Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Den ældste degn, a véd af i Svejstrup, han hed Niels Ring. Han var først tjener hos herren på Vengegård, og han satte ham ind i embedet. Han var så hård, te da han en gang straffede en tøs. forkede han klæderne op om hende og satte hende med den bare ende op på den gloende kakkelovn en tid, så kjødet var halvt forbrændt, da hun kom ned igjen. Men så blev...
I min barndom havde vi ikke andre lærere end en gammel en, der hed Lavst Vognsen, og var såret i krigen. Han havde ikke lært andet, end at han havde gået til en præst en 14 dages tid. Han kunde slet ikke regne, men havde en chifferbog, som han tit besøgte, og det blev vi jo let kloge af, så vi besøgte den også, når han var ude at passe hans køer. Hans...
Der boede en skomager i Brande by, de kaldte Povl Nirlnger; han var meget fattig og havde en stor familie, så det kneb ham svært at skaffe føden til den. En dag om vinteren kommer Kjeld Langkjær derned og siger: Kan du sy mig et par lange støvler, Povl? Ja tak, han blev jo svært glad over det. Men lad mig nu se, du gjør dem rummelige og dygtig lange...
Der var en gang et skib, der uden for Jerups strand i Elling sogn var ved at forlise. Skipperen mærkede nok, at kassen vilde synke, og gjorde sig rede til med mandskabet at ga fra borde med skibsbåden. Men forend han bekvemme sig dertil, havde han kastet en kiste i søen, som var ganske vandtæt. Han håbede, den vilde komme til land, selv om han og...
Jeg skulde have en til at rense mine kakkelovne, og det var Jens Frederik god til. Nu vidste jeg, at han havde været straffet, og så sagde jeg til ham: Kan jeg nu stole på, at du ikke stjæler fra mig? Ja, svarede han, en skulde da vel ikke steel fra den, der gjør jen wal. Ja men vi skal jo aldrig stjæle fra nogen. Dertil svarede han: Ja, De...
For omtrent 40 år siden boede der en mand i Gårrestrup, han var en dygtig landmand og havde gjennemført sommerstaldfodring, noget, der på den tid var uhørt her på egnen. Desuagtet var han en rå person, der slog kone og børn på det skammeligste. Der fortælles, at han en gang slog en af sine sønner fordærvet, og da han var bange for følgerne af...
Nogle tyve i Salling havde gået ind i et spisekammer og stjålet både nogle fødevarer og en gammelmand med brændevin. Så blev de nappede, og herredsfogden fik dem i forhør. Først spurgte han dem ud om fødevarerne. Da sagde den bestjålne mand: De har missel også stjålet en gammelmand fra mig og drond 'en nede i åen, og den var fuld af brændevin. Så siger...
I Skrydstrup, to mil vest for Haderslev, havde for mange ar siden en mand hjemme, som hed Wolle tyv, og under dette navn var han bekjendt vidt og bredt. Han begyndte som lille dreng med at stjæle småting, og hans moder opmuntrede ham og kjælede med ham. En gang stjal han som dreng fra P. Husmands gård i Hjartbro en storkeunge, som han tøjrede hjemme;...
Der var to karle, der rommede fra Tjele gods, og de kom heldig til Hamborg. Det var den gang en fristad, og når de kom inden til Hamborg port, så kunde de skrive hjem, te de var der, og så var de fri. En tid efter kom de to hjem igjen, men de holdt dem jo fordøld, (dulgt) indtil en dag. herren red fra by, da passer de ham op og tager ham af hesten på en...
I en skov vest for Åbenrå er en gammel vældig eg, på hvis stamme er fastslået en plade med en plattysk indskrift. Egen bærer navnet Gale Anderses Eg. Herom fortælles følgende: En person, sædvanlig kaldet Gale-Anders, drev et forvovent krybskytteri der på egnen. Skjøndt han flere gange var straffet og advaret, kunde han dog ikke tæmme sin lidenskab. En...
I Midtsjælland skal man, når man kommer ind i et hus til en familie i juletiden, huske at ønske glædelig fest eller glædeligt nytår. Den, der glemmer det, skal have af mangleholtet, den runde stok, som man manglede tojet på, inden rullerne blev almindelige; nu er det kun en spøgefuld trusel, da ikke mange har et mangletøj; straffen er dog bleven...
Der var en ladefoged på Lovenholm, som hed Jens Krause, han var så overordentlig stærk, og når han red gjennem porten, kunde han gribe fat i en bjælke der og hæve hesten op imellem sine ben. En dag var nogle af bønderne tilsagt at hente teglsten til gården, men flere af dem udeblev. For denne opsætsighed lod herren dem da tilsige at møde på gården en...
Bonderne i Ryslinge, som i forrige århundrede var fæstere til Tøjstrup, havde også skov i fæste, men matte kun af denne hugge og afbenytte underskoven, d. e. buske og mindre vægster, hvorimod det betragtedes som tyveri, hvis de fældede og hjemkjørte større træer. Fogden fra Tøjstrup gik desårsag flittig omkring og søgte efter sådanne tyvekoster for at få...
Der var en gang en herremand på Lerkenfeldt i Rinds herred, der var så hård imod bonderne, at selv hans ligemænd fandt, det var for grovt, og der gik klage over ham til kongen. Han blev så dømt til at rejse til Kjøbenhavn for at kysse den blå jomfru, men hans familie vilde naturligvis bjærge ham, om der var rad til. De fik over hals og hoved skikket bud...
Aggersborg sogns karle var blevne enige om at gjøre ondt ved Mads Speitzer på Aggersborggård. En aften traf de ham ved kirkegårdsdiget og tog ham så, lagde hans ene hånd på en sten, tog en anden sten og slog den så i gras. Forvalteren så det, og så fik de fat på en af karlene, som han havde gjenkjendt, og fik ham arresteret hjemme i gården. De andre...
En gang Ftneckcs bonder havde været i Bogense med korn og kjorte hjem ad en vej, som de ej matte komme på igjennem Gyldensten, smed de bommen af og pryglede Knuth og hans folk. som vilde standse dem. En gang Knuth kjorte ved Skamby, kjorte en af bonderne der ham i groften og slog ham. Knuth skrev til Finecke, at han skulde straffe den bonde, men det...
Var der nogen, der forså sig i Mølgård, de skulde over til Lerkenfeldt og straffes, for der var straffeinstrumentorne. Der var også træhesten. En karl fra Østrup skulde ride træhesten, og så tog han en stor skravendel med sig. "Er det den, a skal ride?" sagde han, og så svingede han træet: "Så skulde og Dæwlen ta' ved den!" og dermed slog han den i...
I hoveritiden sad folk og red på ladedøren nede på Lundbcek, når de skulde straffes. Jens Mark. Vogslev.
da.etk.JAH_02_0_00189
1 Klapkjær sønden for Rask skov står en stor sten, og der ved den blev en ladefoged på Rask slået ihjel. Han var sådan en grusom tyran imod hovfolkene, og det var da også dem, der gjorde det. Da de havde fået ham slået ihjel, gik alle hovkarlene hen og dyppede deres høleer i hans blod, og pigerne deres knive, og så gik de op på Rask alle sammen og...
Det gjaldt jo blot om at få tiden dreven hen ved hovarbejdet og få det til at se ud, som der endda vår bestilt en bitte krumme. Men de vilde jo også straffe dem for dovenskab og efterladenhed. Der var tyvehuller nede på Lerkenfeldt, som de blev satte i. Herredsfogdens gård var fri for hoveri. Præstegårdens mark og så én gård til var også fri. En gård...
