Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
153 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: sted
Vi skal have æ kat væk, siges om ovnen, når man fyrer i den og vil have den klaret, Anden steds kaldes det mørke i ovnen æ sorte mand. Mathias Pedersen, Ribe.
da.etk.JAT_06_0_01005
Der bliver hjaret lidt efter den: den er ugleset, hades; han huger møj : går krumbojet; ruder H kaldes bitte Lavstes kone; vøwwnåggel: nøgle, der vindes i lag: de ga en strube: det strittede imod, gjorde trækning i kroppen ; en karendos med det: rende om kap med; a ka et fåsto, hvi de skal oppes: tages op igjen ; de æ få stæjl: for grovt, går for vidt;...
da.etk.JAT_06_0_00946
Hans Kristensen Lund er fodt den 25. november 181 7 i Store-Brøndum. Faderen var fra Skindbjærglund, og moderen fra A'olsted. Han er bleven konfirmeret i Horsens og har tjent i Brøndum i 17 år. men tjente ellers rundtomkring, indtil han bosatte sig henne ved Madam so, og har nu boet derhenimod 40 år. Det var det næst usleste hus jeg nogen sinde har...
da.etk.JAT_06_0_00908
Som en stor tos gik a og vogtede vore får ude på det nederste af vor ejendom, som den gang kun var hede. Der fandtes en høj på beden, og de gamle inde i byen fortalte, at de mange gange havde hørt, hvordan bjergmanden slog sit kistelåg i, så det klingrede i hele højen, for kisten var fuld af guld og sølv og kostbarheder. Vi piger turde aldrig komme i...
da.etk.JAT_06_0_00147
Vinteren 1799 var så vel her som anden steds i Danmark en stræng snevinter. En gi. mand, født i Kolby 1787. beretter, at snestormen begyndte i marts 1799 og varede i 13 dage. Da den holdt op, var mange hose i Kolby helt tilføgne, og beboerne kunde kun se dagslyset gjennem skorstenspiben, og kunde ikke komme ud, før de blev udgravede af naboer og venner....
da.etk.JAT_05_0_00348
Her har vi drevet meget på fiskeri, for min fader var sømand og pløjede nok et lille stykke jord hist og her, men det kunde ikke forslå til noget. Vi havde kun ét gulv rug i laden, og det var græsset (0: fuldt af græs) og gav kanske ikke uden fire tender rug. Men der var en svær mængde fisk den gang. Vi tog både aftensæt og morgensæt, og det var især...
da.etk.JAT_05_0_00081
Når unge folk udstyres fra hjemmet og fæster bo anden steds, får de også deres ligskjorte med dem. Den brugtes aldrig, men luftes blot ud en gang imellem. En mand på en 40 år, der er kommen her over til sognet fra Klinte, har sin ligskjorte, jeg har set den, og hans moder har lavet den til ham.
Her har de holdt pintsegilde, og der uddeltes ved den af brug ved krigen 184S-50. B. H. Schak. Lavst Jensen, Udtoft. kogte æg. Erik Peder Jensen, Ure kjær. lejlighed pintsekjærester. Det er altså det samme, som anien steds kaldes gadelam. Madmoderen gav pigen en god meldmad med til gildet med det fedeste rullepølse på, og den melámad skulde hun have at...
da.etk.JAT_04_0_00057
Ved Limfjorden og så vidt vides også anden steds i Jylland er det en almindelig tro, at når en person er omkommen på vandet, og man skal søge hans lig, så skal man tage en hane med i båden, og når man da kommer over det sted, hvor liget er, vil hanen gale. Meddeleren har selv set to både, hver med en hane i, blive roede frem og tilbage på fjorden for på...
da.etk.JAT_03_0_01485
Ved rejsegilder skal den, som udbringer skålen for bygningens lykke, slynge et glas eller flaske langt fra sig, det betyder lykke, når det går itu. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_01002
For omtrent 30 år siden var det skik, at tjenestefolk fik skjøn (et brød og en ost), når de flyttede af deres gamle tjeneste, hvis folkene havde været godt fornøjede med dem. Brødene var bagte for det samme og omtrent dobbelt så store som ellers og vejede henved 40 mark. Brød og ost var almindelige for enhver, som havde opført sig ordentlig, men traf det...
Mens barnet bliver døbt (kristnet) lægger man et blad af en salmebog eller et andet Guds ord på brystet af det, så bliver det nemt til at lære (uden ad). Andre bruger at lægge en skilline' i papiret (vel for at det ikke skal blive fattigt). J. M.
Når et barn bliver løvet eller først toet, så skal der i vandet lægges en ring af arveguld, så bliver barnet rigt.
da.etk.JAT_03_0_00754
Om kancelliråd Hoht på Trøjborg er der fortalt så meget, og ligeledes om hans kone. Hun samlede så mange ting sammen, mange stuer fulde af bar underlighed. Hun havde koner, der kjøbte ind for hende i Tonder og anden steds. Da de døde, var der auktion over alt det, og den vilde aldrig få ende. Den varede i 14 dage, og så holdt de auktion et fjerdingår og...
da.etk.JAT_02_0_00237
Næsten hver mand i begge sogne har i en del åringer ladet kaste lim til jordens gjødning, og meget af heden er bleven opbrudt og gjodet med lim til at så havre udi, ja, endog derefter har de sået byg derudi og stundum noget lidet rug, hvorved avlingen til stederne er bleven forbedret. Vinding 1. dat. 1630—31. T. Dorchæus, Vinding.
da.etk.JAT_01_0_01631
Til “4. Udskiftningen”. Om jeg mindes ret, sketo det i året 1758, at gehejmeråd Bulow og general Brockdorff efter kgl. allernådigst ordres også var her i sognet for at efterse, om der fandtes nogle stykker tjenlige til bebyggelse og dygtige til komland, hvilke nogle bønder efter deres husbond hr. Svitzers befalning skulde vise ud på de marker og heder,...
da.etk.JAT_01_0_01536
Ingens ridesporer må lægges på bordet eller andetsteds, hvor der handles med surt brod, ti hvis hesten siden stikkes af ham, som rider derpå, bulner, og det heles langsomt, j. b.
da.etk.JAT_01_0_01221
Hor nordenfjords kalder de det, de lægger på deres høstvogne, lang-rodsol. mon sondenfjords kalder de det skrår. En karl nordenfjords fra kom sondenfjords at tjene. Så siger manden til ham, om han kan gå ud og lægge de gamle skrav på vognen. Samme steds lå en gammel kone bestandig til sengs, og sådan en kalder de et gammelt skravl i hans hjemegn. Sa tog...
da.etk.JAT_01_0_00269
I Skarreso kirkebog står: Festum visitationes Maria havde Søren Sørensen og Maren Jensdatter, som begge vogter svinene i Marie Malene, et uægte barn til dåben, som blev kaldet Maren, og baret af kohyrden Jens Skovfoged* hustru samme steds. Da der i det øvrige vare ingen faddere uden menigheden selv, som var til stede. Pastor Menlengracht, Onsbjærg.
da.etk.JAT_01_0_00068
Pastor Worsøe i Låstrup var en af den tids fritænkere. Han var gift og havde mange børn; men han var ikke videre god ved konen. Når der så var noget imellem dem, kunde hun se så forgrædt ud, og når han så kom ind til konfirmanterne, var han gal, og så skulde de have en ril. Så kom han med noget, der havde ingen steds hjem, og intet kunde de så svare ham...
3