Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En gårdmandssøn fra Hads herred, Frands Stormgård, kom til min bedstefader, som var præst i Præstholm, og bad ham læse med sig, da han vilde studere. Det skete, og senere blev den unge mand sekretær hos gekejmeråd Schak Eathlou på Rathlousdal. Senere kom han til grev Frijs, og han overlod ham en mølle i fæste. Altså var ban nu møller og blev så gift med...
Ætter jæ hae fået men dawre, åe jæ te oone c stokke smiema. å syww in bytte skjormjælk te, mæn hun vår så swer som æeke. Vor moer såå rejte nåk, a jæ så velle AlØ dænd kååle. hute jæ sore: De tyer ette, mæn jæ fek hend ilæ/n. da jæ gik hæ/en etter meavten strås før soolbjære, a våwwere hder jæ aller vøser, så længe jæ ka båwsé, å jæ mådde åwvven i...
Jow, do æ sne joiv po et: har hastværk; slowwn: sagtne, de slowne mæ blæsten, også om pine; delken: skure, fordybning i gjenstande, kaldes også skrip; pejte: dunk, en donk sikåri; æwwl: soge trætte, ban æwle sæ enå po jæn, æwles å kjæwles; hjajj: et gammel udmagret og, også om personer, der ser forslidt og forasede ud, hærom hjajj ; skwajepøls laves af...
E stok brø rundten om æ rowwle: en hel rundenom; jygengræs: katteskjæg. Sønderjylland. H Tofte, Skårup.
Froken Caroline Bruun i Odense frøkenkloster har fortalt følgende: Efter hvad min moder fortalte, så gik hendes fader Christoffer Nicolaj som barn i en skole i Haderslev. (Han døde 1807). Da han en dag gik på gaden, blev en dreng kastet hovedkulds ud af en dør og faldt lige foran ham. Drengen var forældreløs og blev slemt behandlet af plejeforældrene....
Jeg var i skolen torsdag formiddag den 30te marts, og kl. halvtolv ser jeg sognefogden ride i galop forbi. Da der var uro i blodet på os, kunde jeg tænke, der var noget på færde, og lob da ud af skolen og råber ham an: Vogn Pedersen, hvad er der ved det? Hå! siger han, slaverne er brudt ud af Eendsborg og skjænder og brænder overalt, de har været...
Pastor Heinsen i Brørup blev hentet til en syg kone, som han skulde berette. Naboen til den syge, Jens Sørensen i Hedegård, havde lovet at hente ham, og han havde en noget enfoldig karl, der hed Per, som han sendte afsted efter ham. Før han kjørte, sagde husbonden til ham: Du må passe på, Per, når du far præsten på vognen, at du kjører til, alt hvad de...
Vor nabo, Mads Præst, kom tit over hos os om aftenen. Så begyndte han at fortælle historier, og han kunde flere, end der er dage i et år. Til sidst blev han selv så bange, at han turde ikke gå ene hjem, og han var endda en stor, stærk mand. Han plejede da gjærne atZ sige 'til min. fader: Du kommer til at folge mig forbi den sten, der ligger her ude ved...
Den mand. Søren Sal i Brandsirup kjøbte gården af, kaldte de almindelig den slemme Per Krogstrup, for det han var så fuld af spilopper og gavtyvestreger. Søren Sal fik gården for spotpris, for det ingen turde kjøbe áen og så Jage ham på aftægt med del samme, hvilken forpligtelse jo fulgte med. Gamle folk har fortalt meget om 'den samme mand. Her er et...
En gammel politibetjent i Hillerod var pebersvend og en stor særling. Han beboede et stort værelse på rådstuen og lavede selv sin mad. Middagsmaden spiste han ikke før i mørkningen. Nogle unge svende fandt nu på at gjøre ham forskrækket. De vidste, at når han havde kogt sin suppe eller ærter, hældte han det i en stor skål og satte denne lidt hen i...
Det var omkring ved 1840, da levede der i Horsens en mand ved navn Per Springer. Han var en begavet person for resten, men vilde altid spille fin mand uden at bestille ret meget, og sørgede altid for at være godt klædt. Som ungt menneske, lav han var soldat, var han pæn og velskabt og så godt ud i uniformen. En dag, han gik på Østergade i Kjøbenhavn, så...
Der gik én om og tiggede, de kaldte Lange-Grehog én, de kaldte Studenten, fulgte hende. Hun var 'edst til at i betle, for han forlangto ikke andet end en dram eller en skrå, men hun derimod krævede dygtig ind. En gang kom de til Grove til en mand, der hed Søren Govl. Lange-Grete forlangte rask væk. Så sagde konen omsider: Nu får hun ikke mere i dag....
Imens der fra Silkeborg-egnen blev kjørt en stor masse trævarer ud i Vestjylland, var Kragelund et passende bedested, og derfor blev kroen her indrettet, Da der hyppig skete overfald på disse vognmænd, havde de altid en af vognens kjæpstokke til at sidde løs, for at den nemt kunde tages af og bruges til forsvar. Efter Niels Jensen, Balle.
Der kom et menneske her sønder af æ land og gik og bad om. Så stod æ her osten ved huset og arbejdede ved båden og så nok, han gik fra hus til hus. Konen var gået ud ad stalden at malke, og æ sad jo der og obselverede, te ha gik, og der stjæler han to nidsakse fra os, og konen havde endd lånt den ene, de lå i vinderet, og vores egen var øjet klinket i....
Vi havde ingen landevej og kjorte, hvor vi kunde, om vinteren i vand og om sommeren i flyvesand. To steder skulde vi ned på stranden at kjøre, når vi vilde til Skagen. Der var især to miler, vi skulde uden om. Den ene kaldtes Stokmilen, og den anden Franskmandsbakken (nu sanden). De to miler er ikke langt fra Skagen, tre fjerdingvej og én fjerdingvej....
Bønderne her på egnen, vest for Århus, kjorte engang imellem til kjøbstaden, når de nemlig Havde noget at sælge, f. eks. æg, høns, ænder, lidt smør og ost, lidt havre og noget favnbrænde. De kjøbte nemlig om vinteren ved skovauktionerne høge på roden, savede og kløvede det til gavntræ og brænde. Det storslåede brænde var det da, de kjorte til Randers...
Studedriverne havde deres bestemte pladser at søge til, når de drev studeflokkene sonder på. De lå i Eruer-Krogård, i Jullingsholm eller Sønder-Omme, i Hovborg kro og i Foldingbro og Dover. Men de kom ikke til Grindsted eller Hulkjær mølle ved Holsted. Her til Hovborg kro var den gang 833 td. land. Der boede en mand i Lintrup, der hed Thomas Karsten, og...
Først får vi kjort et læs ler og så et læs sand. Leret blødes godt og bæres ind på gulvet, og så kommer der sand i, og det hele æltes godt med fødderne. Der kan blive fire æltninger al et læs ler, så vi tager ikke for meget for ad gangen. Når det er æltet sådan, væller vi det rigtig godt på et bord, grydebordet, og så slår vi stokke lige så svære, som...
Vi har også haft majtræet her. Det var en stor poppel, et rigtig smukt træ med stor krone, men nu er det ryddet. Det var behængt med krandse majaften. Både karle og piger skulde pyntes med stads, og så dandsede vi omkring træet majdag med musik til. Der blev kastet lod om, hvem der skulde være majkonge og majdronning, og de var udpyntet mere end alle de...
På Heiners drev man husflid efter en større malestok. I enhver gård var der et velforsynet huggehus med høvlebænk og i regelen drejelad. Alle lavede river, hamler, træskovle o. s. v. De fleste lavede også møbler. Omkring i gårdene stalder ikke alene stole og borde, men også klædeskabe og chatoller, og alt er så smukt og solidt, at man må forundre sig...
