Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En fin Frue havde været i Selskab og skulde kjøres hjem om Aftenen. Idet hun nu steg ind i Vognen, bemærkede Kusken, at hun havde mange Diamanter og Guldringe på sig, og så besluttede han at plyndre hende og kjørte en anden Vej. Da de havde kjørt en Tid, syntes Fruen, det varede så længe, inden de kom hjem, og hun så da ud af Vinduet og opdagede nu, at...
I Årene mellem 1810 og 1820 var der en Biskop i Ribe, som ikke var stort bevendt. Navnlig var hans Pengesager i en dårlig Orden, og han gik da også til sidst helt fallit. Bispegården og Præstegården til Katrine Kirke lå så nær ved hinanden, at Haverne stodte sammen, og man havde Adgang fra den ene til den anden. En sen Aften sad Pastor Satterups Kone og...
Når mau horer gjogen første gaug en forårsmorgen, eller, som man siger, på fastende hjærte, så er man gjækket af den, og det, at blive gjækket af gjogen, betyder ulykke. Min fader var urokkelig i den tro, da han ved egen erfaring var bleven overbevist herom. Han havde en morgen hørt gjogen, inden han havde spist, og det tog han som et ondt varsel for det...
Det var i himmelfartsugen 1822, at en bødker i Åle var ved at hede nogle trækar og var så uforsigtig, at han brændte huset af, og branden udbredte sig til en stor del af byen, som blev lagt i aske. Han havde en svend, der var ham behjælpelig med at redde, og som de nu begge gik med en kiste, skred taget ned imellem dem, og svenden døde i ilden. Der...
Frands i Niirhalne var forlovet med en enke på en af Åstrupgårdene. En aften vilde han besøge hende, og da sfi han lygtemanden hoppe langt borte på engen ved Græsrimmen. Så dristede han sig til at pege fingie ad ham, men aldrig så snart han havde gjort det, stod lygtemanden ved Båden af ham. Det var en lille mand i en blå frakke. nåede til knæerne, han...
Min broder gik en aften her på gaden, og lige med ét så faldt han, men stodte sig ikke. Han var ikke vel rejst sig, for han var nede igjen, og sådan gik det en 5, 6 gange, men han stodte sig aldrig. «Hvad, kan a ikke gå her, så vil a stikke tværs på,» og så gik han over Bondekjcer. Så faldt han ikke, men han blev syg, da han kom hjem. l. N.
Terkel Rude kom en gang ned til Ildved Abro, og der modte han en ligskare. Så vilde han stå op på en sten for at se op i vognen, da han var en meget lav mand, om det var en stor eller lille kiste, og med det samme vilde han tage i kanten af vognen for at se bedre. Men da stodte det til ham, så han faldt ned i åen, og han kom nok op, men var noget syg...
En kone ovre i Hedehusene i Olgod lå vågen en nat og hørte, at de sang i laden ved siden af, for den stodte nemlig op til sovekammeret, Så stod hun op af sengen og kunde høre, hvad det var for en salme, det var nemlig en ligsalme. Hun blev stående oppe, indtil salmen var sungen færdig, og gik da i seng igjen. Den gang var hun enke, blev kort efter gift...
da.etk.DS_02_H_00347
En mand, der en efterårsnat skulde gå fra Ojjpesundby til Frederikssund, så under vejs en hest, der græssede i en groft ved landevejen. For mageligheds skyld fik han lyst til at ride. Hesten kunde nemt løbe tilbage igjen, mente han, og han kunde spare på benene. Han satte sig da op på den, og den tog af sted i fuld galop, men stodte så afskyelig, at han...
Hun så kun tre fruentimmer, den ene hendes moder, den anden bendes mormoder, som begge var døde for lang tid siden, og den tredje en ukjendt. De to første puffede og stodte til hende, hvor hun sad, så hun kunde tydelig mærke, hun var i vejen, skjondt hun sagde til den første: «Nej, jeg er ikke, går du ikke, så æder jeg dig.» «Nej, du gjor vel...
Henne i Rerringe sogn blev beboerne en gang enige om at ville søge at få udryddet alt det kryb, der var i sognet (o: rotter, mus, hugorme, snoge o. s. v.), og da der til den tid var en klog mand i sognet, henvendte de dem til ham. Han var også villig til at besorge det væk, men han stillede flere betingelser. Således forlangte han først, at beboerne...
En gang fandt nogle hostfolk liget af en havfrue med hængende bryster og skjællet fiskehale ligge på marken. Hun var bleven ødelagt af torden. De morede sig med at stikke til hende med stokke, river og høtyve, men da en hyrdedreng, som på den varme sommerdag gik med bare ben, stodte til hende med foden, rådnede den op på ham. Næste dag, de kom der, var...
Kn gang ved nattetid gik tre mænd ud til Klmnhbj ved Hjorring for at forsøge lykken. I samme hoj ruger en drage på en stor skat. Da de var komne derud, begyndte de at grave, og de gjorde noje aftale, at ingen måtte sige et ord. Da de nu havde gravet dybt ned i jorden, stodte deres spader mod en kobberkiste, og nu gjorde de tegn til hverandre og tog fat...
Nord for Hjorring ligger Klovrihbj. For mange år siden lå der en stor skat begravet i denne hoj. En nat gik tre mænd fra byen ud til hojen for at grave skatten op. For de begyndte at grave, taltes de ved om, at mens de gravede, måtte de ikke tale sammen, ti så fik de ikke skatten. Nu begyndte de på arbejdet, og kort efter stodte de på en kobberkiste. De...
Byen Hjorring er meget gammel. Dens navn har man villet forklare på flere måder. Her er én af dem. Tæt uden for Hjorring ligger en hoj, kaldet Kloonhoj. Der var en gang nogle mænd ved at grave efter en skat, som der var nedsat. De stodte da også på en kiste af jærn med en kobberring. Denne ring tog de fat i, og da de havde kisten omtrent ovenpå, siger én...
På en gård i Kollerup var en gårdbuk, som rogtede to øg, og de måtte al tid være ens af lød, ellers vilde han ikke passe dem. Når karlen vandede dem, plejede gårdbuk at sidde på stalddoren, og stodte de dem løs, var han godt fornojet og lo. En aften rendte de fra karlen, og folkene rendte efter dem, men kunde ikke få dem ind. Gårdbuk måtte da endelig...
Vesten for Ro venborg i Vejrum ved Struer lå en hoj, som i den senere tid er bleven slojfet, og der boede eliefolk. De havde tillige deres gang i en lavning, hvor der løb en bæk og stod nogle gamle piletræer. Under et af disse var der et hul, og det var nedgangen til deres bolig. Folkene i Rovenborg levede i god forståelse med eliefolket, og hver...
