Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
30 datasets found
Danish Keywords: strenge
Samsø-ord. Årlang: aflang, oval: åålæjns: med dårligt belbred; ampel: tumle med jorden; avventåes: anledning; afis: streng orden; årrewoll: mindre udviklet frugt; åårdi: underlig; breduse: kvinde med mange skjorter; bronns: branke eller brune; dæmnii: gadekjæret; ess: åben skorsten i bryggerset; fragge: fremmelig (om småbørn); mælken er fonni, når den...
da.etk.JAT_06_0_01093
Anno 1H67. Dette år var det en stor vinter me<; is og sne, ulidelig frost og megen knog fra 4. januar og så tolv påskedage, sneen lå mange steder til den 10. maj. Anno Ui74. Denne vinter fra snapsmandag og siden i 12 uger var så streng med frost, kuld og mange dages knog, som næppelig nogen kan mindes. Dom. 22 a tnnit. 1660 skulde jeg have viet et par...
da.etk.JAT_05_0_00345
I den engelske krig var her som øverstbefalende over det herværende kjorende artilleri en løjtnant Fensmark, der boede på Bisgård. Han var en meget streng mand, som hyppig pryglede folkene og i det hele behandlede dem slet, og når han havde tildelt dem en korporlig revselse, skulde de endda takke for nådig straf, hvilket jo måtte falde lidt hårdt for en...
da.etk.JAT_05_0_00178
De red også her om fastelavn. De rejste en galge^med en ring i midtstangen, og så havde de en bitte pind, de skulde tage ringen på. De skulde ride i galop gjennera galgen. Den, der tog ringen tiest, var konge, og hans pige var dronning. — Den, der kom næst 'efter, var prins. Karlene var pyntede så svært. De havde en vinter og en sommer med dem. Sommeren...
1ste februar begyndte konerne her i Spentrup at have vejr. Det begyndte på præstekonen, og så kom degnekonen, der efter gik det vester ned og oster op. Gårdmænd og husmænd gik med hinanden, for her har aldrig været noget egentligt skjel mellem gårdmænd og husmænd. Markedsløverdag, der holdes i Randers først i februar, var der krammarked, og så kom der i...
Her blev majvisen sunget sådan. flod dag, god dag, min kjære mand, — Maj ero velkommen. — og må vi komme til jer i dag. Glæd os Gud og så den ny skjærs>ommer. Vi har os en maj bøg sat, og den Batt' vi om pintsenat. Vor majbøg er så højt i sky. den lyser over Lyngby by. Vor majbøg er så fast i jord, at den kan stå i femten år. Den bonde har så god en...
da.etk.JAT_04_0_00026
Den, der holder af katte, får godt vejr på sin bryllupsdag; ligeledes hedder det også, at man får godt vejr den dag, når man er god mod småkreaturerne. M. Moller.
da.etk.JAT_03_0_00579
For et halvt hundrede år siden var der nogle mænd i Abild, der drev meget skovtyveri og om natten slagtede får eller kalve på marken. Den daværende skovfoged i Dravedskov var ikke særlig streng, så tyvene drev deres spil temmelig frit. En aften gik han dog til Kongsbjærg for om mulig at nappe dem, da de nemlig skulde igjennem den by med kosterne. Da han...
Mikkel Kjeldsen var sådan en streng herre mod bonderne, og så blev de gale på ham, og to af dem rejste over til kongen og forklagede ham. Den ene boede i Østrup og hed Kræn Esbensen. Begge havde været gardere, og derfor kjendte kongen dem personlig. Så blev han dømt til at kyr.se den blå jomfru. Straks efter dode han og blev begravet, men der var nok...
da.etk.JAT_02_0_00252
Der var en streng herre på Mejlgård, der hed Kallager. En karl var sendt ud på hovmarken for at plove eller harve, og det gjorde han ikke godt nok. Da ladefogden kom, skjældte han ham slemt ud. Karlen trak ham så af hesten og bankede ham. Da lod ladefogden ham sende til Benzen, fnr at han der skubh lide hans straf, der havde de nemlig alle...
Vejen fra Stollig ud til den gamle laudevej kaldes Ulvgrav-forte, og nogle marker, der stoder op til forten, kaldes Ulvgrav. Landevejen på det sted kaldes Dimruen. Her har været en ulvegrav. Det hændte sig en gang, at en spillemand fra Åbenrå ved nattetid kom gående med sin fiolin under armen og vilde hjem. Han vilde måske skyde gjenvej og var nu så...
da.etk.JAT_01_0_01750
Når løvet ikke før Mortensdag falder af træerne og vinrankerne, forestår en streng vinter.
da.etk.JAT_01_0_01692
Mange slåbær, agern og nødder spar streng vinter.
da.etk.JAT_01_0_00453
Der var en gammel lærer her, der hed Per Maler, han havde forst været maler og blev kaldet til skoleholder af herremanden. Han kunde nok lære børnene at læse, men ikke at udtyde. Mine forældre gik til ham, og a kan huske ham, men da var han en gammel mand. Han var meget streng, og drengene turde ikke vove at gå ud på gaden om søndagen, og når de skulde i...
da.etk.JAH_06_0_00627
Når de red sommer i by, havde de deres hatte pyntede med røde bånd og stads og var i hvide skjorter over deres klæder. Der var én, de kaldte sommeren, han var den allerpæneste, men den, de kaldte vinteren, han var så ilde klædt på, som de kunde udfinde det. Han kaldtes også askefisen. De red eller gik omkring, og så tiggede de jo til deres gilde. De sang...
da.etk.JAH_04_0_00041
I Stubberup ved Kolding boede to Brødre, Hans og Kristian Kruse, og de havde Cyprianus. En Gang stjal nogle nysgjerrige Mennesker sig til at læse i den, og da blev der sådan en Røg i Huset, så det var forfærdelig. Men nu kom den ene Broder og tog Bogen. Min Kones Fader boede Nabo til dem. Han havde en Hund, der var streng og nærgående. En Dag, da en af...
da.etk.DSnr_06_0_00095
På Papirsmøllen, der ligger sønden for Flensborg, er en Enke bleven manet i Trediverne, det er ikke længere siden. Hun gjorde sådant Postyr, at de ikke kunde lave Papir, det var rent galt med Maskineriet. Så tog en Præst sig det på, der hed Vollqvartz. Han sagde en Nat til hans Kusk, om han vilde kjøre for ham, og det gjorde han. De kjørte så ud på en...
Nede i Lindet Skov boede for mange År siden en Skovrider, der havde mange Børn. Selve Juleaftensdag var Børnene ude på Is, Danske Sagn. IV. 25 og da blev der en af dem væk. De andre mærkede det ikke, inden de vilde til at hjem, og de troede jo, han var gået hjem i Forvejen, men da de kom ind, kunde de nok mærke, han ikke var der. Nu turde de ikke sige...
da.etk.DSnr_04_0_00960
På Yilsbjærggård, som ligger tæt ved Åkjær, boede en Mand, der var så streng og slem ved sine Folk. Blandt dem var en Dreng på 8 eller 10 År, og Drengen hadede ham. Med Tiden blev lian en stor, stærk Karl, og så en Dag han træffer Manden nede i Skoven, siger han til ham: »Nu skal du have for alt det onde, du har gjort imod mig og andre,« og dermed slog...
I Slutningen af forrige Århundrede levede en Forpagter på Rødkilde og Hvidkilde, som hed Jens Lange. Efter Sagnet blev han Ejer af Bødkilde ved Bedrageri. Han var en meget streng Husbonde og Bondeplager. Derfor går han stadig på Fyen under Navnet: den onde Jens Lange, og man véd at fortælle, hvorledes han om Natten endnu rider omkring på Markerne. Der er...
da.etk.DSnr_04_0_00644
35