Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der er en stor jordvold ude i Nørbegs hede sydvest for byen og lige efter Hvidding, og på den jordvold, som nu kaldes Dosset, skal have boet en konge, der hed kong Have. Han skulde have haft hans tryggeste havn under Kragebjærg i Lejsten, hvor der nu er helt tort land. Der er al sandsynlighed for, at her har været sejlads, for en gammel mand, der gik og...
I Bramdrup skov skal der et steds være el kloet træ, hvis to stammer dog samles, før de nåer jorden. Mellem dets grene kan man se Almind kirketårn (andre siger Kolding slot), under dette træ skal ligge en skat begraven. j. m.
Jollerne kaldte Svenskerne kaner. Den gamle kanal på Nordby hede kaldes efter dem Kånborg, og navnet stammer altså fra, at de lå der med deres skibe og grov dem igjennem om natten. hans j. farver, nordby.
Udi Ellinge sogn udi en skov, kaldes Greve- eller Grete skov, cr at findes og endnu for øjnene at se tvende stendysser, synderlige noget nær udi ringvis omsatte med kampestene, udi hvilke siges tvende adelsjomfruer at ligge begravet, og den ene af dennem at skulle have begjæret at ville begraves i formeldte skov osten mod solens opgang, og den anden...
Der var for nogle år siden en stor bøg inde i Sandbjerg storskov, der kaldtes æ Trolds bøg, og om den fortælles, at i et lille sted, der lå tæt ved skoven, der boede en musikanter, der hed Nis, og han havde været henne at spille et sted, æ véd ikke, enten det var til et kåst eller til et gilde, og så blev han træt og talte til æ trold, ham havde han...
"Ma Krokone" havde en knude på sin stamme så stor, at mange kunde krybe i ly under den. I gammel tid plejede østerboerne at drive deres svin herind i skoven, og her kunde de så snart gå og blive fede. Da havde hyrderne intet andet sted at samles end ved det træ, og derfor kaldtes det Ma Krokone. Frederik den sjette kjendte^det godt, og hver gang han var...
Der er en ær på Varnæs kirkegård snært på kirken inde i et hjørne, og der står altid vand i et gab ind i stammen en 2 1/2 alen fra jorden.
En halv mil sydvest for Hobro ligger Fyrkat mølle. Der ligger et gammelt voldsted på en holm nede i lavningen, og i kanten af denne ligger møllen. Voldstedet er helt rundt, og her har fordum ligget en borg. Oppe på bakkerne, sønden for dalen, altså på Nørre-Onsild hede, ligger en hel del små forhøjninger i en række, og de er gamle skandser. Derfra...
I Urup i Grindsted har der været en herregård, der havde samme navn som herremanden. Omkring ved den gård, der nu tilhører Bærtel Jensen, kan man endnu påvise voldene og gravene, og i samme gård har der været opbevaret et par hjortetakker, som skal stamme fra herremandstiden. h. a. h.
E° Rosenkrantz kjøbte Rosenholm af biskoppen i Århus. Den gang lå den på Skjørring mark, men så blev der spået den Rosenkrantz, at hvis han byggede den i det morads, hvor den nu ligger, skulde stammen aldrig uddo. søren nieiskn, søby.
Ved Højgård har Gorm den gamle haft et jagtslot, og man kan endnu se rester af det, bestående af murbrokker og voldgrave. Fra det slot gik en løngang over til Jelling. I min ungdom fandtes på gården to guldkalve, men de stammer vel ikke fra den tid.
Sørøverne fra Horsens fjord sejlede op til herreborgen Alsted (nu Alstedgård) og afbrændte den. De kunde sejle lige ind til gården, der ligger på en bakkeskrænt. Der var store kjælderhvælvinger, og så lavede de en løngang ind til kjælderen og gik ind. Det skal have været i den nuværende humlehave, der er anlagt på skrænten nordost for gården. Det er...
Om Nordby kirkes opførelse fortæller sagnet følgende: I ældre tid ejedes Nordbylandet af tre fruer, og disse var: Fogen på Foldsted, Glenten på Glekstrup og Sønden på Sæby. Da der ingen kirke fandtes på landet, begyndte disse tre fruer på opførelsen af en sådan, og bønderne kjørte tømmer og sten til stedet. I begyndelsen vilde arbejdet dog ikke rigtig...
Den lærde Bolle Villum Liixdorphs familie skal nedstamme fra Løgstrup og derfra have sit navn. I altergulvet IFiskbæk kirke ligger en ligsten over Bolle Christensen i Løgstrup, som døde 1673, °g hans hustru Else Berndts datter, hvilken sten ober-secreterer Bolle Luxdorf skal have ladet lægge over disse sine forfædre. Vorde liber daticus.
På Grindsted prækestol står: Benditsn arby Her. Mads Charbo Clemen Sørensn. P. På alteret: Gud glæd Høyædle Mand, som pryder her dit tempel hånds Dyd her giver Skin, Patroner til Exempel, Din Soel gif Månen Kraft, at dend tiltage måe Lad Lichtenberges lys og Ære viit udslåe Bevar dend dyre Sjæl, din Hofgård, ædle damme! Her ziirer hun dit Huus, gjør...
Der skal gå et lys om natten fra Volliug kirke og til Hvidbjcerg kirke, min broder har tit set det. Det skal stamme fra, at et kvindfolk en gang har født et barn i dølgsmål, og barnet skal være begravet i Volliug kirkegård, men fruentimmeret i Hvid bjærg. Gravers Dainsgård, Lem.
da.etk.DS_02_J_00180
Der er spøgeri ved Madum sø. En mand, som boer ved siden af søen, så en aften to lys, der kom bag efter hverandre. De kom fra Akseltorp og gik ud i soen. Det ene lys blev til en båd, og det andet lys stod i forenden af båden, mens den sejlede, og manden kunde høre åretrækkene. Den gang så båden kom ud over det sted, hvor det gamle slot har stået, så...
I Vilstrup var en mand, der hed Nis Gotfredsen, han lever endnu og er ansat ved banen. Han tjente på Vilstrupgård, men hans forældre boede i Vilstrup. Så en aften havde han da været hjemme og skulde sent af sted til hans plads igjen. Han går for nemheds skyld ad den forte, der kaldes Langrogels forte. Da han var gået et stykke, ser han et lys foran sig,...
I et sogn i Sønderjylland døde mange et vist år, og den gamle degn sang dem ud. Så sagde han hver gang, at nu kunde det træffe, han selv blev den næste, der skulde dø, men folk sagde: «Nej, han dør ikke, inden der har været begravelse i den gård (og så nævnede de den).» Grunden dertil var, at der gik nogen snak imellem mand og mand, og den stammede...
Ovre i Hov var der en karl, hans søster var bleven bidt af en hugorm. Så lovede han for, de skulde få andet at bestille, og han lavede da et bål i udkanten af skoven. Nu kom det jo an på, at der ingen lindorme var i nærheden. Hugormene kom også, de peb, og de hvæslede, men til sidst kom lindormen. Så var det første træ det bedste; han kom op i det i en...