Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Et lejdebrev. Idet jeg meddeler et af Kristen Iglsøs lejdebreve i aftryk, forudskikker jeg en meget kortfattet meddelelse om manden, som er mig meddelt af én, der kjendte ham særdeles godt og i længere tid opholdt sig i samme sogn. Denne mand forer da ordet: Kristen Kristensen Iglsø lod sig til daglig brug kalde Kræn, og når man snakkede med ham om...
I et sogn i Skanderborg-egnen stod det mådeligt til både med præst og degn. Præsten duede ikke til at præke, og degnen var fordrukken. Så havde bispen været der på visitats og ladet sig forstå med, at hvis de ønskede at blive i deres embeder, måtte der ske en forandring til det bedre. Men præst og degn trøstede sig med, at nu varede det vel atter syv år,...
Der var et sted, der var bleven stjålet noget. Manden var sikker på, at det var en af husets folk, der havde stjålet det, og han fik bud efter en klog mand, der skulde vise det stjålne igjen. Han kom og satte sig nu med en sort kok på skjodet. Så skulde alle folkene komme én efter én og stryge den ned ad ryggen med hånden, den skulde da gale, når tyven...
I en udflyttergård i Vestjylland boede en enke, hvis søn, datter og tjenestefolk en aften gik til dands i en kro el stykke derfra med det lofte til hende, at de nok skulde komme tidlig hjem. Sognefogden kom nu ind i kroen, da dandsen var begyndt, og sagde til de unge, at de nu skulde opføre sig ordentlig. Derefter gik han hjem og trak i en skindtrsje,...
Jeg gjorde en fodrejse med provstens søn på Holmsland, Guntelberg Abel. Vi kom så ved aftenstid til Svejstrup i Tern sogn. Nu var vi trætte, og så gik vi ind i en gård og spurgte, om de ikke kunde huse os. Jo, det kunde de da nok, for de havde en storstue med en seng i. Det var altså helt godt, og vi satte os så ned. Folkene var ved at spise deres...
For 50 år siden var vandhusene meget sjældne på landet, selv i kroerne fandtes de sjælden, og alt forrettedes under åben himmel. Kejsende damer blev af krokonen enten fort ud i bryggerset eller op i et gjæstekammer, men en natpotte havdes heller ikke altid, og således bemærkede en krokone en gang til en grevinde: Gulvet er godt nok. J. V. Nissen, Ramten.
Når høstkarlen ender dagsarbejdet, s kul han give sin le tre streg med strygestikken på leens noderside. ellers kan skidt folk tage strøget fra ham, sá at han aldrig mere kan stryge en le skarp. Vendsyssel.
Min bedstemoder sagde.'at Når hun kunde avle tredive td. byg i denher gård, var hun lykkelig. Nu avler vi firs traver, og så var der endda grund til, at de kunde avle mere byg den gang end nu, for de såede altid gammelbyg (o: grønlandsbyg), men der er jo dyrket meget op siden. Hele strøget nord for Borum var hede. og nord for byen her var også stor hede...
En kandidat Koefoed var bleven forlovet med konsistorialråd Kruses datter i Højelse. Denne var bekjendt for en god prædikant, og da Frederik VI en gang fik lyst til at høre en god præken, sendte han bud efter ham, han skulde komme og præke for ham i slotskirken. Nu gjaldt det om at nytte lejligheden, og han tog da svigersønnen med sig, foregivende, at...
I Dyrhøjbakker iNørhå har der altid gået spøgelse. En mand, der kom fra Faddersbøl og skulde til Nørhå, gik i gjennem disse skumle bakker, og da han var kommen lidt frem, borte han noget bag ved sig, der gav lyd. Det var knusende mørkt, og han løb, men det fulgte ham. Til sidst kunde han ikke længere og overgav sig. Nu får det at gå, som det kan, i Guds...
Lille-K?itid på Rugballe mark kunde læse over grise. Vi havde en gris, der var lam, og så var han også ved den. A var en dreng på en 8 år og skulde holde ved den. Så begyndte han at læse og strøg fra låret og ned ad. Tror du, det er i låret? sagde a. Hvys, ti stille, og så begyndte han igjen. Er det i knæet? ¦ Vil du være stille, knægt, og så...
Der var et sted, hvor der var blevet noget stjålet, og manden var vis på, at en af husets folk måtte have taget det, men ikke det var til at opdage. Så får han bud efter en klog mand, der skulde vise det igjen. Han kommer og sætter sig med en sort kok på skjødet, og så skulde folkene komme en efter en og stryge den ned ad ryggen med hånden. Når så tyven...
Klodden eller Tordenkalven er født i Djørup. Han var et uægte barn, kom ud at tjene som en stor skoldtringsknægt, men holdt ikke af at tjene og gik så på akkordarbejde. Sådan kom han til Lundbæk, faldt der ned i den store lade og slog sig fordærvet. Siden måtte han gå ved to krykker, og hele sin øvrige levetid forte han et omflakkende liv, da han nu var...
Min fader, der boede i Starup, havde røde steder i ansigtet og kunde ikke få dem til at gå væk. Han søgte doktor i 3 år. En dag kom en pottemand derind og vilde sælge potter. Hvad er det, du fejler? siger han. Ja, han vidste det ikke. De pletter kan a snart tage fra dig Han strøg så lidt i hans ansigt, spyttede og gjorde nogle tegninger. I det samme...
Et sted i Grimstrup er en lund, hvor de lavede brændevin i et skjul ude i skoven. Deres svin kjendte stedet godt og var vant til at gå derud for at få spolet. Så hørte de, at kontrolløren var på egnen, og så turde de ikke lukke deres svin ud. De stod så og skreg et par dage, indtil han endelig kom. Han var snarrådig nok til at løbe hen og lukke op for...
Folketro om juledag, steffensdag og nytårsdag. 1. Det er slemt at komme fastende til kreaturerne julemorgen og nytårsmorgen. Bedst er det, om man julemorgen kan fa æbler, ti sa bliver der dygtig med frugt næste år; og nytårsmorgen er det bedst at få blodpølse, det giver nyt blod og frisk mod. Men værst af alt er det at ga spisende ind i stalden, ti sa...
Gamle Mette Katrine Koklund her i Kirkeby havde selv muret sit hus. Hun havde æltet leret med benene og strøget stenene selv. Hendes nabokone hjalp hende med at snedkre og sætte dørene, for hun var snedkerkone og var bedre til at arbejde i træ end Mette Katrine. Hun havde to høns og ingen kok. Hun lagde hånden oven på ryggen af dem og gned dem lidt der...
En ung bondepige har til højtid sit hår skilt i midten og kjæmmet lidt ned ad mod kinden og strøget op bag ørerne, hvor det er flættet i to piske. Disse bliver hæftede op i nakken med hårnåle. Hun bærer over håret en kappe med en ganske lille rund puld og et lille forstykke. Til kappen er der hæitet to pibede skjæghatte (vinger), der er tre til fire alen...
I Bisballe i Lysgård var en mand, der hed Kræn Tøgersen. Der var a en gang at sy tillige med min mester. Hans kone kaldte de Maren Tøgerster, og hun var berømt for ikke at være meget akkurat. Da vi kom ind, bad konen os velkommen. "Da har vi rele lid længe efter jer, Per Krog, sæt jer ned, I skulde lige have en bid brød og en dram, men a bar så onde tid,...
En fattig mand i Ølgod hed Per Matin, og hans kone kaldte han Maren Strygevase, for det hun idelig strøg hen ad vasen. Han var tiltalt for, at han gik og tiggede. Så sendte præsten i Ølgod bud efter ham, han vilde tale med ham. Da han kom, tog præsten Balles lærebog frem og viste ham det stykke om ørkesløse tryglere. Så siger manden: "Kast om, hvad står...
