Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Den 1ste april flyver storken over det røde hav. Mads Jepsen.
Xe mæ go dæ jænn wej ej e ste § dæ nån wej uk. så to mæ djer hønslok. J. M. i.
1ste november kaldes Helmis, den bruges som tidsH'uning. A. E. Jakobsen.
1ste august røres hverken kornet eller høet, ti de mener, at af det forekommer lus på fæet. J. B.
Blæser det hårdt 1ste august, vil det slå æ koer (o: slå det af). Maren Dissing.
Om 1ste august, Peders fængsels dag, siges: Regner det pæ den dag. så vil det blive ved i 30 dage efter. Søren Hansen, Skjold.
Vejrets beskaffenhed d. 1ste maj bebuder smørrets pris den folgende sommer; stormor det hele dagen, bliver smørret dyrt. stormer det blot om formiddagen, vil smrtrprisen falde den sidste del af sommeren og omvendt. M. G. Krug.
Regner det 1ste maj. vil det ikke regne mere i den måned. Jeppe .Tensen.
Regner det 1ste maj. kan jordnn ikke blive slukt den sommer. Lars Nielsen.
Når der er fire tordener oppe, så kommer Den yderste dag, det sagde min fader. Vinkel.
Så ikke hampefro den dag. Juledag falder på, og ryske den ikke den dag, du såede den. Ryske hamp. når måneden er fuld, og sa den 1ste maj. Borge Pedersen.
I ældre tid brugte bønderne at skjære den helme om søndag morgen, der var bleven samlet fra ta'iskningen i løbet af ngen. Den blev skåren i hakkelsekisten og sæ lagt op i et gulv, som de kaldte en helmbænk, og der blev den trådt sammen. Det var som sagt mest arbejdet om søndag morgen inden kirketid. De brugte dem til hestene, men forst sent på vinteren,...
De holdt bytyr her, og Mikkels-aften blev det bestemt, om den skulde bedække et år til). De mænd, der var uden for bylavet, betalte tyrepenge den aften, og så var der en del ) Skulde den ikke, skidde der jo kjøbes en ny. Det var ikke almindeligt at beholde en tyr i to àr. Så solgte de de gamle tyre for en 2030 daler, for de unge tyre ansåes altid for de...
Mens a var en bitte knægt på en halvsnés år og mange gange siden, kan a tro hørte a så tit snak om de Rendsborg slaver. At begynde med vidste a ikke, hvad det var for nogle karle, men a kunde nok forstå på det hele, de det var nogle skiftinger, der vilde brænde både huse og gårde af og gjøre det fortræd, de kunde komme afsted med. De havde et stykke...
Et par unge karle havde sat sig for at ville ræde et par gamle folk, der sad ene i et hus. De havde taget en lille sprøjte med dem, fyldt af blod, og så kom de ind og gav dem til at snakke op med dem og sagde, at de var kommen for at sidde og more dem. Ja, de skulde være så god at sidde ned, og de fik både brød og kaffe. Sådan blev de ved at holde snak,...
De war en måår, æ gik ne/er te æ hait', som æ gjør da så tit, å så gik æ naer o en stod. Dæær korner en feesker te-wæ, å wi føles aj. Så liig mæ jæt, så se/er vi de næ/est å en hus o æ straeri både tr<* å lejr å ste/en, dæn håj wat sat åp mæ ljærrwæge, å fårwe æ hus dæær war pe£et mæ hawwste/en som en o wal, æ tænt jo, de war fårwe æ uderdaer. Dær war...
En gang strandede der et hollandsk skib omme på æ søndre side, som de kalder det. Så var der tre karle, der vilde ud at se, om de kunde ikke redde noget på skibet. Hav de kommer derud, da hænger der et fruentimmer i takkelagen, og hun boj om, te de skulde redde hende. Men det brød de dem ikke om, de tog hendes skrin i stedet for, og det var fuldt af...
Der var en gang et skib, der uden for Jerups strand i Elling sogn var ved at forlise. Skipperen mærkede nok, at kassen vilde synke, og gjorde sig rede til med mandskabet at ga fra borde med skibsbåden. Men forend han bekvemme sig dertil, havde han kastet en kiste i søen, som var ganske vandtæt. Han håbede, den vilde komme til land, selv om han og...
