Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Kweeg: fåreyver: swerp, en slem swerp: tab i bedriften; allat: rask, rap; pewek: lille stykke, bid eller mundfuld; vrat: agerende ; mwåt: travlt: han æ så ravvse : dorsk, halv sovniy : skronni: en slags grvnkage bagt i isterhiuden : hjams : utilpas; ban æ rærrend får et: fuldkommen dygtig; hamel: om fuldkjærnet korn, om en meget myndig person; han ruer...
Pastor Mygdal i Nørre-Snede gik i en beskidt trøje af grovt gråt klæde og bukser af lignende stof. Han vilde godt være vittig, men var ikke altid heldig dermed. En clag havde hans kone været ude at kjøre, men var væltet og havde brækket benet. Så sagde han: Min kone vilde ud at adsprede sig, og hun fik også sit ønske opfyldt. Hun blev minsæl også spredt...
Der boede en gammel mand ved kirkevejen hen til Malt der omme ved hovleddet, og han var skrædder. Så havde han været i Maltbæk at sy, og da han gik hjem, kom han forbi kirken. Der gik en hvid hest sønden kirkeD og græssede, men han blev ræd for den og troede, det var en gjenganger. Men endelig opdagede ban, hvad det var. Nu var han meget stam, og da han...
Der kom ofte natmandsfolk til mine forældres gård i Skygge, Kragelund sogn. Jeg husker bedst én, som hed Kristoffer Betzer. Han kom tit med kone og børn, og hun hed Else og var en gårdmandsdatter fra Salling, som kjæltringen havde fået overtalt til at følge med sig. Børnene bar hun i en sæk på ryggen. Min moder sagde altid, at det var synd at nægte dem...
Rakkerne vilde gjærne fange kattene og stege dem, for de kaldte dem husharer. Når en rakker blev for gammel til at folge med de andre, grov de et hul i jorden og put ham derned, gav ham en meldmad i hånden og dandsede så runden om hullet, idet de sagde: Hils fader Abraham fra mig-. Lange-Grete hørte med til det parti. Jens Kristian Svin og Abelone...
I en gård i Rørkjær findes endnu to skåler med låg til, der har været brugt ved begravelser, når gjæsterne fik varmt øl. I den ene findes der endnu en si af samme stof som skålen til at holde brødet tilbage, når der blev drukket af skålen, men i den anden er den brækket af, og man kan tydelig se, hvor den' har siddet. I det varme øl var der brækket...
I ældre tid har det været skik ved bryllupper at tage føde med til kirken, nemlig meldmader i en æsk og en munk med øl og en anden med brændevin. Når brudeparret nu var bleven viet, skulde de ned i præstegården at have brod og brændevin, og så skulde de igjen en tur op i kirken at gå unge folk i kirke. I den senere tid har det været skik at gjøre dette...
Når et barn er døbt, skal det sove sin forste søvn i kristenklæderne, og når det bliver afført disse, skal de hænges op, ellers bliver barnet lille af vækst. Katrine Glud.
I min moders ungdom i Edslev var højtidsdragten der for piger røde bindærmer og grønt livstykke; mørkt hvergarns skjørt med en grøn bort for neden. Over skuldrene bar de et silkeklæde, som blev fæstet på brystet med nåle. På hovedet sniptøj (o: brede kniplinger, som var stivede), og på baghovedet en lille puld af sort silke, som var udsyet med kulørte...
Der var en degn i Strandby, der hed Hopp, han var der før Holm. En gang havde han været i by sammen med degnen i Farsø og nogle flere. På hjemvejen gik han i bækken, der er syd for skolen, og som der den gang ingen stenkiste var over. Han blev siddende fast, og de andre savnede ham og råbte: Hopp, Hopp!" Dertil svarede han: Jeg hopper F. i mig alt hvad...
En slagter i Lustrup skulde slagte en gris. Da de skulde have reb på den, løb den ind imellem hans ben, og ban kom til at ride på den. Den løb ud på gaden med ham, og der kom han imod hans nabomand. Hvad, hvor vil du hen, Stoffer?" siger han. Slagteren svarede: Æ ved et ittek, for de er ittek min æjen ærend, æ dræjer i". Povl Jørgensen, Stens.
Der var en rakkerfamille her ovre i et lille hus i Torsirup, og det var den sidste her på egnen. Manden hed Abraham, og den gamle Stoffer skulde være hans fader. Om sommeren kom der tit en flok at besøge ham, det var jo af familien, for der var sådan et afkom efter den gamle Stoffer. Børnene kunde selv krøvle af vuggen på kvindernes ryg og over agselen...
Der var et hus i Hullig, de kaldte Stofferhuset, der holdt rakkerne til. Somme tider var der en 40 stykker, og somme tider var der kun mand og kone. Han hed jo Gamle-Stoffer. Stofferkonen var så dygtig og ernærede hendes mand. Noglet hængte på brystet af hende, og hun kunde strikke en stor karlehose o æ dag, det var jo ikke skik på denher egn. En dag det...
Kristenvåret er en meget lang og smal kjole af tykt, rødt silketøj, hvorpå der er syet et kors af sølvbrokade således, at enhver af de to striber nåer fra barnets ene skulderblad til den modsatte fods tåspidser. Dertil hører en hue af samme stof, også smykket med sølveller guldbrokade. Nik. Christensen.
Konernes daglige dragt. En sirtses hue dækkede det øverste af hovedet, og håret var opstrøget med et strygebånd. Et sammenlagt klæde af blåtærnet bomuldstøj var bundet om panden så nederlig, at det ganske skjulte håret. Hun bar en strikket kraprød trøje med ærmer, der støttede ovenfor albuen, en brystdug derover (snørliv). Om sommeren var den af samme...
En gammel kone. som var til højstads. var iført en stoffes kjole, meget langlivet, med kropne albueærmer. Et smukt, hvidstribet tørklæde var kastet om halsen. Mørkeblå strømper og sølvspændesko. De havde bomuldsvanter på hænderne. I den ene hånd holdt de et hvidt lommeklæde, der var smukt sammenrullet, og der var stukket en blomsterkost af ambra og...
En ung bondepige har til højtid sit hår skilt i midten og kjæmmet lidt ned ad mod kinden og strøget op bag ørerne, hvor det er flættet i to piske. Disse bliver hæftede op i nakken med hårnåle. Hun bærer over håret en kappe med en ganske lille rund puld og et lille forstykke. Til kappen er der hæitet to pibede skjæghatte (vinger), der er tre til fire alen...
Klædedragten i Frær bestod mest af skind og hjemmegjort tøj. Konernes og pigernes stadsdragt bestod for noget over hundrede år siden af en lysegrøn trøje med store opslag på ærmerne og med store runde sølvknapper ned foran samt rødstribede skjorter. Ved højtidelige lejligheder brugtes bade sko og træsko, på skoene var der blanke spænder. Hverdagsdragten...
Mændene brugte blot deres støvler og den blå uldhat og bla kofte, når de skulde til alters eller til offers. Dette tøj var ensfarvet. Den grå kofte tog de til kjøbstad med og til gilder, og så gik de i skindbugser og træsko. Disse bugser var sværtede eller hjemmefarvede i blåtræ og vitriol, men det smittede, så huden blev sort af det. Den blå hat m. m....
Vaild (vådeild) fremkom derved, at folk i gamle dage ofto måtte låne ild, da man i den tid ikke havde tændstikker. Nar der så i et hus kom lorskjellig slags ild sammen, fremkom våilden. Det skulde stå i pagt med en ond magt, der drev kogleri, indtil våilden havde gjort sin ulykke. Våilden etterlod sig altid en sort, glindsende forkullet plet et sted i...
