Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Udtryk fra Falster. Mådi: maden; bowred: bordet; struw: strøg; strøj: stryg: bravååt: pralende snak; kål: kalv; kåål: karl; kool: kål; båun: bagerovn; jæære: gjærde; jeere: nederdel af kjole, særk, skjorte o. lign.; utee: utøj; speel: spjæld; grisle: redskab til at sætte brød i ovn med; trodde en mellevet: træde en menuet; et mol: en byge ; vææsli: led...
Dersom tyren duer intet og ikke kan springe frisk, så tag en hjorterumpe og brænd den og stod den til pulver, lad det biodes i vin, stryg hans rumpe dermed og på koden. Juvat.
At gjøre sorte pletter på heste. Tag et pund sølverglat, som man kan få på apoteket, og dobbelt så meget ulæsket kalk og forst to hesten svarligens ren af med lud og siden tag fornævnte solverglød og ulæsket kalk og stod det små tilsammen, og sælde det ret smat iblandt hinanden, og slå siden noget lud derpå og mænge det tilsammen. Tag så en spænder og...
At fordrive Vorter. Når der i Maj Måned falder en Sling, så løb du ud i Marken og stryg Vorterne over med det Vand, som ståer på Koekaserne, så er Vorterne inden få Timer borte. P. Johnsen Pedersen, Farre (Give S., Nørvang H.).
Råd for får, som er øert. Sæt din ene finger i det højre næsebor og stryg med ud med siden på næsen ind til fingeren, du holder udi næsen, stik så hul med en skarp kniv, at det kan Mode, så er de ladde, det hjælper. Domino volente. II. P. Næstved.
Når en hest er brudt, og det ikke vil læges. En urt kaldet Ratzel, klappe den imellem to sten, stryg skaden på hesten med den saft, kast siden både stenene og urterne in loco privato eller på eu anden ode sted, hvor det snarlig kan rådne, ti så snart det er rådnet, er skaden hel, den må være så ilde brudt, som den være kan, dersom der end var vild kjød...
Eller: Af patientens hår, som kan være på hans ganske liv, af hvert noget lidet, dertil beskjaore neglene af hænder og fødder eller skrab lidet deraf, giv det tilsammen i en linned klud, gak så til en hyld, som står mod solens opgang, og bor et hul deri imod solens opgang ind til marven, stik kluden deri med neglene og håret, gjør en nagle af hagetorn og...
Der var en provst Leg her i Agerholm præstegård. Så havde de en syg ko. og folkene rådede ham til at tage en klog kone, der boede i nærheden, til at læse over den, og hun blev hentet. Så får huu i kjøkkenet en meldmad i hendes hånd, og den tager hun med sig ud i stalden til koen. Provst Eeg vilde høre, hvad hun læste eller gjorde ved den, og så var han...
Magia. 1. At se, om et menueske er forgjort. Tag en ny glasseret potte, deri skal du tage af den syges vand, s
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
Der er så tit her i egnen fortalt om en herremand, der har gået igjen, somme siger, at det'var på Palsgård, og andre siger, at det var på Jensgård, begge gårde er i Bjerre herred, og der er en mils vej imellem dem. Herremanden, som gik igjen, kom til gården hver aften ved solnedgang på en hovedløs hest og gik ned på hans kontor - igjennem nøglehullet...
Skophuset kaldes en gård i Sunds sogn. Den kar vistnok altid været beboet af bønderfolk, og er det da også endnu. For mange år siden kom der en juleaften tolv vildt udseende karle til Skophuset. De sagde til manden, at de havde i sinde at spise julenadver hos ham, og at han derfor måtte dække bordet med det bedste, han havde, af spise og drikke, og...
