Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
P;i6tor Knudsm i Beder levede ugift og var meget rig. En præst i StorcRing sagde en gang til ham: De har ikke mere end 3 mark 12 skilling i udgift om året, det har jeg regnet ud. De tager til Århus 6 gange om året, det er 8 sk. i drikkepenge hver gang. Så skal de have 12 skilling til tobak. Dertil svarede Knudsen blot: Hm, nå sådan, jaja*. Han prækede...
Anno 1786 d. 4. september var det den grueligste storm, som jeg har oplevet, og nogen kunde huske. Den skade, stormen forårsagede, var meget stor. Følgende kornlader blev rent kastede over ende: i Tørring 13, i Bøvling 15, i Hove 1*. i Fabjærg 9, i Lomborg og Rom 18 huse og lader. Vandborg kirketårn slog ned og ruinerede degneboligen og til al vanheld,...
Søfolk bolder ikke af at have lig ombord, da de sa får storm. Man må ikke fløjte, hår man er til søs, for derved kalder man på stormen, som da også kommer. N. P. Olsen, Selsingg&rde, Samsø.
En gang om året fik skolebørnene mjød i skolen, og jeg var ængstelig for, at de skulde drikke for meget. En dreng, der kom til præsten med en kurv, hvori var en hane, fordi han gik til præst, blev af denne spurgt, hvorfor han ikke havde sin lærebog med. Jo, den var så simpel, han havde stødt den på æ håner. Præsten troede, at det var hanen i kurven, han...
En 8, 9 fag hus væltede for en bonde i Vitten i en stærk storm. Han beklagede sig over, at det ikke var ødelagt ved ildebrand, ti så skulde greven på Frisenborg have bygget det op. Nogle af hans gode venner rådede ham til at henvende sig til præsten og degnen for at formå dem til at skrive en ansøgning om hjælp til grev Fris for at få det opbygget....
Når man ikke vidste, hvad tro de ilanddrevne lig havde, måtte de ikke komme i kristen jord. I æ stød (o: det sted, hvor hesten trækker ånde, før den skal til at trække videre op ad bakken) der var begravet en død mand, som var drevet op en gang, og mange fortæller, at de har set hans gjenfærd. Det var omtrent midt vejs mellen Stenbjærg og havet. Forældre...
I den Tid de sejlede med Tømmer fra Norge til Gabet, da strandede der en lille norsk Slup ud for Bjærggård, og den drev i Land med Bunden i Vejret. Så skulde de jo i Gang med at losse ud af Træet og huggede Hul på Bunden, for at trække det der ud af. Da de kommer ned i Lasten, hører de noget levende inde ved Skotten, og Kontrollør Lange, som var der...
Gården Størt-om i Nærheden af Knudshoved lå forhen i Povlsgård, som består af 3 Gårde. Efter at Povlsgård 1632 var biovon ødelagt ved Ildebrand, blev Stortom flyttet til det Sted, som ovenfor er nævnt, og en af dens Marker har sikkert også været der. Flere Lokker skal så være tilbyttede imod nogle fjærntliggende Marker. Således skal Lokken Kopperholt...
I Midten af det 18de Århundrede boede der på Malle Hedegård en Selvejerbonde, som kaldtes Just Hedegård. Han var en meget velstående Mand efter den Tids Begreber, og foruden Gården ejede han en Del af Vilsted Kirketiende samt noget Strøgods. Efter hans Død blev Gården solgt til en Mand fra Han Herred, som hed Lavst Bleged. Om ham fortælles, at han tit...
Da Karl Gustav i 1658 var kommen her over til Sjælland, blev hele Landet jo oversvømmet af Svenskere, og der kom også en Kommando under Anførsel af en Officer til Ovrø. Svenskerne opførte sig meget hensynsløst her, og Officeren fortalte, at når Karl Gustav havde bemægtiget sig hele Danmark, så havde han lovet ham Øen som hans Part af Krigsbyttet. Han...
Gården Størt-om i Nærheden af Knudshoved lå forhen i Povlsgård, som består af 3 Gårde. Efter at Povlsgård 1632 var bleven ødelagt ved Ildebrand, blev Størt-om flyttet til det Sted, som ovenfor er nævnt, og en af dens Marker har sikkert også været der. Flere Løkker skal så være tilbyttede imod nogle fjærntliggende Marker. Således skal Løkken Kopperholt...
Min Onkel Theodor Matzen var Skibstømrer, og han sejlede da med et Skib og lå nede i en Kahyt sammen med Kapitainens Søn. Så en Aften havde han haft Vagt, og hen på Natten sagde Kapitainen til ham, han skulde gå i Seng; »det bliver rimeligvis strængt Vejr, og der kan måske blive Brug for dig.« Han gik så til Køjs, men da han havde ligget og sovet noget,...
Rersøerne var en Mikkels-Aften ude at fange Sild i Bæltet (gå i Bælt, drive i Bælt). Det blev en forfærdelig Storm, så man aldrig havde kjendt Mage. De var ved Sprogø, da Stormen begyndte med Nordvest, og så stærk var den, at de ikke kunde komme ind til Korsør, men måtte drive ind til Skjelskør. Fra den Tid var de bange for at fange Sild Mikkels-Af ten,...
A tjente på Hvisselbjærg i Alslev, lav a var en 15, 16 År. Vi havde en Røgter om Vinteren, og han skulde rejse til Majdag, så skulde a passe Kreaturerne efter den Tid. En Dag kommer a og skal vælte Hø ned til Kreaturerne, og kommer da op på Stænget og giver mig til at skrabe sammen på det, for der var jo ikke meget tilbage ved den Tid. Stormen havde...
Gravers Nørgård hed en mand, som boede i Stenbjærg ude ved Vesterhavet. Han havde for skik hvert år at sejle til Norge med gryn, da dette gav en god profit. Når han kom hjem fra disse ture, skulde skuden gjerne renses og fejes. Der var så nogle gamle koner, som havde den bestilling, og derfor fik de aldrig andeu betaling end de gryn, der var bleven i...
Der var krig imellem Danmark og Sverige. En stor svensk flåde lå for anker i Albæks bugt og ventede på at overfalde nogle norske skibe, der fra Norge agtede sig til de danske kjøbstæder med deres varer. I Skagen så man allerede skibene i Vesterhavet og beregnede, at de næste dag vilde blive opsnappede af de Svenske. I denne nod beklagede de gode...
Også her på Samsø ansees det ikke for rådeligt at fløjte om aftenen, da Fanden står bagved den fløjtende og blæser ham i nakken. Ligeledes holder mange søfolk ikke af, at der fløjtes om bord, når man er på soen ; idet de påstår, at det er at kalde på stormen. Dog blæser mange søfolk hvislende mellem tænderne, når de ligger i søen for vindstille, som for...
Når om efteråret stormen pisker havet, da plejer "Knopmanden" at lade høre fra sig. Langs med stranden nord for Liingerhuse, omtrent midtvejs imellem Langerhuse og Knopper, der bor "Knopmanden." Hans egentlige hjem var æ Knop, en høj og prægtig klitbakke, som forlængst forsvandt i "den blå ko"s grådige gab. Men stedet vil altid være kjendeligt, da man...
En nat rasede Vesterhavet usædvanlig heftig, bølgerne skummede op mod den stejle bakke og tog store stykker af landjorden med sig ud i dybet. Mangt et skib gik under den nat. Da stormen havde lagt sig, gik en fattig mand fra Tårnby ved Hjørring ene til havet for at finde vrag, og stødte straks på et men neske, der lå bevidstløs på strandbredden. Da han...
Ved gården LunJenæs i Skjærn sogn har der stået og står tildels endnu en gammel ladebygning, hvorpå stormen i januar måned i år har gjort en del ødelæggelse, så at den nu skal nedbrydes. Om samme ladebygning fortælles, at den for mange år siden blev bygget af en Nordmand, der gjorde det således, at ingen mus vilde opholde sig i bemeldte ladebygning. jens...
