Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Mads Tællepind boede i Visby i Kineserlandet. De fik mange børn, og så syntes han ikke. det kunde betale sig at holde barnedåb over en enkelt, hvorfor han gjemte dem op, til han havde en tre st}7kker. De havde i forvejen givet dem navne, for at de kunde kjende dem fra hverandre. Da de børn så skulde dobes, var det ældste så stort, at de måtte have en...
Kristen Sø gik en dag til Pot mølle med en pose på nakken. Mellem Frisenborg og Pot mølle er der nogle meget stejle bakker, og her kom Kristen til en mand, som kjorte ad møllen til. Kristen bad manden om lov til at lægge sin pose o] i vognen, hvilket han også fik lov til, når han så til gjengjæld vilde gå bag ved vognen og holde lidt igjen på den ned ad...
Der var forhen mange ulve her, og der har været en ulvegrav i bakken lige her syd for byen. Den var mindre stejl på den nordre side, og der skulde ulvene gå ned til lokkemaden, som var lagt over selve hullet, der fandtes nede i graven. Denne var ellers meget stor af omfang. Den forste tid, jeg kom her, var hele pladsen ligesom brolagt med knokler, for...
En mand fra Ejdrup vilde til Nibe med et læs korn, og der var en anden mand kommen op at kjore med ham. Den sidste var en stor gavstrik. Da de var kommen til Halkjær bakke, siger han til manden, der kjørte, at bakken var så stejl, hestene kunde ikke holde vognen, og de måtte da helst spænde dem fra. Han, der var kommen op at kjore, vilde så trække...
Den gamle vej fra Bredsten og ad Ødsted gik ned ad Hvolbusk og var helt stejl. Der skal en ridende kræmmer, som færdedes med en del penge, være kommen en aftenstund og så bleven plyndet og dræbt. Den samme nat færdedes en kone her af sognet der ad, og hun hørte, der var aliarm og myrderi, men så blev hun ræd og gik helt uden om, og så véd en jo ikke...
Der var en skrædder, det var sådan et stykke vigtig prop, ligesom de fleste skræddere, og han sidder en dag og skjærer til. Så kommer hans kone ind og siger: Hvad er det, du der klipper? Jeg klipper ikke, jeg skjærer, sådan hedder det i vort sprog. Det har a lige kjær, siger hun, når en bruger en sags, sa klipper en da. Ja, men jeg siger...
Hvællbojel er det bojel, de holder, når de skal have æ skibe hvæld op på æ banke. Det er i den døde måned, de hvæler det, nemlig fra Povlsdag (25. januar) til Persdag (22. februar), for da er der intet fiskeri. Mændene samles så bag efter og får nogle meldmader og drikker sig fulde. Bojelet går på omgang i skibslaget. Skibojel er 2den eller 3dje...
På Alling-Skovgård boede en gang en rigtig stejl herre, som vidt og bredt blev kaldt "den gale Per Fisker". Det traf sig en dag, at Per Fisker var ude at kjøre og mødte da en gammel kone. Han holdt og spurgte, om hun kjendte den gale Per Fisker. Nej, det gjorde hun da ikke. Om hun ikke vilde op at kjøre? Jo. det vilde hun da gjærne. Nu spurgte han igjen,...
Under det navn Husaren boede der før mange år siden en mand på Tranbjeerggård, som ligger i Lyngå sogn. Han blev kaldt Husaren, fordi han som værnepligtig havde været husar: men efter at han var kommen hjem fra tjenesten, levede han endnu som husar. Meget vild og rå var han mod sine omgivne undtagen overfor "den lille sorte", således kaldte han en lille...
I kvægpestens tid blev kreaturerne så godt kjøb, te de kunde tage et kreatur, hvor de|trafdet, og den første, de mødte med et kreatur, gav de 4 skilling, så var den betalt med det samme. Der var ingen, der brød sig om kreaturerne lige i den tid, for de kunde jo have smitten. Der er to slæjer her på Nabe mark, der kaldes endnu Fæslejerne, og der blev det...
En Mand i Bjærge Herred, der hed Hans Eriksen, havde solgt et Par Stude til en Mand ovre i Ullerup, og så leverede han dem en anden Juledag. Han kom godt nok derover med dem, og han blev godt behandlet med Mad og Drikke. Så sagde Manden i Ullerup: »Det var kjedeligt, du skulde netop komme i Dag, for du kan ingen Penge få af mig, a har nogle Penge til...
For mange År siden ejedes Skårupgården af en Greve. Da han og hans Brud kjørte til Kirken i en Karet med 4 for og skulde vies, og de kom ud på Brudesobakke, hvor Vejen til Feldballe gik over, blev Bæsterne sky og løb ned ad en stejl Pold, hvor der var et stort Vandhul nedenfor, der mentes at være bundlos. Der blev det hele væk, og så blev det Vandhul...
Lidt nordvest for Gården her er en Plads, som kaldes Volden, og med en Grav rundt omkring. De gamle siger, at her har stået et Kloster. Det er på en Ejendom, som hedder Toften, og den har tilforn hørt til Estrup; men hører nu til en Gård, der ligger lidt østen for. Ved Gravning i Grunden er der fundet Jærnstykker, men ellers ved ingen noget at fortælle...
Lige her norden for min Bopæl har været et Slot, de kaldte Holm Slot. Der har efter Udseendet været to Hold Grave om det med en Vold imellem, eller måske dog to Volde. Det var en stor Plet i Omkreds, og midt i var en stor Lavning. Volden var snart lige så høj som et Hus, og særlig stejl var den ved den østre Side, men ved vestre og søndre Side kunde man...
Fra Sandhus Kjær til hen imod Bøgeskov Banker i den sydlige Del af Ikast gik i Øst og Vest en Grøft, der kaldtes Skandserne. Jorden var kastet op til begge Sider, og når en Mand stod ned i den, så kunde han ikke se over Volden, så dyb var Grøften. Midtvejs, hvor det dybeste Sted fik Ende, var en stor opkastet Jordhøj, der så ud til at kunne være en...
Didrik Jørgensen i Vinding ejede et Hus nede i sin Skov ved Vindingland, og der boede en Mand, de kaldte ham: Si-atte, for det han stadig brugte det Udtryk, at han skulde se efter i Skoven, og så må han vel ej alene have haft en dårlig Udtale men og været en Slags Opsynsmand der nede. Så en Dag så' han, at Didrik Jørgensens Vogn holdt henne ved Huset, og...
Min Oldefader, Johan Georg Boye, der var tysk Adelsmand, men Officer i dansk Tjeneste, red en Gang som Ordonnants i en fremmed Egn. Han mente, at han skulde til højre, skjøndt Hesten vilde til venstre. Men da han holdt Hesten til højre, var det, som om en Tornehæk mødte ham til den Side. Han prøvede det to Gange til; men hver Gang hindrede Tornehækken...
Der ligger en Lindorm under Astrup, og den har sit Hoved under Lævverebakke, men Halen ligger under Astrup. Så snart han tager hans Hale, så søkker Astrup i Afgrunden, hele Gården søkker. Der er to Ting, der skal passere forinden, men den ene Ting kan a ikke huske. Den anden Ting er, te Herrerne på de to Gårde skal komme sammen og bliver uklar og kommer...
Der har været Bjærgfolk i Bjærgbakke vester på Landet. Nu er der Vand helt ind imod Bakken, så der er en helt stejl Skrænt ned imod Vandet, og noget af Bakken er endog taget væk; men forhen var der så meget Grønne neden for, at de kunde ikke stå på Bakken og slynge en Sten ud i Vandet. På den Tid Bjærgfolkene boede der, havde de Fællesdrift her på...
Der var en gammel kone, der boede på Bredkjærx Hove til sidst. Hun var enke, og alting gik tilbage for hende, husene faldt ligefrem ned, og hun var i den største armod, endda hun var en ægte troldheks. Men a tror ikke, det giver nogen næring til folk. Enten hendes gård var under præsteembedet, eller den gjorde hoveri til Bøvling, det véd a ikke, men nok...
