Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
106 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: strup
Vilhelm Frederik Lind er født den 1. november 1830 i Lemvig. Han opholdt sig i sin ungdom i Tim mølle, hvor faderen boede, og læste til lærer-eksamen på Ranum seminarium, dimitteredes derfra 1865 og fik så embedet som lærer i Gullestrup, Herning sogn. Det var for en ugift, og lejligheden var meget indskrænket. Men han gifteda sig des uagtet med en Færing...
da.etk.JAT_06_0_00890
Karen Kirstine Pedersen er født den 19. september 1846 i Hvorslev. Faderen or Peder Andersen Bjerregård i Brandstrup. Hun har sine historier efter sin bedstemoder, Karen Kirstine Sørensdatter, der var født i Lerbjærg og var gift med en arbejdsmand Anders Bjerregård, som var født i Haslum. De boede i Vissing, og der døde han, hvorimod enken flyttede til...
Det hændte en gang om høsten, at Bustrup drenge mældte dem hos manden og sagde, at de ikke turde være ved studene om natten, for det spøgede da så forskrækkeligt ved Bustrup Vestethøj. Peder Skov fik så bud, først til en mand i VesterLem, der hed Søren Le, om han ikke kunde opdage dether spøgelse. Rygtet fortalte nemlig, at det var en gammel Bustrup...
Der har boet en sær gammel én her oppe ved Trasborg, der hed Jørgen Urskov. Han havde i sin tid ejet gården, mon solgte den og lavede sig nu en hytte ind i jorden med nogle stange over. Han gik i ene kridhvide klæder og havde langt skjæg, og det var snart den første, n så med stort skjffig. Til sidst blev hans kjole så slidt, at der var ikke uden én...
da.etk.JAT_06_0_00161
Der var en karl under Lundenæs gods, der hed Lars Lodal. Herremanden vilde have ham til soldat, og det var han ræd for. Da han nu mærker, det skal være alvor, så stikke: han af fra Skjærn og op ad Faster til. Men så havde ladefogden mærket det, og ham og en anden karl de sad til hest og satte efter ham, og så nåer de ham ved en høj oppe ved Kjelstrup i...
da.etk.JAT_05_0_00296
Mændene her kjorte næsten alle til Ålborg med træ og solgte for at få pengene til udgifterne og til brød, de havde nemlig aldrig korn om sommeren. Men træet stjal de. En gi. mand fra Solbjærg var kommen ned i Yiffertsholm skov med to vogne og vilde have træ. Da han var ved at skove så stærkt som han kunde, så kom ejeren, Kristen Testrup, og hans skytte...
da.etk.JAT_05_0_00039
I ældre tid har det været skik ved bryllupper at tage føde med til kirken, nemlig meldmader i en æsk og en munk med øl og en anden med brændevin. Når brudeparret nu var bleven viet, skulde de ned i præstegården at have brod og brændevin, og så skulde de igjen en tur op i kirken at gå unge folk i kirke. I den senere tid har det været skik at gjøre dette...
da.etk.JAT_04_0_00163
I Tostrup kom en karl til pastor Holm og skulde have skrevet på hans skudsmål. Så siger præsten jo til ham: “Du har ikke gået noget i kirke”. — “Det bliver min sag”. — “Du er en stiv æsel”. — “Det kan De også være”. Så havde den snak ende. Den karl bor i Tollestrup og går endnu under navnet “Krabaten”. Lavst Jensen. Bjærggrav.
da.etk.JAH_06_0_00846
Æ tjente Povl Lisby i Fjaltring. Han havde noget landhandel, og så skulde der have kommet noget tobak til ham lille-juledag, men det kom ikke. Så skulde æ over til Trans at låne et par karduser, men forinden skulde æ have skåret alle de hakkelse, vi skulde bruge i jul, og derfor blev det noget silde for mig. Det var noget klaset vejrlig, og æ kommer i en...
da.etk.JAH_06_0_00346
Fut-Lavs boede i Vorre, og så var der nogen, der vilde have sjov med ham, og de fandt for godt at ville stjæle hans ko fra ham. Så kommer der en karl fra Brandstrup og fortæller ham, at han havde set to karle komme trækkende med en sortbroget ko, og det var nok hans. “Ii Gu bæjer mon arme mand, de war ejt mon iin kow.” — “Jaja, vi må have de tyve skødt,”...
da.etk.JAH_06_0_00155
Der var en karl i Knudstrup, som hed Svend, han var så slem til at bisse, og det var sådan en kommersbroder. Når det var varmt, og naboerne kom til ham, sagde de: „Kan du bisse i dag, Svend?" Strags gav han sig til det, og det lo folk jo af. Men så træffede det en Knudstrup markeds dag, at det også var godt vejr, og da kom Svend i tanker om, at han vilde...
da.etk.JAH_06_0_00141
En skrædder fra Sinding og en mand fra Pederstrup fulgtes en gang ad fra Kjellerup og hjemefter. Manden fra Pederstrup havde fået vel mange snapse og satte den ene trumf større end den anden; skrædderen vilde irettesætte ham og sagde om sig selv, at han var meget stærk, sådanne laster fik ikke indpas hos ham. „Er du stærku, siger Pederstruprnanden og tog...
Der var en kjæltring, der hed Isak, og kjællingen hed Juliane. De lå til Broens i Tise og havde gjedder at få stegt der. En hed Klapmand. Han havde faet det ene øje slået ud en gang og gik nu med en klap for det. Han havde en skindt med sig, der gik med en vugge pa ryggen. De var her omkring et år og havde også en bitte dreng med sig. Aret efter var den...
da.etk.JAH_05_0_00646
Det har været så armt her i gården, at min faster skulde have været hen at tigge, og der var endda 5 tønder hartkorn. De havde ikke brod i huset i en hel måned, men så gik de til Refstrup og fik nogen underfejning, en skjæppe frø, og så malede de det på en håndkværn og dejnede det i små kager på det åbne ildsted eller i en åben kakkelovn, enten på...
da.etk.JAH_05_0_00508
Forhen har her færdedes mange Riber-kræmmere, men det var ikke sjælden, at nogle af dem blev slagne ihjel. Sådan skete det i Øster-Dalsgárd i Pederstrup, hvor der boede en mand ved navn Jørgen. En gang hen ad vinteren havde han været i Hørup mølle, og da han kom til Løvelbro kro, var der to kræmmere, som vilde til Pederstrup. Det var en mand og en kone,...
da.etk.JAH_05_0_00472
Der boede en gammel skovfoged ved Skrødstrup skor. som hed Lavst Odder, og han havde en søn, der hed Jens Odder. Så kommer en pranger og vil ligge der en nat. for der var sådan lidt herberg for rejsende, og han får hans hest staldet ind. Nu havde Jens en søster på en ti år, og til hende siger prangeren: “A tykkes, din fader og moder har så travlt”. —...
Vi havde en i Skader, der hed Lavst Hyvl, han slog hans plovkusk Per Tosti ihjel. De pløjede på nogle agre, der gik ned til åen, og så slæbte ban ham der ned og puttede ham ind under en ellebusk. Derefter rømte Lavst, men forinden mødte han hjemme med alle 4 bæsterne og spurgte efter kusken. Men da de begyndte at spørge ham vel meget ud, så stak han af....
Der har en gang boet en stor hestetyv i Alstrup. De heste, han stjal, havde han i en kjælder, som han havde indrettet under et af hans huse. Så blev der jo gjort jagt pa ham, og han måtte rømme og lå i 9 dage i Illeris krat og levede ved nodder og rugvipper. Så blev han greben og hængt der syd for Fovlum kirke ved Gallikjelde. Den gang han faldt ned af...
da.etk.JAH_05_0_00298
De sad “Agate-aften” og ventede pa kjæresten, at han skulde vise sig for dem. Den, der sad, skulde sige: “Nu vilde a gjærne vide, hvem a skulde leve, og hvem a skulde do med”. Der var et par folk, der tjente i Demstrup, den ene hed Jakob Knudsen, og pigen hed Bodil. Så gik de nu og drilte hende med, at hun skulde have ham, men hun sagde, at hun hverken...
I Horby ved Holbæk brugte de at blande sand med hørfrø og strø det uden for døren, når en død blev baren ud af huset, for at han ikke skulde gå igjen. Når han så kom tilbage og vilde ind, skulde han pille hvert hørfro ud af sandet, og det tog jo tid. Imidlertid galede hanen, og så måtte han tilbage og kom ikke ind. I Kastrup blev det anvendt ved en...
da.etk.JAH_04_0_00257
3