra oldtid af. Sa sprang han af vognen og skar rebene af det...
Nar der var ende pa hosten, og de havde fået stubberne revne, samlede de malt til stoftonden (o: stubtonden), som sa koldtes. E. T. K.
Der var en her oppe i en Gård her vesten for, der kaldes Lille-Fjembo, ham kaldte de Måne-Jens, og Konen hed Kirsten. Hun manglede aldrig Penge, og der var ikke ret mange i de Tider, der havde det sådan. Men hun gjorde aldrig nogen Fortræd med hendes Kunster. Han vilde gjærne have en Dram, og den vilde hun ikke op med. Så sagde han: »Du kan vel nok...
Om det store Ben, der findes på Gården Korslund, fortælles et Sagn: En Dag, før Høsletten skulde begynde, gik Forkarlen ud i Kjæret for at se, om Græsset snart var modent til at slå. Han gik og ærgrede, sig over de mange Træstubbe og Sten, som der fandtes, fordi de naturligvis vilde vanskeliggj øre Slåningen. Da kom der en gammel styg Kj ælling til ham...
Når de havde kjørt Lig op fra Åstrup til Skjødsirup Kirkegård, og Vognene kjørte tilbage, da blev der kastet tre Totter Halm ud ved den Tjørn, som kaldtes Ligtornen og har stået i Grændseskjellet imellem Åstrup og Skjødstrup Byer. Tjørnen har stået der i vor Tid, men er nu hugget om, inåske dog Stubben står endnu. Det var nu de gamles Skik, og det var,...
Når man kommer fra Martofte By og går ad Landevejen, er der Gangsti, der stikker fra Vejen lige ved, hvor Vejen til Stubberup Kirke drejer fra, og op over Skelenborgs Hovmark til Hersnab og Dalby. Den Mark, som Stien går over, kaldes Andkjærsmarken, og der har i sin Tid ligget en lille By, som hed Andkjær og bestod af to Gårde. Der er Spøgeri på den...
Ane Lars Jeppes havde som Barn med sin Moder en Aften været ude på en Udflyttergård at bede om Mælk, og på Tilbagevejen kom de forbi Ole Hans's Stubbe. Der så de ganske tydelig et Læssetræ med en hvid Hue på Toppen spasere omkring langs Vejen. Da pegede Barnet ængstelig på det og spurgte Moderen, hvad det kunde være. Hun tyssede på Barnet og sagde: »I...
Mod Vorter skal man: 1. når man går over en Mands Stubmark, tage en Stub og stikke alle Vorter med og så sætte den ned i Hullet igjen med den spidse Ende ned ad. 2. når man bager, mens den sorte Mand endnu er i Ovnen, tage et Halmbånd og løse det, vikle det i en Vreje og stryge med den 3 Gange avet om på Vorterne stiltiende og så kaste det i Ovnen. Karen...
