Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Skjå/d, slå et æ kow øwwer æ skjåZd, det or de to flade steder, der på koens bagpart til hver side går skrås ned fra rygbenet og bag ved hoften; sprood: det redskab på væven, som holder tojet ud til siderne, det har led i midten og er forsynet med en skyder; betteståww: lille stue til fremmede ved siden af dagligstuen, i modsætning til storstue (Le,...
En gammel mand, Mads Østergård, var meget overtroisk. Han kunde tydelig se bjærgfolk og kunde se dem stå i en hel række fra gården til møllen. En nat vågner han ved, at der er en skrumlen oppe i storstuen. Han troede jo straks, det var den Gamle selv, der' var på spil, og kaldte på konen: Gjertrud, kom op og tænd lys, og han kom også selv op og...
Midsommersaften dandsede de ung eher om midsommerstræet. Her nede var det en gråpil, men andre steder er det en ask. Der var musik, mens de dandsede, og bagefter gik de til den mand, de skulde have gilde hos, og dandsede så i hans storstue. Jeg har ikke været med til at dandse, men så på det både her og i Holeby. Iver Larsen, Errindlev.
Bolle-Jenses kone havde ham lidt under tøffelen. Da hun så lå for døden, kom de til at skjændes om, hvor hun skulde ligge på strå. Hun vilde ligge i dagligstuen, for det var så koldt oppe i storstuen. Men han vilde have hende derop. Så siger hun: Ja, a véd nok, hvorfor du vil have mig til at ligge i storstuen, du er bange, a skal gå igjen, og a skal...
Jeg gjorde en fodrejse med provstens søn på Holmsland, Guntelberg Abel. Vi kom så ved aftenstid til Svejstrup i Tern sogn. Nu var vi trætte, og så gik vi ind i en gård og spurgte, om de ikke kunde huse os. Jo, det kunde de da nok, for de havde en storstue med en seng i. Det var altså helt godt, og vi satte os så ned. Folkene var ved at spise deres...
Jeg havde en nabo i Brorstrup, de kaldte ham WolleNiels og hans moder Wollekonen. Da moderen var død. blev begge brødrenc ved at gå ved hinanden. En gang om vinteren kom Niels hen til os og siger: >A skulde da ikke tro, to jer pige kunde komme hen og malke vore koer, nu har de stået i to dage, og vi kan ikke lade dem stå længere. Søren er gået til...
Her på egnen har i stuehusene aldrig været vinduer ud til gården. Indretningen var simpelthen sådan: a. forstue, b. dagligstue, c. 3 senge, d. kjøkken, e. kammer, f. storstue, g. fåresti. .lens K. Raj, Gassum.
Kår undtages skolen var der ingen grundmurede huse i Tovstrup, og langt mindre med tegltag. Der var ikke en gangfod under stolperne, men disse stod på sten med et stykke tommer imellem. Væggene var af vendrelod. som der tales om i historien om dronning Bengjerd, der sagde, at slige boliger var gode nok for bonder. På disse vendrede eller flættede vægge...
I kvægpestens tid (omtrent 1750) fik alle Jes Tli.ivsens kreaturer smitte og døde undtagen et eneste. De lukkede en kalv inde i et lille rum oppe bag pisselen (storstuen) for at drætte den op der, og det lykkedes, den blev ikke smittet. Pastor Jensen, Ringenæs.
Pastor Bruun i Sagsild var en fodt Nordmand. Det var en myndig herre nærmest som en officer, og alt hvad han sagde, skulde være ret. Han sagde du til og var brutal mod sine undermænd, men krybende mod sine overmænd. Når han havde præket i kirken, gav han gjærne til eftermad en skjældpræken over de dårlige veje. Han havde kjøbt sig en vidsporet, lukket...
Por nogle år siden blev noget lærred stjålet fra manden i en gård på lieden. Hvem tyven var, vidste man ikke til sikkerhed, men én af gårdens folk var stærkt mistænkt. Nogle dage efter at tyveriet var sket, kom der en mand til gården, som lod sig forstå med, at han nok kunde vise det stjålne igjen, hvis han måtte blive der om natten, hvilket derfor...
Der var kommet et havlig ind for Stenbjærg, og det var blevet båret op i strandfogdens gård. Derefter sendtes bud til herredsfoged og distriktslæge, at de skulde komme at syne det. De mødte en tidlig morgen, endnu inden manden var kommen op, men han bad dem gå ind i storstuen et øjeblik, til han var kommen i klæderne. Herredsfogden, der mente, at liget...
Det var den 9. januar 1839, da var min mand og mig til julegilde ved min mands broder, Hans Vind i Kjærbøl, og der var mange med fra Farup. Da vi havde fået vor beværtning og stod opstillede til en kontradands, da kommer der en mand og råber: Hvad tænker I på, I mænd fra Farup by, I står her, og vandet er inde ved byen. Da bliver de så forfærdede, at...
Der føg en gang syv kjæltringer inde i Torup, for det var sådan et grusseligt fog, og de var der vist i fem dage. De lå om natten på halmbrønger, der var bredt på gulvet i stuen, men om morgenen var de tidlig oppe for at binde balmen sammen og feje. Der var en af konerne, der var noget doven, og hun fik også bank hver morgen. De var ellers meget...
Min moder kom en gang til en gård på Endrup mark i Karby og vilde bede om logis. Ja, siger konen, det kunde hun så inderlig gjærne få, når hun vilde love ikke at stjæle fra hende. Men a tror nu ingen tyv der var, der vilde ikke love det. Jo, for de havde ikke anden plads end i deres nørre-sengkammer, og så skulde de gjennem storstuen. Det var jo...
Kristen Rank i Fjeld skov var en rigtig rover. A 1 oserede hos ham i 3, 4 nætter, og det var pæne folk imod mig, men a havde jo heller ingen penge. Det var derimod prangere og sådanne folk, han gjorde det ved. Det var en lille pige på 7 år, der fortalte det om ham, og sa tog de ham og gjorde undersøgelse. Der fandtes elleve benrade under tre fjæl i...
Der var nogle røvere her nede i Dronninglund, de havde deres røverkule ude i Dronninglund hede. Folk kaldte dem Rytterdals tyve. De stjal mange steder, men man kunde aldrig opdage, hvor de havde deres tilhold. Så kom de ind et sted, hvor mand og kone var ene hjemme. Dc havde hængt for vinduerne og var ikke så meget dristige. Så hørte de, at der gik nogen...
Vi brændte en 18 skpr. korn hver ugedag. Men forud skulde der brygges for at få gjær til brændingen. Så skulde vi til at sætte det. Kornet var forud blevet malet, det var rug og byg og malt sammenblandet. Det blev mæsket med kogende vand, og så blev der sat gjær på. Så skulde det stå et par dage og bindes tæt til. Når så låget kom af, rygede det op i...
Der var en gammel skytte på Tjele, der hed Knud Skytte, han vilde se, hvad forskjel det kunde gjore med at smøre hans støvler og ikke smøre dem. Så smurte han den ene og ikke den anden. Den støyle, der ikke blev smurt, den varede ikke uden en dag længere end den anden, og siden den tid smurte han ikke hans støvler. Han bildte også folk ind, at han havde...
I en by 3, 4 mil vest for Vejle var det en gang skik, at man om julen udklædte en stor dukke, som skulde forestille Jesusbarnet, og man drev nu sine løjer med den ved legestuerne. Den sidste gang de brugte den skik, drev de deres kådhed meget vidt. Forst dandsede de i laden og havde deres morskab med den der. Derpå gik de ind i storstuen, men glemte at...
