Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Hvætte. Man hvætter en le, en økse, man gjør den skarp. Man hvætter en gjærdestaver, gjør den spids. Men man hvætter træskonæserne af, d. v. s. slider under brugen den spidse næse på træskoene af, så den bliver mere stump og rund, altså mindre spids og fremstående. Når et menneske skejtrer sig, d. v. s. under gangen stryger eller slår benene mod...
Jens Gudesen er født den 6. maj 1819 i Kielstrup, Ove sogn. Hans moder døde 1842. og hans fader længe før. Hun var omtrent 100 år gammel. Sine historier har han bort rundt omkring, også i krigens tid har han lært en del som soldat, men hverken fader eller moder har fortalt for ham. Særlig borte han en del, da han tjente på Kjællingbjærggård. Forøvrigt...
Niels Blankenhjærg, som a gik til præst med, han kom efter det ud at tjene til Vester-Vinkel i Hove. Om sommeren, det var besovejr, da heste der en sort ko, så snart solen skinto igjennem, og de andre fulgte efter, så drengen døjede ondt med det. Han skulde nu ligge nede ved åen og passe på høvderne, og der finder han et æg, som han tager og stikker i...
Der var et sted, der var bleven stjålet noget. Manden var sikker på, at det var en af husets folk, der havde stjålet det, og han fik bud efter en klog mand, der skulde vise det stjålne igjen. Han kom og satte sig nu med en sort kok på skjodet. Så skulde alle folkene komme én efter én og stryge den ned ad ryggen med hånden, den skulde da gale, når tyven...
I Bostrup boede en mand, der hed Ole Pedersen, han vilde gjærne have en stor dram, når andre vilde betale den, og så fik de snak for pengene. En gang havde han været i Vejle og kjører ved aftenstid igjennem Balle. Han havde siddet og sovet på vognen, for han havde jo fået vel meget at drikke i Vejle, og da han så kommer til en gård det var Peder Ulvs...
Der boede nogle folk her nede på Vandel mark, vi kaldte æ Bølere, og de havde ord for ikke at være af de rareste folk. Tyve og kjæltringer i store omegninger havde tilhold hos dem, når de kom på egnen, og der var også én imellem, de kaldte æ landsmand, han var der af og til, og var oppe fra det slesvigske. En gang han er der, bliver det drøftet, om der...
En af rakkerne hed Kræ Nejtling, han var fra Lomborg eller Fabjærg fattigvæsen. Hver juleaften gik han ned til den bæk, der løber vesten om Lomborg præstegård, og badede sig der. En anden rakker hed Jens Trilling; han kunde bisse. Det vilde folk altid gjærne have ham til, og når han kom til nogen, havde de sådant sjov med ham for at få ham til det. Så...
En kone var bleven enke, og så havde hun en del børn og havde ondt ved at ernære dem. Så gik hun til præsten og klagede hendes nod. og nu gik han der inde i hans kammer og røgte af hans pibe og borte på det. Da hun var færdig, forelagde han hende flere bestillinger, som hun kunde tage fa: på'og ernære sig ved; hun kunde blive vaske),I-, ellr sypig.....g...
Der var en mand, der vilde have af sognet, Da siger præsten til ham, te han kunde da sagtens hitte på noget at ernære sig ved. Ja, hvad skal a gribe til? siger manden. Du kan jo give dig til at være doktor. Skal a være doktor, det forstår a jo ikke. A, hvad, du kan jo stryge på det syge sted og mumle og sige noget, så kan det godt gå.Ja,...
Rakkerne skjærer altid et stykke af en hængt tyvs klæder. Dette kjøber folk på landet, som mener, at når de stryger deres heste dermed, så bliver de glatte. Jeg har talt med folk i Odense, som havde set rakkeren skjæro således stykker af en tyvs klæder, og da de spurgte, hvorfor han gjorde det, svarede han, at det var for at tørre hans hænder på. J. B.
Når folk havde ophøstet, tog de det sidste neg og stillede det op et stykke fra dem henne på marken. Så stillede karlen sig baglænds lidt fra det og smed med strygen hen efter det neg. De stod jo med ryggen til det og skulde med den anden hånd have i det modsatte øre af den side, de smed til. Den, hvis stryge faldt længst fra, blev kaldt fissefatter, og...
Min fader var 6n udmærket pløjemand og havde hjulplov i brug indtil 1857, da den blev for aflægs og erstattedes af svingplov i lighed med, hvad der skete rundt om i nabolaget, Men han fik aldrig det herredomme over svingploven, som han havde haft over hjulploven, hvorfor han heller ikke nogen sinde kom til at lægge så gode furer med den nye plov. De...
Så snart en ko havde kjælvet, skulde den forst have salt og brød, og dernæst skulde der stryges langs hen ad dens ryg tre gange. Når den så skulde have vand, kom der en kniv eller nøgle i det, så skulde den malkes, og med mælken skulde man gå til skorstenen og der tage tre bitte gnister og komme i. Når koerne skulde ud til vand forste gang, efter at de...
Kan stryger leen, efter at man er færdig med høsten, for at komme med til meste års hest. Th. ,1.
Når kornet var ophøstet, skulde der altid stryges for kålen. Når folkene kom hjem om aftenen, fik do en pot varmt øl og et stykke smørrebrod. Frederik Poulsen.
Høstkarlen skal stryge (hvette) leen som sædvanlig, glemmer han ilet. rider heksene pa den om natten. " Noidfyen. 261 og 2G2. A. E. Jakobsen.
Når høstkarlen ender dagsarbejdet, s kul han give sin le tre streg med strygestikken på leens noderside. ellers kan skidt folk tage strøget fra ham, sá at han aldrig mere kan stryge en le skarp. Vendsyssel.
Der var en mand, der vilde have af sognet. Så siger præsten til ham, te han kunde da sagtens hitte på noget at ernære sig ved. Ja, hvad skal a gribe til? siger han manden. Du kan jo give dig til at være doktor. Ja, hvad, doktorprofessionen den kan a jo ikke. A hvad, kommer du til nogen, der har søllehed et eller andet sted, sa kan du jo stryge...
For mange år og dage siden boede der en kone i et lille hus, og det var småt for hende, for der var lidt at fortjene. Så blev hun syg og lå så simpel. Præsten bliver da hentet, og hun lod til, hun var glad over at do, men han trøstede hende med, at hun skulde nok leve. Nu skulde hun have en god tro, den kunde hjælpe for meget, om det så var at læse over...
Ovre ved Jesper Venners i Velling der havde de fået det sådan, at de ikke kunde få smør. Så løb konen om til hendes svigerinde i nabogården og klagede hendes nød. Hun lo noget ad det og vilde slå det hele hen. Men til sidst måtte hun da med om at smage på floden. De strog fingrene hen i kanten og lugtede til den, men de kunde ikke skjønne, der var noget...
