Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Et par kjæltringer kom vesterfra ad landevejen gjennem Tåbøl og skjsendtes meget hæftig. Per Janderup stod på samme tid i Tåbøl kroes lade og tarsk. Da han hørte skjænderiet, tog han en splittet slagvol ned, og idet parret passerede forbi, langede han ud og slog kjællingen i nakken, så hun var lige ved at dejse, hvorefter han skyndsomt trak sig tilbage...
Der var en mand i Store-Lime, der hed Søren Jakobsen, han boede der, mens Nordmanden var pa Engelsholm. Så var det i forårstiden, lav Søren Jakobsen var ved at så havre, da kommer han hjem en middagsstund og vil have hans middagssøvn. Nu havde han en bitte hylde inde i stuen lige tæt ved sengen, hvor han havde hans natlue liggeude. og han vil række op og...
I min drengetid kan jeg godt kuske, at jeg flere gange så stakkelsfjælen. Den kaldtes altid sådan og var en fjæl på en halv alens eller tre kvarters længde. Når der kom en tigger til byen, henvistes han til den mand, der havde stakkelsfjælen, og fik da der en almisse, som bestod i et stykke brød og et stykke ost. Når han havde fået sin almisse, var det...
Det var et år, der var knapt med foden, og der gik mange stoddere. De fleste af dem var nede fra Ejsing. Så kommer en af dem til Tørring præstegård og beder om et stykke brød. Pigen sagde nej, lian fik intet. Nej, han vilde ikke gå og bad nok en gang. Hun siger, te han måtte helst gå, for ellers kom provsten, og det var en stor, stærk mand. Ja, han vilde...
Niels Pedersen, også kaldet Greve-Niels, var flyttet til Æbeltoft at bo. Så var der en gårdmand fra Sonder-herred kjørende til Æbeltoft til Greve-Niels med et læs torv. I byen traf gårdmanden en husmand fra samme by, der hed Niels Bisp, samt skolelæreren fra hans egen by. Niels Bisp og skolelæreren udtalte sig om, at de havde stor lyst til at se...
For flere år tilbage var der en herremand på Eskjær, som gjærne vilde tiltales: Herren på Eskjær. Det lod han en Furbo vide, men denne svarede: Herren er i Himlen, men her står Døvlen slå mæ stodderen på Eskjær. P. K. M.
En gammel mand var sa slem til at stjæle. Han kom en dag ud i heden til en hjordedreng og vilde traktere ham med en tår drikke og en dram, for det var sa varmt vejr. Da drengen nu havde fået det, siger han: Ja, a kan tænke, du vil til at plukke lyng på min husbonds ejendom, og a skal nok tie med det. Men nu skal du tage et godt knippe i dag, for manden...
Der gik en gammel stodder her, de kaldte Jens Orvad, han var klædt i ene hoseskafter. Klædningen var nemlig syet sammen af støthoser og gamle hoseskafter. En gang han kom til Blokhus, siger madam Klitgård til ham: Nå, hvordan går det, Jens, med fortjenesten? Det går godt, svarte han, for nu er a bleven jordemoder. Så kan du blive her for...
Der var en rig mand, de kaldte Jens Mosegård, når han kom ud, så trak han i de ringeste klæder, han havde, og så ud som den mest fattige tigger, der var i mange sogne. Så var det en dag, han var til kirke, og der fik han sådan en lyst til præsten hans bæster. Så siger han til karlen, der kjørte for ham: han kunde ikke vide, om hans hosbond vilde ikke...
Da den skik ophørte, at rakkerne skulde aflive og flå folks heste, hvilken bestilling var anset for højst nedværdigende, vilde folk i førstningen ikke have noget dermed at bestille. Det blev derfor vedtaget, at hver mand fra præsten til den ringeste stodder i byen, hvor en hest blev aflivet, skulde røre ved hesten, for at der ikke bag eftei skulde kastes...
En stodder kom ind i et værtshus. Tre muntre fyre bød ham en mark for at sidde stille et kvarter. Han sidder nu et par minuter, men kan ikke holde det ud. Å, ja, hvad skal man sige, det blev så mænd ikke sunget for min vugge, at jeg skulde gå sådan omkring, for min fader han var general, det er både vist og sandt. Jeg kan så mænd se ham endnu lige så...
En stodder, som havde tigget sig en hel pose fuld, kom om aftenen ved solnedgang til en vanding ved vejen, og her rystede han alt sit forråd ud i græsset og ledte det bare brød fra. Så gik han hen til kanten af vandet og strittede det ud med de ord: Plump, lille stykke brød! og: Plump, store stykke brød! En mand, der kom gående på vejen, hørte det,...
1 Slagelse-egnen levede der en stodder, som gik omkring og tiggede. Han hed Hayis, men havde på grund af sin vrantenhed fået øgenavnet Yranten-Hans. Når noget ikke var ham tilpas, plejede han al tid at udbryde: Så til Helvede! og dette udtryk fulgte ham så troligt, at det efter hans død gav anledning til følgende ordspil: Så til Helvede, sagde...
Et andet sted i Ersted kom der en stodder og tiggede. Så gav konen ham et par æg, og dem puttede han i hans pose med de ord: "Hvor min pose dog blev tyk af disse to æg". Manden lavede træsko, og idet nu stodderen vilde gå og vendte ryggen til, tog manden den træskoklump, han stod og hug på, og slog ham over nakken med, te han fløj på næse og mund ud af...
Der kom en stodder til en gård i Årestrup hvor Jens Smed boede, og vilde tigge. Jens Smed tog da kagen og skar en meldmad og gav ham. Men han smed den op ad bordet og sagde: han kunde ikke æde ene brød. "Kan din slubbert ikke æde ene brød! a har været på de steder, hvor vi måtte æde råt hestekjød og være glad ved, at vi kunde få det". Han havde nemlig...
An Kjæstin Udstruppes var i sin tid stodderkonge i Lading. Hun boede på noget, de kalder Stentrappen, i Lading by. Hun kom gående med en kølle pa ryggen, der var besat med pigge, og så var der et skaft på en halvtredje alens længde. Når hun så tiggerne, sagde hun: Da skal a Sæten piske mæ lææt jer aw bøjen! Nu løb de jo, men det var ikke langt, for de...
De havde en stodderkonge i Nielstrup, og så vilde min fader, der tjente i Stubdrup, en gang have ham lidt for nar. "Nu vil a klæde mig ud i noget gammelt klæder", tænkte han, "og give mig ud for en ståkelsmand". Den gang nu stodderkongen kom over bakket, så havde han lavet det sådan, at han kunde lige slippe ind i den gård i Stubdrup, hvor han tjente, og...
Lange -Grete og Niels Rakker de var to grimme drenge. Så lejede mændene i Hem en stodderkonge, der hed Niels Jokumsen til at jage dem af byen. Han hk 8 skilling om dagen og havde en stok med en kugle og pigge på enden. Et sted de var komne ind, kom stodderkongen også ind, men ad bagdøren, og da var det nær gået ham galt. Lange-Grete fik en lang kniv...
Den første bryllupsdag mødte stodderkongen for at holde orden på tiggerne, og han opholdt sig i bryllupsgården, mens folkene var i kirke, for da kunde der i den tid komme stoddere. Vi havde en stodderkonge fælles for Ølgod, Tirstrup og Hodde, og han var ridende på et helmis, og havde en stor rød chenille om sig og skilt på brystet og to pistoler. Men da...
Der var to brødre, den ene var bosat i Vandborg (?), og han hed Jørgen, den anden Søren. Dem var folk så gruelig bange for, for de vilde tage selv og bedrage. Så træner det sådan, at der strandede en bitte norsk jagt, og han forliste det hele, den stakkel. De kom nok levende til land, men vintertide var det, og herremanden på Bøvling tog det. der var. Så...
