Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En fremmed karl kom til at tjene i en vis landsby, og en søndag, da de andre unge folk dandsede ude på gaden, sad han for sig selv oppe på et stendige og så på det og sad og slog takt med hans træsko. Lige med ét' løb de til alle sider, både karle og piger. Han spurgte dem ad, hvad do lob for, og så sagde de, det var for det heksemesteren kom. Da ser han...
Morten Skrædder fra Over-Isen var tækkemand, og han havde fået i sinde at ville få den skat, der efter gammelt sagn fandtes i Isenbjærg. Hyrdedrengene havde tit hørt bjærgmanden slå hans kiste i lås, og det fortalte de så længe for Multen, at han bestemte, det nu skulde være alvor. Han var på arbejde på gården Kjærskoved, og der var en 2, 3 voksne...
Hver juleaften skal der stiltiende kastes en håndfuld kirkegårdsjord i krybben for hver ko. Dette er blevet udført og udfores vel endnu i vore dage.
da.etk.JAT_04_0_00407
Pigerne i Varnæs havde på deres nationale hovedtøj (udstukken silkehue og bred kniplings-hovedklæde) hvide, brede silkebånd, men i Borup havde de sorte. Ved skriftemål fremsagde den kvinde, som sad yderst i den øverste stol en skriftebon, og den skik holdt sig til henved 1850. Ved altergangen går først den ældste mandsperson op til alteret, og siden går...
Under nytårsny må den, som vil se lidt ind i fremtiden, stiltiende gå ud og slå op i en salmebog, da vil salmens indhold angive livets kommende vilkår. M. G. Krag.
For at tjenestefolk ikke skal lobe bort, sætter de dem på skorstenen, gjennemroger dem dygtig og læser en besværgelse over dem. Nik. Chr.
da.etk.JAT_03_0_00920
Gudmoderen skal lofte barnet over stoleknappen, når hun går ind i stolen med barnet, der skal døbes. Påbøl.
da.etk.JAT_03_0_00880
Det vand, hvormed et barn er døbt, skal slåes på en ren sten, for at barnet kan få rent hoved. I samme hensigt toes andre børns hoveder med dette vand. C. Schade.
Har man uheld med kalve, lader man dem drikke mælk over kirkejord, som man stiltiende har hentet fra en ny grav, så dur de ikke men trives godt. Th. L,
da.etk.JAT_01_0_01200
Nær du har kjøbt en ko, og du tror, den vil rende hen, skal du tage din kniv og lukke den halvt op, og så sætte den på skrævs over stalddøren, før hovedet går ind første gang. Bind så koen og tag din kniv stiltiende og put den i lommen, så får du ikke bebor at rende og lede. H. Schade.
En mand og en kone i Skallerup var ved at hjælpe hinanden med at tage en kalv fra en ko. Han havde for skik at tage i gjodningen stiltiende tre gange, inden han tog ved, men den skik kjendte konen ikke og spurgte, hvad det skulde betyde, hvorfor han ikke tog ved straks? Sæ sagde han det, da han var fan-dig. I det de nu fik kalven fra koen, skulde hun til...
da.etk.JAT_01_0_01027
En mands hest havde forvredet sin ene fod, og så vilde han da selv prøve at signe i skjæppe, det kunde jo hjælpe for vred. Nu skulde konen hjælpe ham med det, for den ting skal der altid to til, hun skulde dreje skjæppen om, og han skulde holde foden ned i den. Så er der også det at iagttage, at skjæppen skal drejes avet om, og at det hele skal gå...
Søren Smed og Jørgen Torlund de havde en gang et spil med Per Martin og Mikkel Klinker. Søren bildte dem ind, at der var en stor skat begravet i Torhind huj i Ølgod, den var på 769 daler og nogle mark og skilling, og han foreslog dem at kaste den ud. Der skulde kastes et kors gjennem højen ved nattetid og stiltiende, og skulde der komme noget djævelskab...
En gårdmand i Orenåeynen var bekjendt for at være en meget fedtet person, og det fremgik også af hele hans færd. Om foråret satte han altid sine får så nær naboens korn som mulig og så langt borte fra sit eget korn, som han kunde. Følgen heraf blev, at naboerne måtte føde alle hans løsgående lam med deres korn. En af naboerne talte flere gange med ham...
Overtro om påsken. 1. Sildig påske god grøde. H. Brøchner. 2. Påskeregn huer kreaturerne ikke, ti den giver fodertrang. Th. Jensen. 3. Påskeaften, når skorstensilden gjemmes, nedgraves i asken en håndfuld spansk salt, som natten over skal brændes og om morgenen efter optages og gjemmes til den dag, fæet forst lades ud, da hvert kreatur får lidt af...
Folketro om nytårsaften. 1. Nytårsaften snakker den ældste ko inde i kohuset. En mand som gik der ind for at høre. hvad den sagde, hørte den sige: I år kan vi sagtens, for da er der sa meget sæd i halmen. Da manden hørte det, lod han al sin halm tærske på nyr, men så blev alle hans køer syge og døde. L. Frederiksen. 2. Møder man nytårsaften uden penge...
Henne hos vor Nabo Rasmus nedgravede de en Gang under Dørtræet i Kostalden en levende Kalv som Middel mod, at Køerne skulde kaste. Arbejdet skulde foregå stiltiende. Give S., Nørvang H. P. Johnsen Pedersen, Farre.
da.etk.DSnr_06_0_00839
For Ringorme skal man stryge 9 Gange med Solen og 9 Gange mod Solen hver Torsdag Aften, efter at Sol er nede og naturligvis stiltiende. En Kone fra Brændstrup kan sætte dem væk, men hun gjør det hver Søndag, Tirsdag og Torsdag. Søren Sejlstrups Kone i Nielsby ved Foldingbro stryger med Flæskesvær, og det brænder hun. Bothilde Olling sagde, at det kunde...
For Gigt. Tag en Flaske halvfuld af Fløde, grav den ned i en Myretue, lad den ligge i 24 Timer, gå stiltiende bort uden at tale et Ord, til du kommer hjem igjen, ellers hjælper det ikke. XXX 'JO-3 P.P.P. Hvid Kanel sættes på Brændevin, tager hver Morgen et Snapseglas fastendes. Niels Hansen Bybud, Horsens. Horsens.
At sætte Bylder væk. Der tages over dem tre Gange og siges hver Gang stiltiende: »A tåer dæm u å Mare å Bien å sætte dæm end i Lier å Stien.« Så skal de vel sættes ind et Sted i en Mur. Efter Karen Jeppesdatter, Brøndbjærg. Rostrup S., Hindsted H. Thorvald Thomsen, Møltrup.
